Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Forsørge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 229
(Glemsomhed), håt’løjse, f. Jfr. Skjpdes
lMhed.
gørføvge (t. berforgen), serge for (sørgje,
y, t>re, sjcrldnere"), syte (-te), *for-s. ;
fade ; jfr. og Forsyne. F fig (farge for
meget). Om dette for jfr. For.
Forsørgelse (t. Versorgung), lor-Byte, n.
ttbett F., forsyte-laus.
Forsgrgelsesberettigelfe, hjemsteds-ret (H.
D.), hjemstavns-ret.
Forsorgelsesberettiget, sogne-fast (H. D.),
med hjemstavns-ret. Hejmfast i* er
«bofcrftet, bofibbenbe".
Fsrforgelsesfted, hjemsted (H. D.), hjem
stavn, hjem? Jfr. 35omictfium.
Forsørger, 3vtar, m., *lor-8.
Fort (t. fort-?). fræm-ad, -over. F
. —
hurtig", snart, er norsk. F. i ord som
fortfare, fortlpbende, d. e. fræmad-fare
o. s. v., er tysk. Det gaar f., »det
gjæng fråhandi», el. «det g. utav rokken».
Fort, Forteresfe, (liten) fæstning, f.,
«skanse* (t. Schanze), værn, fæste (H. D.),
*skans ; jfr. borg ? små-b. ? bol-værk.
(H. P
. S: laBt-vXlk). F. detacheret, ene
værn. H. D. Jfr. Citadel, laftet.
pottane, tape (aldeles?), miste (rent). F
.
sig (glemme sig under Beskuelsen), *for
stire seg, *gape.
f^øttafcelfe, ta’p (livs el. æres) ; fordøm
melse, fordøming, f.; under-gang.
Fortabt, mismodig ; *motfallen, mot-fæld(e),
ned-slægen, e. ; hug-stålen(o), *hug
sprængd; *for-bina’, *for-stird, *forfjetra1 ;
opgiven (vis på døden), *liv-låten. I *
er opgjæv — hjoelpelM af Udmllttelse".
Fortale, tale ille om, necl’3Ntte, ned-rakke,
baktale, sværte. F. flg, forsnakke seg
( nyt Ord"); snakke, tale, sig fast (så
en gendrives med sine egne ord).
Fortand, framtån’(o). Med stumpe F—r.,
*tvær-tænt.
Forte, stærkt.
Fortegne (t. verzeichnen), op-tegne, -skrive,
F
. = tegne galt er norsk. Om for i
dette ord, se For.
Fortegnelse (t. Verzeichnung), opteBnelse,
opskrift, liste, f. ; tavle, -tal (land-, man-,
namne-, salme-t., 0: Opregnelse). Jfr.
Liste og Register.
Fortepians (eg. stærk-sagte), tone-red (o :
-redskap, norsk: *gagn). H. P
. S. Tone
red. el. -gagn blir altså bare = 3nf*rU:
ment; men dette ord (I.) brukes jo også
tidt om Fortepiano (om arten).
Fortid (t. Vorzeit), føre(y) -tidi (tid), f.,
før’(y), *før’-mejr, *i gamle dagar.
Fortie (efter t. verschweigen?), tie med,
tægje på (1.M.), dølje, v (-dulde), halde
skjult, h. lønligt, i len; stinge under
stol. Fortiet, *av-duld.
Fortisikation (Tingen), vål’, .vold» (H. D.),
værn, fæstnings-værk ; (Gjerningen), vær
ning, f., vål’byg(n)ing (H. D.) ; hær-byg
ningskunst.
Fortil (i ben forreste Del), *frammanHil.
Fortinne, for-tene(i), *tene, ar.
Fortissimo, meget stærkt.
Fortjene, tjene, tene (ar, -ofte -te), *for
tene ( Nyere Ord"); være værd. Ha»
fortjener ikke det mindfte, jfr. »han te
nar inkje salt til supa«. T. Verdienen.
Fortjeneste (jfr. t. Verdienst), vinning, f.,
in-tækt, f., forteneste, f. ( nhere Ord"),
optåke(o), f. (jfr. Indtcrgt); gærninger
(onde el. gode, såsom i „linnes efter
FortI."); ros, lo3VZer<li^ gærning, *væl
læte (at man «låterc vel om en) ; jfr.
Dyd. Se og Fortrin. Fortjenester (som
i: Mand af store F.), adkomster? (Fr.
H., 111. s. 183, 184), jfr. *værd-skyld,
f. (Lm.), *værdlejk, m. (Lm.), *værd
skap, m., værd, n. Gl. n. verdskyldan.
»Nar alt skulde gange etter værdlejken».
Mand af F., gjæv m., »ssiZev og o gild
m., *hæv m., *ov-man, *fram-ifrå- el.
*ut-ifrå man. Jfr. Übntærfet. F., uret
fccrbtg, synde-pengar. Efter F., vær
dig(en).
Fortjenstlig. (t. verdienstlich), ros-værdig,
hæderlig.
Fortjent (Mand), *værd, *værdig (værig,
-rog, -rau^, varo^, valo^), god, *gjæv,
gild, ros-værdig; jfr. *vel-låten (p : Vel
omtalt), vel-^eten? (jfr. "i!’- og namn
gjeten). Tru-, ros-, mærk-værdig, o :
fortjent til, eller som fortjene at tros,
roses. Jfr. Udmoerket, Ypperlig, For
trinlig, Mand, fortjent.
Fortl^lbende (i uafbrudt Wlge), *an-fares,
*etter rad, føre(y)ende, *føretvært.
Fortolde, tolle, ar (av, føre?), læggjetol’,
o: betale T.
Fortoldning, toliing, f.
Fortoldnings-Angivelse, tol-opgift? -op
gave.
Fortolke, tolke(ar), over-sætte, lægge ut.
Fortolker, ut-lXF^ar, m., ut-tallcar, m.
Fortone sig, vise sig (så el. så).
Fortoning (holl. Vertoontng), (havstran
dens) utseende.
Fortoug, hælle-væ’g(e), m., fortåg, n. «Sy
nes at børe sammen med gl. n. tå, 0:
Vei". Altså heller forta æn fortog el.
fortau^.
ijfovtplante, se Forplante.
Fortrin, mon, m. (også H. D.), fere(y)
mon, -3te’^(i), n., Kver-mon (o: hpiere
Grad, Still.), *ovan-m., *værd, n.,
gjæve, f., gjævskap, m., gjævlejk, m.,
vinning, f., pris, m., øver-gang (ejn
«vergangs kar, 0: en, forn overgaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
