Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Foretage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 207
(-ski). »Sk. seg hejm-atter*. T. ftdj
toorfefcen.
Foretllge sig, take seg feré(y), ta’ sig til,
ta’ på (at).
gforeiagelfe (Xtlgreb, ftovtøo), til-tak, n.
Foretagelsesaand, fram-færd, l. Jfr. Drif
tig^eb.
Foretagende, bragd, f., starr, n., årke(o)
far, n., fore-tak Cftoretag"), tiltak, n.
»Det hjælper ingen tanke utan tiltak* ;
(foretagen Gjerning, tfcer noget dristig),
tiltak, tilt«k(j)e, n. Jfr. SScerf. 3f., U^cl»
digt, last-værk.
Foretagsomhed, fram-tak, n., -teke, n.
Foretrcetke (efter t. toorjie^en ?), like best,
vZel^e (bruke, ta) fræmfor, ville heller,
helst ha el. g«re, ta ut, hålde på (med
tryk på hålde), 8e ut, gi prisen (»for
trinet«); kjose (eg kys — kaus), kåre(o),
ar. Sv. kora. Dv. *kjosing; jfr. *kjo
sande, Vlrrd at f. »Av tvau vonde kår(o)
skal ejn kjose det minste*. Jfr. sv. fore
draga.
Forevende (t. toottøenben), på-skyte, år
sake seg med(o), bære fere(y). Jfr.
Foregive.
Fsrevending (t. SSorrøanb), funder, n.,
læst, m.; ( bebre") læte, f., fore-bæring
(y-e), f., føre-bærsle, f., på-skud, på
fund. Jfr. *fundre, o: fyste med i Stil
hed; lure, liste.
Forevige (t. beretcigen), g»re udødelig (eg.
evige, evig-gere).
Foreuife (t. børtøeifen), vise (-te), syne (-te),
8. fram, te (-dde).
Forevifer, svnar, m.; visar siges nok i *
bare oin ur-viser’, ikke om person. I
dansknorsk brukes »fræmviser«. Molb.
Viser siges der om ur-viser og om bi
dronningen: viseren.
Forevisning (t. Vorweisung), syning, f.,
vising, f., ll2in-Bvnin3, f.
gførfatb (at noget er forefalbet, t. SSorfaQ),
f6r-fal’, n., for-fål, k., o (eg. n. pl. av
forfal ; gl. n. forfall); 2. (at noget før=
falder, t. Verfall), forfål’, forfal; ned
fal, n. («huset er til n.-8.«, o: falde
fcerdigt); hus-fal (o -. Husets F. ved For
stidelse og Forraadnelse). Oprettelsen av
nus.fal kalleB*liU3.dot. Jfr.Stabøb. (Mis
lig Tilft.), bræst-fælle, f., van’-li2t’, m.
(Forringelfe paa Gaard, Jord), hævde-
I»)5e, f. IF
. tomme. kome i av-ælde, f.
(Alder), forfalle, forfarast.
Forfalde (t. velfallen), fårnast (o, av fårn,
o, o : gammel), gange atter (p : tilbllge),
forfarast, ini3kara3t: u^3ela3t, o: fvr-
ringes.
Forfalden (udyden Tid), *for-kallen ; (til
Udbetaling, om Vexler, Gjcrld), lorkallen,
mwpen, 6aL-l»I1en; (om UvrdenU. Liv),
forfallen. F
. (øttt Tings Tilstand), *van
færdig, *forfaren, falle-færdig.
Forfalske, falske, ar. T. berfdlfdjen.
gorfalfftttttø, fusk(u’), n. Jfr. SBerfaltøung.
Forfare (under-, gjennemføge), *for-fare.
Jfr. Befare; Erfare.
Forfatning (r. 33erfafjung), tilstand, vær(d)e,
n., fot (krigs-f., freds-f., på fri f., leve
på stor f., på god f., komme pa bedre
f.), skik’,m., skikkelse, n., lag, n. »Det
er i godt lag«, »fik et annet 1.» »Det
fek være i det væ’re, som det var«.
(Evne, Formue), fore, f. F., fccrbdeS
gøb, ovstand, n., ov-lag, li., *over-lag ;
(baarlig), u-stel’, n., ulag, n. Jfr. ©tanb,
Stilling, Tilstand. F
. (Stats-, F.s-form),
grun-lov, riks-skipnad(i), m., riks-byg
nin^?; styre-sæt (tyngre ord, med »s« —
»s«); likeså styrelses-sæt (med s— s — s).
H. D. Jfr. Drganifation.
Forfatte (føre i Pennen, t. berfaficn),
skrive, stile (ar, -te), ut-arbejde, sætte
op (*sZetje op, i hop). vv. kunde ut
ledes opsæt for t. D^ffttg (Slltffafc), op
sætter, opsætjar for t. Verfaher, o : For
fatter. Opsæt er nu i * Vcrddemaal"
efter en annen inZerkel3e av BZet^e op
men dette er ikke i vejen lor, at ordet
kan mærke d. s. som t. Auffatz, likesom
mærkelsen Voeddemaal ikke har været til
hinder for, at samme »*opsæt< også
brukes om l. «Dpfcetmng" og 2. om
3^beraab, Livaure". Også: lægge.
Gl. og nyere dansk. Lcegge Lignelfer".
Lindberg. Loegge Danmarks Grundlov.
Fr. Bf., H. D. Loegge enSSife. Mk. og
læggje råd, o: raabflaa. Jfr. Digte,
D^fatg.
Forfattelfe (Fremstilling), stiling, l. Mk.
*stilemejster, o: Mester i at stile.
Forfatter (t. Verfatzer). stilar, in., re’t(i).
lllan (1.M., )lr. Skriftsftrog, let-rnal),
rune-ineBter (?r. Lk6.), dok-3kriver (0. Vl3,
Jacodi), dok-inan (I>in.), *op-skrivar, op
52ehar(u-e). I.in. Daarlig F., 3ni»rer,
dlNk-sin., Bkravl, ni. (? e^. Storsnakker,
Ordgyder"). Nller3 vil6e allereie avlatter
(elter affatte noget") v«re en lit Uiindre
rani tyknet «n lorlatter.
Forfatterstab, bok-gjærd, f.,bog-skriv(n)ing.
Rahb.
Forfeile (t. verfehlen), *rniBkare (?: tåge
feil af Vei); *mi3ta(ke) (,: gribe den
urette), Feil.
Forfine (t. verfeinern), 35re tinere, *llnc,
2l (,l. BeL«, 2: pynte sig). Forfinet,
til-iinacl. I^IN.
Forsinelse, nN’3»rel3e? *nnei3e, Q. (elter
*line, at). IHK.: u. — en
«StjMhed". I’. Verfeinerung.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
