Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Forvandt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—
234
Horvandt (t. Verwandter), (fjernere) frænde;
skylding (Dølen), m., fl. *skyldfolk.
Blods-f., blods-frænde. H. D. Jfr.
Slcegtning, Paarprende.
Forvare (t. fcertøabretj), gemme, (»jeg
gjemte dit Ord i mit Hjerte»), gjøjme (-de),
passe på, *var(d)e.
Forvaring (t. Verwahrung), værje, k. (ha’
i si’ værje), være, n., varvej(t)sle, f.,
var(d)ing, f., gjøjmsle, f., vare-tækt, l.
Jfr. SSaretcegt. IF
. have, lia’ under
hænder. Gods i F», gjøjmsle-gods, n.
(Depositum).
Forvarsel, varsling, f., varsl, n., var-ljos,
n., tejkn, n., føre(y) -ronar(u), pl., føre
bod(o), n., forejgn(o’), f. : (etVcrsen, som
tros at gaa foran En og varsle om hans
Komme), foring(o’), m., hug, m.,ham, m.,
vardøvle(y), n., fram-fare, m., føre-færd,
f. Jfr. Forleder.
Forvllllget, for-vaka’, forvakt, o: utvåkt,
træt av at våke (*vake).
Forveien: iF
. (forud), *un6a(n). Kom
men i F., føre(y)-komen ; (forud for sit
Fplge), un6an-k. Reist i F., un6a’-^jNn
gen, -faren. Boere langt i F., *lia ejn
stor unda’-mon. Jfr. Forsvring.
gorocnbe (f. ©. sin Stemme), vende (-de)
(målet), forvende, *skifte, *av-skape, av
lage, (v)rængje (jfr. Fordreie); fra-vende
(en hans arv), F
. Sandheden, små-ljuge,
falske. Forvendt (Sind), bak-vendt?
vrangt (vendt til urette Side), jfr. *for
vend, o: fordreiet, forvanstet. Dertil
solvending, f., Forvanstning.
Forvente, vænte(ar), *vone, have * i vænte,
stun6e(ar) (etter? til?), liiice(ar), liipe, ar?
Forventning, vænting, f., vo’n, f., voning,
f., hugbod(o’), n. ; (Haab), gåning, m. ;
(filler), vis’-von, f. F. übehagel., kvi(d)e,
f. Af F. fttlb, hipen (hippen). IF
.
om, i påvænte av. Udenfor al F., *or
væntes. Udmaling af fine F., føre
mæling, f.
Forvexle (t. verwechseln), *kjænne rangt,
ta’ »fejl« av (ad), *forbyte; forblande,
blande, lnisHZenne (-de), mis-take (en for
annen), take for, »Han tok mig for min
bror«. F
. i Erindringen, mis-hugse, ar.
3;ortiejlet (som ilke er den rette), *rang:
»i range endene, »range vægen(e)*. Jfr.
Feil (adj.), Konfundere.
3fort>er.ling (t. 33ertoed)felunø), forbytting,
f. (B. B.), mistak, n., tvi-ta’k, n. (jfr.
Famle). F. ved Hukommelse, mis
minne, n.
Forville (t. verwickeln), *rere el. rive i hop,
prøsje(y), ar, tulle i hop, tove(oo), ar,
*snure, *snare, *floke, fløkje (-te), *vringle,
*gjære ugrejt, *g. flokot, usse(ar), tuste(ar),
vase(ar), ugreje (-de) ; valle(ar), tville(ar),
tulle(ar), kykse, ar (d. * kykke, Hob,
Dynge), sumpe, ar. Xilboielig til
at f., *r«ren, wlBain. Forvilles, snu
rast, snure seg, ar (o: danne Kurrer),
ussast, fjetrast, drevlast(i), flokast, flokne,
fløkjast; tovast, tovne. »Det fjetrast føre
hånom«(o), o: bet gaar ganske i Stall
for ham".
Forviller (? forvillende Person), floke, m.
Forvillet, *Bnuren, -rot, floken, -kot, tulla’,
*mang-slungen, *ugrej, *toven; (Vanstel),
snurot. F
. blive. jfr. gilte(g). F
.
Masse (Hob, Klynge), hurv, f. (sv. *
Kurva): vase, m., usse, f. (f. e. av tråd);
(f. E. Håar), klagde, IN., lagde, m.,
larke, in. Dy. klagdot, larkot, sammen
filtet. F
. Traad, tvillot (tvillen), tulla(d),
snurot. F
. Omstcrndigheder, fløke, n.
Forvikling (t. Verwickelung). floke, m.,
flokning, f., fløkjing, f., u-greje, f.,
kykse, f., bal’, m., balling, f., vase, m.,
vav, n., vave, ni. (V«re i vave, 0 : Urebe,
gl. n. vatt: jfr. vav, Svpb, *vave, ville),
røre, f., grejnløjse, f., prøsje(y), f.,sna’r,
n., usse, f.; (Kurre paa Traad), (v)rang
lykkje, f., *snar-1., -*rukke, f., snurle, f.,
snu’r, m. (jfr. LMe), s-lykkje; (Sløre),
sumpe, f.; (uegentl.), knut, m., knute
(som i skuespil), bak-lås, n. Jfr. Van
stelighed, Forlegenhed, Kurre, Tvist. F
.
i Dienhaarene, mejn-bræe, f., av *brå,
Øienbaar. Oplosning af F., ut-grejing,
f. Nden F., *ssrej. Forviklinger,
vringlor, f. Der Ø|jftob en F., jfr. »det
kom ejn snur på trådene.
Forvilde, ville (-te), vil-lede, førepåavvej,
62le(ar): (forlede), *forråde; (forstyrre),
trylle (-te). F. Synet, *kværve synet
(H. 1d3.), *ven6e s., *ville s. Forvil
des el. forvilde fig, *mis-fare, fare vil’,
ville (-te), v. seg, villast, *fare vilt,
*gange v., *kome på vil’-steg, k. på vil
gras (sy. villgras), *på vil-strå, på awej,
tulle sig væk (B. B.), vingle seg bort,
kome bort i villa; (langt bort fra Hjem
met, f. E. om Dyr), kome på viddi;
vime(ar), vimre(ar), *vidre (for vil’re).
Jfr. Fare vild.
Forvildelfe, villing, f., ville, f., vilske f.;
(Vilderede). mis-ville, f. Jfr. Forvilling.
Fsrvildet, forvilt, vilt, vilter (»l»an vart’
vilter på fjælleV), vil-farande ; -vil : dag-,
døger-, hus-, æt-, råd-vil ; (forledet), for
råd’. F. Pers., *vildring, m.; vir-basse,
NI., vil-gast, m., -skyt’, M., -styring, m.,
-ur, m., villing, m. Jfr. Galning.
Forvinde, over-vinne, over-stå (stå over),
jfr. hålde(ut), stå ut I (scerlig om at f. Tab).
rise (-rejs) etter, 0 : rejse seg etter ejt tap;
ro seg op (3. ro sig op mod Vinden),
ro seg opatter, o: vinde Afdriften til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
