Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Forsyn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forsyn — Forsømmelse,
228
en @b:) jeg vil ikke s. for at—, banne
pa; *forsværje.
Forsyn (Guds), forsyn, f.
Forsynde sig, forsynde seg, *gjære seg
ufrels. T. sich berfiinbigen.
Forsyne, forsyne (-te), lidet brugel.";
*halde (»n. med mat, klæde»), berge, ar
(»han er bergad»), platte, ar, *byrge, ar
(*bslte, »for dyrete» »?«), r^kje (-te),
rejde; (iscer meb Klceder), hyre, ar (»h.
seg til, ut«), *plagge. Jfr. Udruste, Ud
styre. F
. tigelig, se Forpleie rigel. F
.
stg (med noget), berge seg (»b. seg med
klæde»), byrge seg, r^kje seg (o : Vcrre
om sig, hjcelpe sig selv"), rade seg til
(.med klæd., mat«); (mcrtte sig, spise
godt, f. sig Vel), matstelle seg, mat-rejde
seg (også i ældre d.), grave i seg, ta’
(godt, vel) til seg, *ulyste seg. »Da
Gutten havde madstelt sig«, Asbj. Dyg
tig til at f. sig, *byrgen.
%ovfyn(t)t, *rejd’, ut-r., fo(d)ra’ (»det er
uan vel fo’ra’ med») ; (forførget), *for
sed’; (bjerget), platta1, berga1 ; (mcet),
u-lysta’, *mæt. F
. med, *råd’ på, vel
råd’, bud’ (med?), velbud, *byrg (mest
n. : byrgt, børt). Jfr. Fuld of. F. til
eget Behov, sjøl(v)-byrg, s.-berga’, -*hjæl
pen, -platta’. F., dobbelt, *tviberga’,
tvi-hjælpen. Daarlig f., vanråd’, van
bud\ F
. fra fyrst af, under-bud’ (vel,
ille). Jfr. Übruftet. OUgeHg f., stor
berga’. Ikke rigtig f., u-skjepa’ (ski-).
Ikke f., u-råd’.
Forsyning, rejding, f., rejdnad, m., om
buna’, m. (jfr. Udrustning), røkjing, f.
(?); (tilstrceklel. Forraad), byrgsle, f.
(jfr. (Forraad)! (med Foder), byrg, f.
F
. med loekker Mad, kræsing, f. Ind
ttcnbtg F. (i Hus), in-rejde, m. Jfr.
Organ.
Forsynlig, *rådog (-dig), omsynleg, nyt
ten, *hag-n., bergsam, avlesam, o : flinl
til at féaffe det Wdvendige" ; (klog i Hus
holdningssager) hus-rådig, karsam, av
*kare, o: itrabe. Itle f. el. driftig
nok, *van-rådog, -dig, -den.
Forsynlighed, føde-vet(i), n., *nærings-v.
Mangel paa F.. van-råd, f.
Forsoenke (t. versenlen), stænge ved sæn
king (av store sten), til-sænke (gjøre
ufeilbar ved at nedsoenle). H. D.,
Fr. Bfd.
Sførfæt (t. SBorfa^), for-sæf(e), n. ( Übet
brugel."), vilje, m., føre(y)-sætning, f.,
tanke, m., råd, f., fore-sæt. Fr. H.
Med F., viljande. Sit F. opgive, falle
fra, vi’kle, ar; jfr. gi’ sig, *svigte.
ijføtfcetittng, fere(y)-sætning
Øorfeette (t. toerfefcen), (f. @. en Dfficer),
flytte, over- el. om-f. ; tilsætte (kobber
med tin), blande, gførfat (@m&eb§manb),
flyttet . . .
3førføbe (t. berfii^en)/ s*te, ar. %—&,
søtne, ar.
Forsstdelse (som gjør 9M>en føb, forfø
benbe Ting), søting, f., søtelse, n.
Forfeg (t, Serfuc^), frejstnad, m. («nar lukka
vantar, L^li3 ingen f. fram»), lrejztinA,
f., prøve, f., tøke, n., røjndom, m.,
røjne, n., røjnsle, k., røjnande,n tilbåd(o’),
n.; (Foretllg), varp, n. («første v.«, 3:
f. Forftg: gjære ejt godt v.; o: et hel
bigt F.); (Seg^nbelfe), tiifærd, f., av
fare til — ta’ til, t. pa; jfr. tilfarande,
I : som har begyndt. Mk. og tiltak, til
sprang, F
. Pllll nøget Svltkt, ta’k, n.,
raspan, n. »Me lyt ta’ ejt tak ændå«.
F
., gjentllget, atpå-kast, n. ; (noget V0-
Veligt), marfrejstnad, m. (for mang-fr.).
Et F
. gjUrC, gjære ejn frejstnad. Kraf
tigt F. gjere, *tvær-røjne. Unyttige F
.
gjøre, vasle(ar), *prime, *tøve, *mase,
*tulle. Et F
. veerd, *frejstande.
Forsoge (t. versuchen), røjne (-de), frejste,
ar (friste, H. Ibs.), *prøve, -de ( Nyere
Ord, noermest af Prov"), bjode til (-baud) :
(begynde). *fare til; (gjennemgoa), stå ut,
prøve, gå igennem. F
. fig i NVget,
•fare ined: »dej foro med tejkning*.
F. fwaat, lirke. ar. Sv. lirka, Ivrig
i at f., *røjnsam. Sari) at f., *til-bjo
dande, røjnande. Som f. Meget, *frej
sten, frejstesam, mangfrejsten (mar-).
Forfolve (t. versilbern), over-sølve ? sølve(y),
ar. Jfr. ©ølt).
fjørførøme (t. berfaumert), efterlate, *for
3ome, bedre sen forsøme (-de) (jfr. sv.
forsumma, — ikke -søma), glejme (-de),
la være (jfr. Unbtabe); (behandle fij)jdes
lpst), van-røkte(ar), van-skjøjte^^te) ; van
vør(d)e, y (-e), jfr. sv. vanvårda. Jfr.
aSanrøgte. Forftmt, *van-stelt, *van
brukt, *vanflid\ *van-skjøjt, *u-stelt. Jfr.
vanlaga’, van-skjepa’ (ski-), a: ikle bragt
i rette Orden". F
. ligge, uden Tilsyn,
slænge (slang,o), ræke (-rak). Det For
f?mte indhente, tåge sin mon igjen.
j. Lie.
Forsømmelig, *van-råden, *like sæl, *like
glad, vantreven(i) ; (som førfømttter For
holdsregler), u-radlL : (ilte driftig el. for
synlig nok), *van-rådog (-dig), *u-forsyn
lig; (glemsom), håt’-laus.
Forssmmelighed(Mangelpaa Forsynlighed),
van-råd, f., u-forsyn, f.
Forsflmmelfe (t. Versaumung), van-røkt, f.,
van-hævd, f. (Dagbl., n.>, van-skjøjting
(Lm.), u-råd, f., u-røkt, f., van-vør(djsk
(v), f., van-gjærd, f.; (at noget ikke er
Vel forvaret), van-gjøjmsle, f. ; (Forhaling),
av-lejding, f., -lejdsle, k. (jlr. Udsotttrlse);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
