Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fold ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 197
(træ’e), tå’g, n., tæppe(e), /., 8t«(6), f.,
ste’l, 1»., grind, f. (el. grindar). (Flytte
fold), grindar, f. pl., grind-gjærde, n.,
grind-rej, f. Dert. grind-gang, m. Mk.
kvi-bud, 0: liden Hytte ved en kvi;
kvi-eng — k.-vål’, Engstykke, som har
tæret kvi; k.-gard, Gjcrrde om kvi.
Paa F
. drive, kvie, ar. I Folden
samle sig, kvie seg, torpe seg, torpast.
Gl. n, pyrpast.
F«ld (t. Salte, plica), fælle, f., rukke, f.,
bugt, l. Dert. tvi-, tri-, M2n3-f216 (og
-fæld), o: -foldig. 2. (inbbøtet Kant paa
Kl«der; gl. n. lalsr, «v. fall, KantsM),
fald, m. Dert. falde, ar. Jfr. Kant
ning). F
. (el. Dmbøining), dobbelt, tvi
bråt(o), n. Dert. tvi-dlaten(o), o: to
©ange ombrcekket eller foldet. F
. paa
Papir, fald, m., bræt’, m., læg’, n.
Fold (Korn-, Foldrighed), fal’, n.. fål’(o),
n. pl., (fald, o). I Fold, *til fal’s.
>Kornet var litet til f.». »Dæ’ vart
lite’ i fållå(o).. Mange F. give, fålle(o).
Hert. fålling(o), f., 0 : Udbytte.
Folde (t. salten, n. f. folden), fælle (-te),
rukke, ar; lægge fællor el. rukkor. F
.
f. E. Seil, duke, ar, fælle (-te); (Hoen
ber), læggje ihop, *1. saman.
Foldetniv, fallekniv, m.
Foldig, -fald, -fæld(e). Ein-fald, -fæld
0. 8. V.
Foldmave (omasum), fil’, m., *lake, mar
-1., m., trol-påse(o). m. Jfr. SBlabmabe.
Se Mave, Vom.
Foldrig (om Korn), fållog(o), fål’(o)-rik.
Fole. l3Ie(o), m.; (ung Hoppe), f«l^e, f. (y),
*ungmær\ Mk. fåle-bråt (o . o), et Slags
Sygdom i Hestens Fadder.
Foliant, halvarks-bind (bok av halvarks
storrelse — som har blad av halvarks
længde og bredde) ; to-dla6nin3. H. P
. S.
Jfr. Kvart, Oktav, Duodez, Sedez, 2:
fireblads-, otteblads- osv. Jfr. Folio.
Folie, glans-blad (H. P
. S ) (bak spejler
og under ædelstener ; underlag, som tjener
til at uthæve noget annet); ramme,
*kvann, *karm; (i %øl), dun’ (botn)?
Foliere, glans-»belægge«. H. P. S. Bedre
uten »be« : glans-lægge, lægge glansblad
under. 11. s-krive blad-tal, (at) tal-mærke ?
blad-tælle el. mærke? give blad-tal el.
side-t. (det siste heter egentlig ikke
foliere, men paginere). Jfr. Paginere (om
sidetal).
Folio (in), eg. (i) Blad; halvarks-st»rrelse,
h.-blad, halv-ark (Kvart blev da fjærding
ark el. bare fjærding, Oktav otting-ark,
Duodez tolvdelt ark, Sedez sekstendelt
ark); blad, o: side (i regnskapsbok), side
par, ,6oddelt-Bi6e, to-dla6 (H. P
. S.).
Således fir-blad, otte-b., tolv-b.. seksten-b.
for Kvart, Oltav, Duodez. Sedez. Ind
fættC paa F., på blad (i banken, i ban
kens b^ker). Mk. blad-gul’, b.-selv, 2:
Guld-, ©Øftngolio.
FolittM, blad (i kopmans el. banks b»ker).
3foH(3Remteftø), *folk. Ved talord brukes
dog andre ord, som *mænneskjor, *man
(tolv man osv.) ; (Nation), folk, n., folke
slag, n.; (Samling as Mennefler), lyd,
m. (slåtte-, skur-, læsar-, dansar-, ung
lyd), (lyr). Gl. n. lydr. (Almuen, baS
Sol!, Folket, Folkets Masse), ålmugen
(i * ikke folket, altså ikke folkeskule,
f.-»gunst«). Folket iet Distrikt ( Men
ighed, Kommune"), ålmuge. Arbeids
folk, *folk, manskap, n. Jfr. folke-fræg
(-fræ’k), om gård, som kræver mange
alde^6Bk. F. Vg Fce, guds-lo’t og mans
lo’t(u’), I.m. (6u3let og maBlet). F.,
mindre anseede, ut. formuende, små
folk ; (i pl.), 3lnk-inXnne, n. Skikkelige
F., folk. Folke-, jfr. Mennefie-. F.,
som ilke kan arbeide (Smaabprn osv.),
ugagns-lyd, m. (jfr. umage, m. og umægd,
e, f.). ©om har f«a F., få-leda(i),
van-hjælpa(d), *van-mænt. Gl. n. fålioa.
Som F
. i Almind., jfr. *svart og kvi’t,
ålmugen lik». Mk.: »han er inkje mejr
sen mans make«, o: end F. i Almind.
Bcenne til Omgang med F
., *folke.
Bv. folka. Befolke, *folke: »f. op ejt
land«. Mk. kolke-lN23t, o: Mennefie»
lrcefter; -mat, o: M.steftde; -namn, o:
Personnavn; -rik — folkot; -i«6, o:
m.skesky; *folkesam, *folkekjom(t), *fol
kot, o : meget beføgt af F. ; *folkeskap
el. -skapnad, m.ftelig Skikkelse; -skifte,
o : Ombytning af Arbeidsfolk ; .3k^2e!nme,
f., o: Nesijcemmelse for et F. (for et
Selfkab); -straum, m., -stråk(o), n.,
Flot, F)jlge: *-tyne = mantyne, 0:
Mandstade; -*va’n, *-gjængd og -vand,
2: vant til Omgang med F.; -vand, o:
krcrsen i Valg af Selstad; -ver, «eir,
som F. kan vcrre ude i; -vet(i), n., 0:
Mennesteforftand ; -vond el. -ful — man
vond (om Dyr).
Follefjed, folke-fa’r, n.
Folkefoerd, folk, n., folkeslag, n., slag,
n., æt’, f. I * er folkefærd mefil. Nd
fcrrd, Folkeflik, Orden".
Folkehob, *lolke-uop, m., -vaze, n»., n»an-
V2Be, Nl.
Folkekjendt (paa et Sted), *inan-Kj2en6.
Folkelig, °hed (Folleeiendommelighed) lor
na^onal, -nalitet nnneB ikke i *.
Folkemangel, "°loikel^Be.
Follemcengde, man.t2’l,folKet.,Q., .12231136,
f., man-fj«lde, m.
Folterig, *man-tjuk. »v’er mantjukt».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
