Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Forræder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forræder — Forskaffe. 223
F
. gjore (førbilbe), *dåre. F., 8e For
styrret, Fortumlet, Forvildet.
Forreeder (t. Verrather), svikar (gl. n. svi
kari), m. (I^NI.), (en) troløs, *utro, for
rådar.
gorræberi (t. Serrfitøerei), eg. mis-råd;
*svik, s.-råd, f. (gl. n. svikråd, svik
rædi), utroskap, falskhet, troløshet.
forcæbcrløn, judasløn.
ørræberff, *svikful, *sviksam, *svikal,
- kot, osv. Se Forrceder(i).
gførrøget, til -r«kt, røket (o: sotet),
*røjkot.
Forsagd-Arbeide, jfr. Akkordarbeide.
Forsage (t. berfagen), av-sige (Molb.), *av
sægje, av-sværje, *frasige sig, sky, for
love (f. e. brænnevin), hålde sig fra, la’
fare, sige nej til, slæppe (-te), opgive,
late av fra, la* fare. Jfr. 3tenon«re.
2. (t. verzagen), la’ motet falle, bli el.
være motløs, *være hugstålen(o), *hug
sprængd, være *traudig.
Forsagt (t. berjagt, sagbaft), *pju’k (sv.
* pjukig, pjåkig), råd-laus, -vil’, tvil
rådig, ,*nøg’, *opgiven, *frå seg fallen
(»Q2U ei inkje f. s. fall.«, o: forfnb.t),
øver(y)-gjeven (-goven), *kruken, *trau
dig, *mot-laus, *maur, *vankvæden
(vakv.),*vanhuga*; vonlaus, *hug-sprængd,
-stålen(o); (modlM; forn giver tabt),
tykkje-laus. Dv. tykkjeløjse, f. Jfr.
MistrMig, -modig, Forknyt, Forlegen.
F
. bære, vankvædast.
gførfagiljeb (t. SSerjagt^eit), vonløjse, råd
løjse, k., mis-mot, motløshet.
Forsamle (t. versammeln), *samle, *sanke,
kalle sammen, *samne (gl. n. safna).
Forsamling, *samling, sammenkomst, sam
kome, f., møte, n.; ting, n.
forfanget (t.Vorsanger), kirke-sanger(degn,
klokker), føre-syngjar(y) ?
Forfat med (t. versetzt, om lemifl Til
fatning), blandet med, tHsat med. F.
til (ikke fortfat til, f. S. om en Dfficer),
flyttet til.
Forsaale, *sole (at).
gøtfaalittg, soling, f.
Forsee sig (haa en el. et), for-sjå seg;
2. (tåge feil), misgå seg (-dde); (gjpre
ilbe, Nret), mis-gjære (-gjorde). Gl. n.
misgera. I’. sich versehen.
Forseelse (Übelb), slysne, f. (av *slysne,
o: kommen for ©fabe, at — ; gjære ej
s., d: g. noget galt); mis-færd, f.; mis
gjærd, f., u-gjærd, mis-gærning, mis-tak,
n., skyld, f. (jfr. Brpde). T. Versehen.
Forsegle, *insigle ( nu oftere forfigla") ;
lakke, lukke (brev), sætte segl for. Jfr.
lNBi^le, n., oftere" in3e^l, n., o : Segl
paa Dokumenter. Gl. n. innsigli. T.
versiegeln. Forseglet, inseglad. Lm.
i Forsegling, lakking? Jfr. Forsegle.
Forsende (t. versenden), sende bort, *sende
av. Jfr. Befordre.
Forside, *fram-side, f. Fr» Forsiden
(forfra), *frama(n), f.-til. Paa F.,
*frama(n)-føre, -på.
Forsigtig (t. vorsichtig), *klo’k, *va’r
(Asbj.), *gløg’, omhyggelig, varleg (ifa*r
Om Behandling), varlåten, varsam, *rædr
(om, føre, o: med, f. G. Slæber; sv.
radd om), *granvar, nænsam (Lm.),
læmpeleg, "°lramBvnt, oinsvnle^, små
rådleg, forsjål(eg) (gl. n. forsjåll, -sjå
legr); (n^tagtiø), *net’, *plænt, *gløg’,
gløgleg, *agtsam; (sparsom), *net; (til
bageholden, bly), *vedvoren, for-øven,
varlåten, *^2N-var, *ua-var, *åkår, *plsent,
skår(o)-mærkjen. Jfr. Undselig. F.,
yderft, *au6-var. F
, blive, varast. F.
gaa, jfr. «gange på kattar-foten». For
figtigere blive, gløggast.
Forfigtigen, *varsamt, varlege, læmpe
lege, med læmpe, *gløgt.
l^ør^gtig^cb (t. a3orftd)t), om-syn,f., fram
syn, f., læmpe, f. (også H. D.), var-hug
(Lm.), varsæmd, f. (Lm.), scrdv." var
samhejt; (Tilbageholdenhed, Afholdenhed),
plænte, f. F., stor, rse6nu’F, m.
Forsikre (t. versichern), sige for vist, visse(ar),
påstå; innestå for, love for, åbyrgjast,
åbyrgsle, våge, *Zeventvre (Bv. ilkventvra,
o : satte på spel); (sig selv), tryggje (-de)
seg, villcareso) seg, (en anden), tryggje,
vilkåre, 3 : love Betryggelse. Jfr. Assu
rere, Garantere.
Forsikring (t. Versicherung), visse, f., på
stand, m. m. (se Forsikre), åbyrgsle, f.,
åbyrgsling (jfr. Ansvar, Borgen), trygd?
tryg£Je) l.» vilkår(o), n. Jfr. &§furance,
Betryggelse. (S^fte), lov-stad, m., lov
na’, m.
Forsinke, sinke, sejnke(ar), hindre(ar),
hæfte (-e), *for-hæfte, drabbe(ar); jfr.
Hindre. F
. sig, hæftast, tøve (-de),
tøvre, ar; lorsrv^e seg. Forsinkes,
attrast (av *atter), ettrast (av *etter),
«einll2Bt, kome at-otn. Forsinket, *hæft,
atter-h., sejnka’.
Forsinkende, hæftesam, hæftal, sejnken,
tøvsam, tøval (tøven) og tafsen (3: m^i:
som, iscer om^ret": tøvalt, tafs. føre);
*tvær ( saasom om Vind og S3eir").
Forsinkelse (Ophold), hæfte, n., hæfting,
f.,ophåld, sejnke, f., sejnking, f.; tøving,
1.. tøvring, f., håft(o), l. Jfr. Tids
spilde.
Forstasse (t. verschaffen), få (fram, hit,
l. e. få os ved [brænne-]) ; lade få, føre
(til hus); fli, lage til, til-virke, få i
stand, op>2ldei6e; tjene, *tene (pengar).
F
. fig, rå(de) sig til (l. e. *med klæ’e),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
