Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Forstue ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forstue — Forsværge. 227
mttnt, sle’t (i), n., ne’t (i), n. »Eg fek
ejt ne’t i ryggen». Faa ©Itb el. 23t«f
ved F., sletne (i)", s. e. et snere.
Forftne (t. Vorstube), *fl2lQ-st2ve (o), -BtaFe
(o), dsr(v), f., ut’d»r, Bya’l, f., Bk3le
15. Lie), m. (3: Bislag, Fordar).
Forstumme (t. berftutnmen), tagne (ar);
(sagtne), Btilne(ar), stillast; tie, lcklde op,
stanse, tystne (H. D.) Sv. * tagne, d.
* taune. Tyst el. tvist i* er «taus,
tankefuld". Forstummet, tagna’; (som
efter 2)ifbut), *bunden (jfr. »nå bat’ han
dejm«), mål-bunden; (fom af Forvirring,
Skrcrt), mål-laus, mål-stålen(o), klomsa’(u),
fjetra’.
gørftbibettffab, skog-vit(en)skap. H. D.
Forftvoefen, skog-stel’, n. (Lin., norsk
Folkeblad), skog-hævd, f. ? 2 : Fredning
og Dtoelffning af ©fob".
Forstyrre (t. berpren, jfr. jerftoren), ejde
læggje, tilintet-gere ; rive ned, av-lage (ar),
få (føre?) i ulag, uroe, skjeple, ar, o;
bringe llf Lave (B. B.) ; *stanse, *hindre,
*N2efte; rumple, ar (jfr. Omkumple), *ru
ple, skjejvle, ar, o: gjFre skjæv ; (rokke),
skreke(i), ar; (forvirre), trylle (-te, dv.
trylle, f., o: Forstyrrelse). F. En (af
bryde ham, saa an taber Traaden el.
Fatningen), *blingre, *brikle (ar), *ville.
F
. et tjcerligt (el. venfiabel.) Fsrhold,
jfr. læggje seg imillom bårk(o) og tre.
F
. Ligevtegten. skjækkje (o: ffaffe) jam
vigti. Lm. F
. Beifreden, bryte v.
$ørftt)mUg, ejdelæggjande m. m. Se
Forstyrre.
Forstyrrelse (i Hovedet), «rske, f., *«rsle, f.;
(Omvceltning), omstøjt, m., -stejting, om
snuing, omsnunad, m., skjepl(ski-), n.,
skjejvling, f. ; omflytting, rumplin^. f.
F. af Gloeden, glædes-spille. H. D.
Mk. og man-spille, n., *tid-s.
Forstyrrer (Roligheds-), uro- «stifter*.
(*Stifte: nyt Ord".)
Forstyrret (t. verstort), (forrykket, kommet
af Lave), av-skjepa(d) (ski-), u-skjepa1,
B^epla’, *av-laga’; (uroet), rupla’, rum
pla’. F
. blive, *rumpl2Bt, B^eplast, av
skjepast (ski-), kome i ulag. F
. i Hove
det, *»ren, *arsken, *tuslen, -lot, tom
sen(u), hovud-tulla’, h-laus (jfr. Sandse
-10), *galen, *r»ren, vetlaus(i). Jfr. %’iUn
tet, Tosset, Forvirret, Fortumlet. En,
som er f. i Hovedet, f. Pers., tul’, rn.,
tulling, in., tomsing(u), vet(i)-villing, rn.,
vet-lejse, f.; styring, vil-s. F
. i Hove
det blive, «nast (-test).
Forftcrrke (t. berftarfen), gøre stærk(ere),
styrke, styrkje (-te). F—s, stærkne(ar),
styrkjast.
iSforftærfelfe, styrkning, f., -kjing, -kjelse,
n. ; (tiltagende Styrke), stærkning, f.
F
. af Kulden, frost-hærdsle, f.
gorftccrfmng, nyt (el. mere) manskap.
Forswde (t. berftofien), *jage bort, *j. av.
Jfr.?), Forfiyde. Forftydt (af at ride, kjMe),
skumpa’ .
Forstyrre (efter t. vergrohern ?), gere sterre,
auke (ar), a. op (Lm.), aukle (ar), vide
ut, eke (H. D.), *eksle. Jfr. Forj)ge,
Formere.
torfttftrelfeig(tt«f se Mikroskop.
Otftøbet, ciulnrnot (-mb-), ful av dumme,
f., ful av duft, f.
Forsulte (En), sulte, s. ut, svælte (-e),
sult-føde. F^t., *svælt, *ut- s.
gorfttlten (ben enkelte Gang), ho’l (o’),
ho’l-to’m, *holen, ho’l-svolten (o’), skrub
sulten. Jfr. Graadig.
Forsvar, forsvar, n. (f.), værje, værn, n.,
værning, f. (oftere) varning, f. (jfr. SBæw,
Omvcerning), an-stæmne, f. (jfr. Mod«
bærge). F. i en Sag, værje-mål, n. Ej
vond v«erje er vZerre Zen ingi, ell. ( i
nbere Form") ej skiti forsvar er o. s. v.
Forsvare, *forsvare, værje (-varde), *fri
(a), bar-frie (»han fri’r seg vel«). F
. fig
(mpde et Angreb), an-stæmne, *bar-frie seg.
Forsvarer, værje, f. (Lm.), værjar, m.
*Lag-, land-, kyrke-værje.
Forsvarlig, god nok, *Bkik!celiss. Jfr. lag
leg (passende, ordentlig), skap-leg(,,^ag
fenbe, belffiffet") ; (bttgiig), mona(u),
monleg, *rejdeleg.
J^orfbarsløé, værje-laus, vær-laus.
Forsvinde (t. berfétoinben), falle bort,
kværve bort (-kvarv) ; (ofthpre), falle av,
late av; (bli borte for @n), snærke(-snark),
smætte (-Linat), s. seg: »han sinat fra os« ;
»han smætte seg av* ; »han snark (snork)
av* (væk) ; bli borte, ejdast (-dest) ut,
komme v«k; (gaa tabt), *fare sunder,
gange (gå), rejse (»nå(o) rejser sneen*,
«pengarne rejste snart*); jfr. »det fær
feter a gange på (jfr. For^des) ’, sine (-sejn,
sene’, i): »det sin’ av, d: forfv. i det
Fjerne; »dej seno or augnesyni», 0: for
fbanbt for D.; (rMme, snige sig bort),
strjuke av (-strauk). »8. at skogen*, s.
unda(n). Jfr. av-stråken (o). Jfr. ffltyste.
&orftrittbe pludselig (rende, I^be hastig),
sjode av (som med en sydende, susende
Lyd). Bruse, Dv. av-såden, o, 2: for
fbunben. Forsvindende, *farande; snart
f,, *kværv, kværven, kværvsam. Jfr.
Forgjcrngel., Udr^i. Forsvunde», kvor
ven (bort), re^3t, Benen(i), av Benen(i), flå
gen(o), borte.
OrørfiHttbett, kværving, f., bort-k. (Lm.),
sining, f.
Forsvoerge (t. berfd&hjoren), av-sværje;
3V«erje for (*3vsei)e fere, 2: n«gte med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
