Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Forvirre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 235
bage, komme sig efter. Mk. talemåten:
»det går over».
3fi)rbim(t.»erhrirren),*røreihop;skjeple(ar),
trylle (-te) (eg. = trolle), *kumle (dv.
kummel, n., *kumling), kvifse(ar); (gjøre
f. i Hovedet), *fortulle(ar). Forvirres
(komme i Vilderede). vinglast; kvaklet.
©om let f., vinglot (vindlen).
Forvirret, *fjamsen (i)2emBen), "°lcvlM3en
(kvismen), *handfallen (sv. handfallen) ;
øvjarsam, v (jfr. 2)øfig) ; *for-tænkt, *råd
vil1, skjåslen (jfr. skjåsle, famle, se
Tumle); (t Urede), grejnar-laus, skjepla(d) ;
(forlegen), *kju’s (»eg vart k. meddet»),
*å-faren, jfr. Vogn,tabt bag af;(opstrcrmt),
kvifsa(d), forkvifsa’ ; (i Hovedet, sandfelps,
fortumlet), *trylt, *galen,*ør,*»ren(Lm.),
*ørsk (B. B.), «oftere" ørsken, «rzlen;
*tullen, tuUet (B. B.), fortulla’, *tusla\
liovu6-lau3, *tanke-vil’ ; (forvildet), -vil:
*dag-, æt’-, hus-, råd-vil; (forflrcrkket),
fla’n-«jgd ; (Ting), floken, flokot. F. af
Elflovstanker, *giftar-blind. F. of Over
rastelse, «forstøkt. Jfr. Forbauset, Over
rastet. gutb of f. Snak, *røren. F.,
gausle, jfr. »han kom, så augo låg
utanpå hovudet» ; »han tykte, himmelen
var i ejt kalvskin*. F
. tale, hæl-ore(e),
ar. Jfr. Vaase. F. veere, øvje(y), ar.
D.v. øvjing, f. F
. ©eg, susle, f. F
.
Snak, hæloring(e), f. Pers., som let
bliver f., vingel, m.
Forvirring (t. Verwirrung), ville, f., vil
ske, f., vave, m., skjeme (ski-), m., kvims,
m. (»6et kom i k.«), grejnarløjse, f.;
kvakl, n., IlvalllinF, f., floke, m., vase,
m. (jfr. Vilderede); lForstyrrelfe), trylle,
f., ukjere, f.; (Omvcrltning), snunad, in. ;
(Vilderede), vingl, n. ; (stor Skynding),
clreve(i), f.: »det gjek i ej d.« (jfr.Tum
mel); (Kaos), røre, f., ugreje, f., urede,
et (Fr. H.); mølje(y); (Tummel, Oplpb),
r»re, f. F. t Hovedet, arske, f. («re,
f.), «rzle, f. (gl. n. ærsl, ærsla, sy. yr
sel), vime, m. Jfr. Sandfel^shed. I
F
. gaa, gange 03 tulle IF
. komme,
kvaklast. IF
. lflbe om, fjamse(ar?).
En, fom bringer F
. i Tingene, vinglar,
m., vingle-stikke, f.
Forvife (t. verweisen), vise bort, v. ut,
*land-lyse, land-vise (-te). Forvist (üb=
fiudt), ut-sleg. F. fra Landet, land
lyst, -*vi’st.
Forvisne. visne (i’, -ar).
Horvisnelse, visning(i’), f.
Forvisning (lang „{";) (t. Verweisung,,
bort-, utvis(n)ing. Lm. . lancl-lv3(n)inF
(Nulb.), utst»telse, ban’lvs(n)inz. Jfr.
Landfivgtighed, Prostription. Jfr. Lands
forvist.
Aorvis^ning (kort i") (Bekreftelse), visse,
f , vissing, f., ful’-visse, f., vishet. »Han
lek. visse på de’«. (Fuld Sikkerhed),
ful’-visse, f. Lm.
Forvisse, visse(ar), *ful’-visse, inne-stå for,
vitne om. »Det skal eg visse», o: love
for. Forvisset, *ful’-vis’.
Forvitre(s), vejr-smuldre. H. D.
Forvitring (t. Verwitterung), smuldring,
vejr-brud (Fr. Bf.), ver-eting. Lm.
Forvolde, valde (ar el. vZelcl, valde, o,
valdet), valde, o (-e), pådrage, avle(ar) ;
vække, llZem-lialle. Forvoldende, *val>
dande. Jfr. Volde.
Forvorpen (t. verworfen), "°von6, on63l<ap3
ful’, *ukyndt (*ukynde, n., sy. okynne,
o : Vanart), ære-l»s, samvetsles, gudløs,
*gudlaus. F. PerfoN, ugudelig krop,
skamløst m.ske, trol’, udyr, avskum,
uting, n., asen. Jfr. Udstud, Rygges-
IM, Scelerat, Roue; Bcerme, Bundfald.
Forvorpenhed, ondskap, *ukynde, n., gud
løshet, ugudelighet.
ForVVVe sig, forvare seg. Mk. her *for
vågeleg, o: meget vovelig. Forvoven,
forvara’, *vågen, *marfrejsten, *stupen,’
(dv. *stup-ord, drpie, driftige Ord),
u-v«r(d)en (v), u-skj©jren, skjøjtelaus,
*vå-værken, grov-spøkjen. F. Perf.,
skjøjteløjse, f. Jfr. Dumdristig.
Forvovenhed, skjejtelejse, l.
Forvoxen, *for-vaksen; (overmaade stor),
*ov-vaksen ; *lyte-stor, o : utcrkkelig ved
fin uscrdv. SWrrelse.
Forvride, 3^2ell^e (-te) (av skåk’), skjejve
(al), d : gøTe skæv, *skejv, krænkje (-te) ;
(Ledemod), vi’lcle(al), lije^lce, ar, kjeke
(-kjekke), ar (»lii’l<a»), brigde (-e), rele(ee),
ar ( maaste for vridle"), (v)rængje (-de)
(f. ©r.. Foden), blanke, ar.
Forvreden, skåk*, skak-snud, -sæt(e); (for
stcerkt bpiet el. krummet), for-krøkt.
Forvridning, krænk, m., reling, f.,
(v)rængjing, f., (v)rængsle, f., skjækkjing,
f., kjejk, m., kje’king, f. ’(ki-). F
. af
Lem, brigde, n., Uden F., *grej.
Forvrcrnge (Øinene), *(v)rængje augo,
skin(i)-(v)rængje (-de), o: vende det
hvide (flinnende) ud". F. Ens Ord,
Vringle, Vride; Fordreie.
Forvcrnne, *skjæmme ut. T. vertvohnen.
Forvoennet, *forvand.
Forvcerl (t. Vorwerk), uten-værk (ved fest
ning), for-værn.
Forvcerre, gøre værre. F
. sig, u-gjære
seg. Forvlrrres, værrast, oftere" værsne,
ar (væs’ne, gl. n. versne, vesne), bli
værre (mots. *bæs’ne[e], *batne), argast,
*låkne; (forringes), u-gjærast.
Forvoerrelfe, væ(r)sning, f.
Forvoerrende (Omftænb. ofb.), skærpende
(brøden, straffen). Jfr. Graverende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
