Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fordel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 203
o : for-norske m. m. ? (At) danske, juzke
og tyske håves i*, o : tale dansk, jv(d)sk,
t7(6)Bk.
Fordel (t. Vortheil), lettelse, nytte, gagn,
n,, hjælp, f., bate, m., vinning, f., ut-v.
(jfr. Udbytte), frome(u), m., lunne, m.,
lun’, lunnende, n., »fortrin«, *gode, m.,
god side, dvd (en, f. e. en d. ved går
den); beste, tarv (Molb.), tårv(o), f.,
frem-tarv (^lald.), mon(u), m. (M. Thor.),
*gode, m. «Det var liten g. i det«.
«Det gjorde ikkje nåkon(o) gode«. Dansk :
»del gjer ingen gode». Jfr. Gavn. For
del mots. bakdel er norsk. Jfr. For.
Bedre var dog vel fræm- (fram)-del. Sv.
framdel. F
. fremfor, *føre-mon(y),
føre-drag(y). Udsigt til F., bate-von, m.
F
. have Of, frome(u), *bate : »han batar,
lroiner ikkje stort av det«. LidtN F
.
have, verte mindre mon utav det. Ssge
fin F., snu seg. ©Øge inbbtlbi F.,
jfr. *gripe etter skuggen. Ester fmaa
F
. begjærlig, mone(u>kjær, -sli. @$rua=
dig efter F., inor(6)3iero3 (gi-). Jfr.
Fangst. SJøje til sin F., dæme seg.
Fordelagtig, monleg(u), monsam(leg), *frukt
sam, lovende, (^fro’ln?, u), gagnleg (Lm.),
nyttig, *bateleg; (inbbringenbe), *fejt;
(som giver af sig), *gjæveleg, *l»nsom,
*lenande. F
. Bytte, bate-byte, n. F
.
Kj»»b, bate-kaup, n. Mk. Nford.,
*bate-laus.
Fordele (t. vertheilen), grejne, ar (ligesom
i Grene), dele, omdele, sprede (skyer),
lote ut, o: udlodde; skitte, *setle, *byte.
F
. eti Vis Slfgtft, likne, ar. Dv.
likning, lillnin^zinan.
Fordeling (t. Vertheilung), grejning, f. (av
arbejde); (Udligning), omlæg’, n.
Fordetmefte, *jam-faret (av janilaren, o:
omtrent ligedan overalt"); *mest, mesto
(meste, -sta), *oftaste.
Fordi, føre(y), *fere-di; av-di(Lm.), etter
di. Lm.
Fordoble (t. verdoppeln). *tvi-lalde(<,). F.
Bogftav, tvi-zlcrive (li. v.), SV. tva
«llrifva.
Fordobling (t. Verdovpelung), tvi-fålding(o).
Fordom (efter t. Sorurt^etl?), *tru (når
saiuinenliXn^et viser, den er falsk), forut
fattet mening, vilfarelse ; vran^-IZere,
vran^-zvn el. -tanke? Efter *(v)ran^
tZenllt.
Fordomsfuld, *(v)rang-tænkt.
Fordrag (t. Vertrag), sNinje(e), f., sæt’,
m. , *pakt, f., overenskomst, avtale, for
lik. Jfr. Kontrakt.
Fordrage (t. vertraaen), lide (-lejd, lede’, i),
like (-te), stå ut, halde ut, tåle (o, -talde),
finne seg i; bære over med? »Han lejd
ikkje højre det». »Det kan eg li(de)«,
2: bet huer mig". »vej kunde ikkje
lide hånom(o)» . »vej talde ikkjesja detc.
Fordragelig (t. vertriiglich), *lideleg, god
lidende, *tålsam(o), tålog(o), tålelig, ut
håldelig; forlikelig, *omgængeleg.
Fordragelighed (t. Vertragligchkeit), tålelig
het; tålsomhet, overbærenhet. Jfr.
Tolerance.
Fordragsom (t. vertragsam), tålsom, tal
sam(o), t3lo^(o), overdZerende.
Tolerant.
Fordraaber, fore-dråper (f&re-dr., v?).
Fordre (t. fordern), krævje (-kravde), på
tale, krav, påstand g»re, koste, ar («det
kostar m»de«), *sperje etter («det sp«T
etter god hælsec, d: bet krcever osv.),
*take («det tæ’k for møket rom, tok
for lang tid«; *take skat’, rentor, land
skyld; t. 12 h føre marki, 0), trænge,
vane (Lm.), vønast (d: Vente, jfr. *v#
nen, fordringsfuld) ; mangle, ar: »han
mangla’ på de’ « ; jfr. å-mage, å-måle(ar),
o: bringe paa Bane, gi^re opmcrrkfom
paa. Fordres, kræves, utkræves, vil
til, må t., skal t., går t., hører til. Jfr.
det (der) trængast, det gælder om el.
at ; det spørs om. Mk. »det vil anna’
til«. »Det vil møkje til», «tid til*. Jfr.
Behøves. Som (passende) lan fordres,
*krævjande.
Fordreie (t. verdrehen), (gjøre ukjendel.),
*for-skape, *av-lage, rængje (-de). F
.
Ansigtet, grine (-grejn), *glejpe, *skjæpe,
avlate seg, avskape seg, vanskane (dv
*vanskapna\ 2 : vanskapt skikkelse, og
•vanskapning, m., 2: v. person), gribbe
seg, ar (jfr. Giimacer). F
. Ens Ord,
jfr. Vrinssle. Vride. F
. en Sag ved
snedige Paafund, kroke(ar), *bruke kro
kar, forvende (-de). Jfr. Rcenter. F
.
Dillene. *rængje augo, vrZenge «Mene.
Fordreiende Pers., kro’k, m., krokar,
m.; (vridar? e^entl. vridar i en dør;
vrejst?). Jfr. Rabulist; Sykofant. For«
dreiet, *tvær-snud’, *rang-s., *skjejv,
forvreden, *for-vend, *skak’, z.-snud’, av
skapa’ (-skapt).
Fordreielfe (t. Verdrehung), kro’k, n.,
kne’p, n., vride, f., for-vending, f.,
fante-læte, n., *snare-snak’, n., (v)ræn
ging, f., vinding, f. (2: Vridning"),
o: Üb^ugter; jfr. bruke krokar, b. fante
streker. Jfr. Fordreie.
Fordring (t. fjorberung), krav, n., mangl,
in., krsevjinA, f., *kravs-mål, n. (I>ni),
på-stand, n. F. om yderligere Bevil
ling, efter-krav. H. D. F., som fatt
afprutes, drags-mon(u), m. F. gjøre
paa (»tnbicere), kanne til seg. Nye F
.
giøre, eftcrat en Sag er afgjort, *gange
at-på. For store F. gzyre, spænnebuen for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
