Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Formaa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Formåa — Formindskelse 217
Fsrmaa (i. vermogen), arke(o), ar (også i
dansk, H. D., Allen), *formå < nyere
Drb"), magtast, mægtast, *være mænne
(man) til, tråtte(o), ar, sevle (e), være
god til (for), vinne (van), *være mekjen(y),
magte. »Han er ikkje så mekjen m£fn«.
«Han strævar, mest han vin«. »Eg
sprang, mest eg van«, »Eg van ikkje
gange længer*. «Alt det, vi vandt*
(H. D.). «Vinne seg hejtn* («kome seg
h.«), v. seg ut, op, o: formåa at ftaa
op. Jfr. ©tanb (i ©. til). Formåa til,
*få til.
Formanende, nise^an6e(e) : «han var ikkje
så m. man*.
Formaal (Hensigt), ende-mål, n., føre-m.;
(Gjenstand), «emne; jfr. mal-Ze.; (Bestem
melse), lage, m.
Forme, danne, til-d., tilskære, -hugge,
-klippe osv.; *skape (-te), *forme, lage
(ar), Formet, skikka(d), *skapt, laga(d).
Formedelst (t. vermittelst), ved hjælp av,
på grun av.
Formeget, *for-: *forstaden, -*brænd,
-*ete (seg).
Formel, en, jfr. opzklilt, opsZ3t, forskrift,
ordlyd, f. e. for en kontrakt (sæmje),
et Bku6Bmai. Geometrisk få. g. op
skrift.
formel, se Formal.
Formelde (t. vermclden), tale om, gå ut
på, vedkomme ; meddele, tåge med. få.
min Hilsen, helse fra mig. Jfr. Melde.
Formelse, *skaping.
Formene (t. vermeinen), mejne (-te), halde
for, *tru, tænke (jeg tænker, at); 2. for
byde, *forbjode, nægte, hindre, *mejnke,
*mejne. Gl. n. meina.
Formenelse sNoegtelse), *mejnking.
Formeut(lig), at-given for, trod ; påståt.
Den f, tJJrtttbå er borte, *kongs-sånen(o),
(som) skulde være, ær borte. De f,
Rcttigheder, de påståtte r.; d. r. (han,
man) trodde på ; de inbilte r. Jfr. Fore
give.
Formere (t. vermehren), auke(ar), ake, fler
lßl6e(o), me)ke (mejrke?), aukle(ar),
eksle(ar); 2. (t. formiren, af latin), danne,
g«re, utfærdige, ut-stede. få. sig (til
tåge i Tal), yngle, *yngje, mone(u), V)’
lijazt. Formeres (om Hob el. Moengde),
vækse, aukast. Dy. auking, Formeielse.
F
. en fiitliC, *stelle op i rad. F. en
Post (i et Regnstllb), in- el. opføre et
sæt? Jfr. Post (mk. Sllts", det som
scettes, o : et sæt), F. med noget Nyt
(fornye, forplante), «ksle (©kle, avkle).
Okle seg, o: forplante sig; åkle bu
skapen. Gl. n. æxla, av vexa, 6x.
Formerelfe (Fornyelse, iscer om unge
Kreaturer, hvormed Nescrtmngen paa en
Gaaid efterhaanden for^ges"), »ksl (»kl)f
n., eksling, f.
Formering, opBtillin3.
Formidabel, fæl, rædsom, *gruseleg,
gruveleg, *fælande, fæleleg, fælsleg. Jfr.
Frygtelig.
Formiddllg(en), morgonen (mots. *aftan,
Efterm.). morgon-sida, f., -t?.’let, n. *På
m.-sida, -talet, om F. F.s Midte,
mid(i)-morgon (kl. 7—B). Mk. midm.
stad, o: Sted, der Solen staar ved
medm.; m.s-djkt, f., o: den fj2(rfte Ar
beidsstund paa Dagen.
Formilde (dcrmpe), døve, *d©jve, lene(i)r
av le’n (o: lind), *linke, *lindre (sOrg);
lette(ee), mildne, (bedre) *milde, *hugge,
stille, stagge, av-vsepne; *mjuke (d: blod
gjøre), *mejkje (-te ; av mauk, Mad«
Vcrdske", altså — spæde op), mykje (-te)r
o: gj^re *MMK. F
. Luften, *Ive. vv.
lye, f., d: Mildhed i L., av ly, d: mild,
lun, lidt varm. Formildes, *blidkastf
*blidne, *dojvast, *lyast, *lyne, *lykke,
lykkast, *læne (ar, av *læ, o : mild, ikke
kold), olvrast (o: lindres); rennast (eg.
smeltes); 3i(ve) seg, "linke, mildast;
*mjukne, *mykjast, blåtne(o), mejkjast;,
3mlekke (o: stilles, tåge af, av små,
om Vind og Spgang); (sagtne), lene(i),
lenast, lindrast, *linne, linnast, sævast(e),
gl. n. sefast; (iscer om Veiret), lette(ee)>,
ar, lettast, *letne.
Formildelse, *milding; (Lindring), bly’r,
m., <I^ve, n., "°6«^vin^; (Stands, Op
hold), le’n(i), n.; (stprre Blpdhed), mjuk
ninx. F
. i Luften, wv(v), f., ly-ver, n.,
linne, m., linna, f., linning, f., lin-ver>
n. (en vis Varmegrad), lykke, f., læke,
f, av læ, 2: mild, lind.
Formindske (t. vermindern), minke, ar
(også H. D.; gl. n. minka), minsci)»^
(klold., H. D.), veBle(2r), lægje (-de, av
låg, 2 : lav), kværve (-de), knappe
(knæppe), ar; (afknllvfte), skjær(d)e (-e),
Bkar(6)e; (indknibe, gj<?re smalere f. E.
paa et Strikketet), *fælle, mots. *auke, 2 :
udvide. Formindstes, minke, ar (Molb.,
H. D.), min(d)skes (Molb.), *drage i,
minken, *veslast, skrædast (-dest), skjær
(d)ast, kværve (-kvarv), tværre (-tvår,
tvorren), jfr. Svinde ind; smække, ar
(jfr. gl. n. smækka, formindffe, av Bm6r)^
lbli altid sjeldnere), ejdast (ut; -dest).
Det formiudsies hurtigt, *ryren er ko
men i det«. Formindsset (indsvunden),
av-minkad, -tvorren ; (Pris), *ned-sæt’.
Formindstelfe (t. Verminderuna), minkinga
f., minskning (Molb.), min(d)skelse(Molb.,
H. D.); «jdsle, f., skar(d), n.; (Afknap
pelse), knæpping, f. , mink, m., avtagelse;.
(grabt)i§),*av-fælling, av-minking ; (hastig)^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
