Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Forhale ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 —
om man maa hade"); u- udyr, n.,
uty, n., ugras, n., u-^r»6e, n., 3: for
Eabt Yngel". F. (besvcrrl.) Dyr, M.sic,
udyr, n., utjo (-kjo), n., u-føgle(y), n.
Eg. en ttfugl. Jfr. Übb.r, Sloeng. Pal,
P^bel.
Forhale (Tiden, opscette), *drage ut, av
lej(d)e (-de); *dvælje (dvalde), drygje
(-de): »det drygdest», 2. bet tog Tid.
B. B. Forhales, *drage ut (»det drog
længe, førr[y] han kom«), drygjast,
vare længe, bli utsat. Forhalet, av
lejd1, av-drygd. F
. til det Yderfte,
*nær-trøjt. Jfr. N^le.
Forhaling, av-lejding, f. (avleie, f., av
lejdsle, f.), ut-sættelse, dvæl, n., dryg,
m., 6l738l(e), f., 6lv^elBe, n., 6lVLjm3,
f., av-cllv^ie, f.; drag, n., "°lan^-«l. ,
ut-clia^, n., ut-l3^e(o), f., tøving, f.,
tøvring, f., hæfte, n., hæfting, f. Det
ffebe eftet lang F., det li2en6e s«jnt og
si(6)an. Jfr. Forsinkelse, Tidsspilde, Frist,
Henstand, Nplen, Opsoettelse.
Forhandle (t. verhandeln), tinge(ar), *dag
tinge, *samråde, *samrådast, *råd-læggje,
tale(ar), drøfte(y), *råd-slå; (Kj^bm.).
sælje, ut-s., av-sætte (for annen mans
regning: *fram-handel [?] ; jfr. fram
hald, d : videre Fremgang, *kr2m-izn, n.,
o: videre Laan, L. paa anden Haand.
Se og Kommissions-handel). F
. om,
sam-rådes (H. D.), ordast om, samtale
om, føre ord-skifte om, av-tale, gøre
avtale om, tinge om. Jfr. Debattere;
Underhandle.
Forhandling (om en Sag, Overlceggelse,
t. Verhandlung), sam-råd, n. (H. D.),
*råd-gjærd, f. (1.M.), råd-lag, n., *råd
læggjing, f., tinging, f., dag-t, ta’l, n.,
tale, m. (»det var’t ikkje langt talet» ;
»kome i tale»); (iscer i Anledning af
Giftermaal), om-tal, n. (dv. *omtals-øl);
(Gjenstand for F.), sak, f. (med *grejn,
d : gren, som under-avdeling av »sak«).
F—er, fmaa, tusl (tutl), n. »D’er ejt lite’ t.
med 6ejm», o: en vis Forstaaelse imel
lem dem. len vis F
. indlade sig,
tale i nåkot(o).
Forhaste fig i Talen, gjøjse (-te), forhaste
seg, forske seg.
fjforfyaftelfe (fjufleri), van-gjæming, f. Jfr.
Jaske, Slurven, Slusteri, Fufleri.
Forhaabe (t. verhoffen), gøre seg håp
(*vo’n) om, *håpast, *vone, vøne (-te),
vønast. Sy. hoppas.
Forhaabentlig (t. verhoffentlich), vænteleg,
rimeligvis.
Forhaabning (t. Verhofnung), von, f.;
(halvt LMe), i-drag, n. Gode F
. vcekke,
tælje gode voner. Lin.
Forhaand, *føre-hand. «Sitje i f.«, mots.
*bak-hand.
Forhaanden (t. vorhanden), til-stede, nær
fore-stående. F
. veere (existere), bi(d)e
(-bejd), finnast, gives, *være. »Det bid
inkje i huset*. «Kvart e^t liv, som på
gar’en bejd». »*Av det slag, som er».
Forhaandenvoerende, bidande, bideleg,
*bidig. »Kvar bidige dag» = »k. æve
lege dag», o: hver eneste Dag.
Forhaane (t. verhohnen), ni(d)e (-de ,?«),
nide seg inpl, d: wanfalbe med Spot
el. Fornoerm." Gl. n. nlsa, nisast å;
sv. * ni6a (nia). Også svivørde (y, -de),
(-vsiHe, y). Gl. n. svivirda. Jfr. Håane.
Forhaanelse (t. VerhShnung), nid, n.,
nid-ord, n. (mk.: *nid-vise), *hæding, f.
(I^in.), Bvi-v»rHe(v), f. Gl. n. svivirda.
Jfr. Haan, ©bot.
Forhen (t. boritt), *før, *før-mejr (før er
«nteft alminbel.", ilte førr el. fyrr); for
leden (dag, uke, måned), føre-åt(y), hit
til, "°lsre-6235 ; (ftrend nu), her-føre(y).
Jfr. Fordum.
Forhenværende, sa»v«len6e, H. D.
Forherlige (t. verherlichen), lieriiL-^a^e ;
ophøje, adle, hellige, vie; *love, ære,
hædre. Jfr. Prise.
Forherligelse (t. Verherlichung), lov, n.,
»^ud til lov og ære». »Ha lov og
tak«.
Forhersiende (t. vorherschend), over-vejende ;
over-mægtig, rådende.
Forheze, *forgøre, *trolle, tauvre(ar), *sætje
gand i (jfr. Fortrylle) : (saa En ser galt),
3Vn-kvZerve, kverve Bvni på. Jfr. Hexe.
Forhexet, *forgjord, *trolla’, trol-bunden
(K. Elster), LigesoM f., trolsleg ; for
voren. Gl. n. trollslegr.
Forhezelse, for-gørelse, *trolling, *trolskap,
tauvring (tauver, n.); jfr. Kvcrg(sygdom :
Lammelse); å-kast, n.; ( et Slags F."),
gand, m. (gan’, ga’n), gand-skåt(o), n.
Forhindre (t. verhindern), *hindre, *hæfte,
*take av. F. «den Staansel, *take
ne6-l»re. Jfr. Formene. Forhindret,
*av-tæken(e), *av-styrt, hindra*.
Forhindring (t. Verhinderung), brigsle, n.,
hindring, f., hinder, n.
Forhippet, *opsæf (på), *hipen, *kå
huga(d), *for-huga’ på, *ål-huga’, for
vilt etter, *sli etter (jfr. Slem); spånå
sen, o; jfr. Nysgjerrig, Jfr. kleje etter,
o : Uff. !Qan er nu ret opsat paa denne
Reise". Illoib.
Forhistorisk (Oldtid), også: übeskreven (L.
K. D.), o: uomstreven.
Forhjoelpe (t. verhelfen), hjælpe tiL
Forhold (Handlemaade; t. Verhalten, Ver
haltung?), levnad(i), m., fram-færd, f.,
at-færd (gl. n. atferd), åt-bæring(e), f.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
