Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fortrinlig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 Fortrinlig — Fortræd.
andre": jfr. *kri-kar, o: «Mester, en,
som ingen kan kappes med eller over
vinde"; frifant [efter »D»len*]) ; hæv
skap, m. (o : Voerd, Godhed); *ovan-bakke,
*bakke-mon (o: den Fordel at bære
ovenfor, have Forhaand: »ha ovan
bakken») 1 jfr. over-ta’k, n., over-vægt*.
Han hæve mon føre hine«. Sy. før
mån(o). Han har Fortrinet, han er
den likaste, h. er basen, *er lauken i
laget. Til *frikar mærk: »*gange fri»,
o: v<rre sikker paa sin Overlegenhed",
og »han gjeng fri«, o : «han bcrrer
Prisen for alle, er «overvunden", Jfr.
Duerlegen^eb. F
. paa Grund af Alder,
*aldersmon. F
. ved en Gaard, lun
nende, n., lunne, in., lunnar, m. pl.
Jfr. Bekvemmelighed, Herlighed. F
. hos
Perf., *manne-mon.
Fortrinlig, ypperlig (jfr. *yppare, -aste),
*gjæv *haev, hævleg, gild, *ov-g. (meget
f.), frak’ (sv. * frak[k]), *ov-god, from,
u" ( is<rr t" -are, -aste), utmærket, ov
(*ov-gut, -kar, -man), *overs, *mæt,
mejsterleg, ofseleg, mæteleg, gyllen,
fram-ifrå. Jfr. d. * adel, sv. * adal:
»en adel hest«. Jfr. Fortrcrffel., Ud
mcerket, Apperlig. Hp>ist f., *ovleg.-
Fortrinligere, *yppare; sup. ypparste
(-paste) er mindre brufft".
Fsrtrinlighed, se Fortrceffelighed.
Fsrtrinsret, faTe-ret, m., for-ret.
Fortro (t. vertrauen), tro (noget til en).
B. B. Jfr. Betro.
Fortrolig, *hejmsleg, hejm-hålt (-»holl«),
K^Zerteli^, apen.n)XrtiF, tillits-ful’. /fr.
Familicrr, Intim. Fortrolige, KZen
ninger, venner (gode, fine), gode busser,
(ens) husvenner. F. blive Med En,
ty(d)ast til ejn. Om dyr også hyllast
(-test). Gl. n. pydast. F
. blive med
hinanden, sæmje seg (omdyrogm.sker).
F
. gjøre fig med en Tante, sætte sig
in i, forlike sig med, småningom gå in
på, leve sig in i. F. tale, god-rede
(-de), god-svalle(ar), god-snakke, ar. Dy.
god-sval’, n., godsnak, n. Man ta»
tale ret f. med ham (utvungent), »d’er
så 6lelt å tale med han«. Gl. n. dæll,
o: let at komme tilrettes med; til
ajcengelig. Jfr. sv. * 6iil6are (koinpar.).
F
. med Husets Folk, *hus-varm. Ov.
hus-varme, m. F. med Skolelivet,
skole-vant. F
. Bekjendt, ve’n(i). F.
Omgong, sam-lag, n., tydskap, m.; kasse
lag, n. (rulles pung?). F. Samtale
el. Underhandling, du’n-skrift, f. »Eg
N«k id. med hånom(o) om det«. De
er faa fortrolige med hinanden, jfr.
»det er så hævt med dejm«. Jfr. For
hold, nært.
i Fortrolighed (t. Vertraulichkeit), tillit (gen
si<iig?); (Frihed i Omgang), dælskap,
m., av dæl, o: tilgjcrngelia. F., over
dreven, skit(i)-fysne, s. F., scrrdeles.
samlag, n., skræppe-lag (eg. Fcrllesskllb
i M«dpose>, *prinse-lag.
Fortryde (angre), *fortrjote ( nyere Dro",
-traut), angre(ar), træge(e), ar, træge på
(ar), ©nske ugjort (hvad en selv har
gjort), harmast på, anke på; (Vredes
over), tykkje (-te), take til tykkje (-es),
harmast, tykkje på el. føre. »Tyk ikkje
på, at eg uroar deg*. »Han tykte på
det*. F. paa, optage ille, mislike (-te),
ille, ar.
Fortlydelig (vred, oftbragt), (v)rejd, fur
ten, gram, *ar^ (2: cergerlig), *grætten,
*tykkjen, mistykk(j)en, for-tråten(o), *sær
( nyere Ord"), mis-nogd. Jfr. Vranten,
Fortørnet. F. (stM, forncrrmet) vcrre,
tykkje (-te) på, furte, ar (»^lt mens
Akilleus furted*, Fr. Bg.); (tttiSfornøiet
tiære), træge på. F
. blive el. troekke
fig tilbllge, påke seg(o), ar, *furte.
Som let bliver f., tykkjesam ; jfr. Pirre
lig, Utaalmodig. En, som let bliver f.,
lurt, in., på’k(o), m.
Fsrtrydelse (Misnpie, Misforn., Harme,
at man Mer sig forncrrmet), tyk’, m.
(gl. n. tykkr, d: Fortrcrd), tykkje, u.,
mis-tykk(j)e, n., græmme, n., gram, n.,
træge(e), m., træg, n. (gl. n. tregi),
harm, m., anger, m., fortråt(o), n., ku’r,
m., lurt, m., furting, f. Jfr. Lune,
ondt; Uvillie; Anger. Grund til F.,
tykkje-mon.
Qfortttjffe, under-trykke, trængje (-de) ;
(feiltrykke et Ark), mis-trykke?
3fortrijffelfe, trængsle, f., undertrykkelse,
forfølgelse. (I * håves forfølgje, y).
Fortrylt, trykket, ille sted’. Jfr. Forlegen,
Knibe.
Fortrylle (forhexe), *forgjære; jfr. trolle
(ar), trylle (-te), *tauvre (jfr. t. zaubern),
berss.tas^e). Jfr. og Henrive, Henrykke,
Indtage.
Fortryllelse, for^srelse, trolskap, m., trol
ling, f., tauvr, n.; (fortryllende Egen
stab), ynde, yndighet. Ynde i* er 1.
Lyst, Glade; 2. Behag, Tcekke.
Fortryllende (Mn), *nau’-ve’n. -vakker,
-fin, nav’ende ve’n. Jfr. nau’-tægleg.
Fortryllet (jfr. forhexet), *fol.^ar6. *trolla’,
trylt; glæde-drukken, elskogs-d., *sæl,
salig, sjæleglad; berg-tagen; *klomsa’,
*fjetra’. Mk. »i den tredje himmel*.
Fsrtrcrd, lej(d)e, n., oftere" lej(d)else, n.,
lej(d)sæmd, f., lejdskap, m., mejn, n.,
mejnsæmd, f., mejn-gjærd, f. (o : Skade),
spit, n., ugagn, n. (gjøre ug., B. B.),
u-skjel (ski-), n., forfang, n., *hinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
