Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Forfjamset ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forfjamset — Forføie.
208
Forfjamset, fåmen, *forfjamsa\ *forfjetra\
Jfr. Forvirret. Forbløffet.
f(crc, øke ; fler-fålde, *aukle (2: «kle,
av øke).
Forftytte, flytte, om-f.; op-f., fræm-f., over
f. (til annet kal).
Forsteien, vilter, *vil’, kåt, *3alen, løs
sluppen ; letsindig, *laus-låten, spræ’k,
for-flågen(o), *skripen, *kipen. Jfr.
FlYgtig.
Forfordele (t. toerborttyeilen), gøre uret,
vålde tap, skade, *gjære uskjel, *gange
for nær. Jfr. Forurette.
Forfra, *framma(n)-til.
Forfremme, njselpe flNin, h. op, fræmde
(ar), fræmme (-frærnde), fræmje (framde?);
op-flytte, fræm-f. (til bedre æmbed, bedre
stilling), Forfremmes (i det ©obe),
*fræmde seg, gøre fremgang, *fræmdast,
gå irZem, kome seg, k. s. føre(y); man-
N2st.
gforfrcærøelfe (gremftribt, Lykte), fram
gang, m., f.-kome, f., f.-tak, n., fræmde,
m.; opflutning(u), f., *framflutning. Mk.
framgangs-folk, 2 : F., som gaar frem i
Velstand.
Forfriske, friske(ar), f. op, kvejkje (-te),
magne(ar), nøre (-de), kjone(ar), kose(ar).
Jfr. Kvcege. (Opvarme), væse (-te), svæse
(-te). Jfr. gl. n. svåss, mild, behagelig.
F
. fig (übb&ile, Varme sig), svæse seg.
Forfristes, levne op, *friskast, friskne(ar),
bli friskere, *kvejkne ; *llra seg, kråne
(ar), kome seg, kry seg, kryast. For
frisket, *kosa’. Jfr. og Forsrijtes.
Forfristelfe, oplivelse, friskelse, n., op-f.,
friske, in., frisk, m., friskning, f., ko
sing, f.; kvejkjing, -ning, f.; væsing, f.,
svæsing, f., *helse-bot.
gorfriftøing, segorfrifEelfe. F—ger (Mad),
nøre, n., nøring, f., nørsle, f.; kosing, f.
(*kose, gjøre tilgobe). ts-ger tnbtage,
la noget at leve av, at styrke sig på.
Mk. nørsle, f.
Forfrossen (som stivner i Semmerne af
Kulde), *kalen (gl. n. kalinn) ; *for-frøjst,
frøjst (av *frøjse, übfeette for Frost;
f. seg, flabefrfyfe), for-frosen (-frasen).
Om »for-« ner, se under For-.
Forfuste (t. verpfuschen), skæmme ut;
*klatre, *fate, *larve, *tufse (med, på?),
Forfusket, fataleg. Mk. *fata-fin, o:
altfor frcefen el. fornem; fata-mejs, m.,
Klodrian; fatavise, f., fiau Vise.
gforfceire, *fæder (fædre), *for-f. Fl. til
forfader, o: Stammefader.
gforfangeltg (om Ting: «unyttig, oærbl^S,
gavnlps"), *få-fængleg, «oftere" *s3
fængjeleg, *la.fNn^6, unyttig, uten værd,
*^a3n-lau3, intetsigende, tom; (upag*
fenbc, uf^mmeUg: tage forfcengel.",
misbruge), fåfængleg, -gjeleg ; (om Pers.,
som scrtter Pris paa det Forfengelige,
iscrr forsaavidt han finber det hos sig
selv), fåfængjeleg (?), ftfængelig (H. D.),
ljos-gjerog (gi-); (— «begjærlig efter Pynt
og Stads"), knoten (jfr. *knote, o:
pynte); forgængelig, kortvarig, uvari^.
Sv. fåfånglig, fåfangt.
Forfcengelighed, få-fæng, m., få-fængd
(Lm.), værdløshet, tomhet, intetsigenhet
osv. Jfr. Forfoengelig. (Glimrefyge),
skit-læte, f., skri’p, n. Jfr. Praleri,
Pral. Sv. fåfånga. Jfr. og Skin, Illu
fion.
Forfoerie, skræmme,vet-skræme(i), kvækkje
(-te), støkkje (-te), **gje (-de). Mest:
« gje seg, «3j23t = gjære seg rle6, o:
blive forflræffet. F., eg. vel *forfære,
av *fåre, d: *fare, som da også har
mZerket Frvgt. Av tillZe^sformen for
færd, 2 : *forfært (^lorfZelt) er da vel gjort
en navneform, »infin.«, (at) forfoerbe;
jfr. graahcerdet for graahcrrd, graa
haar(e)t. Ved Fare — Frygt jfr. sv.
forfarlig og forfara, 2: strcrkke, Voekle
Frygt hos; likeså farhåga, Frygt; jfr.
sv. farhåga. Forfoerdes, fælast, fæltast,
«gje seg, »3jast, »^naBt (^^n.).
fjorfærbeltg, for-færleg (sv. forfarlig), *fæ’l,
*fælande, "°for>f., fZelele^, *an-f., fælsleg,
lc^»lele^: gruseleg, grysjeleg, hæskjeleg(e)
(sv. hisklig, sv. * haskelig, håskjelig),
græmmelig (I^an<i3t.), ruveleg (jfr. ruve,
m., 2: ræl), rysen (røsen), ryggjeleg,
uryggjelegi u-styggJeleg, ( bebre") ov
styggjeleg! »^en (2: «-jen, øj-en; fl.
«gne «gjeleg (^ele^), ageleg, ogeleg.
F
. £tttg, fur(d)e, f, bisn, n. (jfr. Under,
Vidunder), gru, f., røgd(y), f., fælsn, f.
Det Var «oget F
., det var grove ting.
Jfr. Frygtel., Forstrcekkel.. Gyselig. For
foerdelig(en) (Adv.), *fælt, fælelege,
grøtelege, hejdneskele(ge) (eg. hedenst),
øgjelege, kjølelege, kaldlege.
Forfcerdelfe, fælske, m.f ruve, m., fæle,
f., *an-f., gru (gruv), f. (»det var rejn
ej g-«), «gje, m. (jfr. gl. n. ægir). Det
var rejnt ejnøgje, o: noget Forfcrrdeligt.
Jfr. Skrcrt, Rystelse.
Forflrrvet, *for-fært (-færd), av *fåre, 2:
Fare; *for-fælt, av *fæle, 2: fr^gte;
for-røgdad(y), av røgd, f., Rcrdsel;
r«ggJe (yt ’l!e), gyse, *anfælen (0: som
gruer), *kvækt, *støkt, *skræmd; (me
get), *liv-ræd, vet-skræmd(i), *vet-kvækt.
f^orfoerbtge (t. toerfertigen), færde(ar), gøre
færdig, *lage, virke, tilv., værke(e), ar;
*malle. Bv. * far6a. fala. D. * fcerde.
gforfjm sig (t. ftc& berfiigen), ha(ve) seg
(»n. seg ne^m, op, ut, unda[n]«), døre
seg (y - ar), *I:ome (på vægen, e, til bords,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
