Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Forynge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—
236
Forynge (t. verjiingen), gøre yngre, g.
ung igen, *op-atter-nye, *yngje op-atter.
ForyNges, yngjast op-atter.
Foryngelse (t. VerKngerung), vp-v^else.
Jfr. Forynge.
Foroedle, gøre ædlere, dyrke, adle, rense,
rejnske, ar, løfte, ophøje. F—s, fræm
-625t. Jfr. Dannes. I’, veredeln.
Forcedling, frNin6e, m.(jfr. Fremgang, Dan
nelse); (ForMnnelse, f. E. af Menneske
naturen), tilskapnad (Lm.), mots. van
skapnad, hcrslig Skikkelse. Jfr. For
bedring.
Forcrldes, bli for gammel, bli avlagt, bli
glemt, bli gammel (-dags). T. DeralteiX.
Foroeldet, *foral6r2’, o: noget for
gammel" (sv. foråldrad), *ut-æld (»d’er
ut2el6t»), 2v-Zel6et («gamle, af«>l<le6e Hi
storier», J. Lic); over-levet, opgivet, for
lat (som standpunkt), ut-brukt, ut-levet,
*av-12^6, ne6-I. lslMet), avlZe^L, g3t av
bruk, fleint, *av-gløjmd.
Foroere (t. verehren), *give, forne(ar) (fone,
ferme). Gl. n. férna, o: give, ofre.
Foroering, *gave (gåve), giving, f. (2: at
give og det Givne), *fæng, m. (gl. n.
len^l); (til Gjcrstebud), lorn(uo), f. (f«6n,
fon, lone, funne, føn m. m.; gl. n. lurn,
Forcering, Offer), føring, f., sending, f.,
bejningar, f. pl., rejdingar, f. pl., niste,
f. Til F., til fængs. Faa ill F., *la
til givande, til Ziven6es, til giving.
Forgde, 101-6udle, ar ( eg. forøbe ved
Dobbel, o: Spil"), for-sætje (-sætte), sætte
til, øjde (-de), *for-doe, øjde-læggje
(-lagde), kaste bort, spille (-te), søjre(-te),
skutre bort, vesle b. (ar) (eg. gøre vesal,
vesle, 2: liten ; jfr. Formindste), skræde,
skrype (eg. gjøre kortvarig), skutle(ar)
el. skusle bort (L. K. D.), *fante bort,
*klåre, «Oftere" klare. For?dts, *gange
(gå), søjrast, skrædast, *rejse. «Det gjek
etter kvart, som det kom«. Som sor°
jjbeir, øjdsam. Jfr. Forsvinde. Forpdt,
forsumpra’, op-øjd? Forfldeude. øjden,
øjdsam, skrædsam, spil’sam.
Forsdelse, øjding, 1., øjde, f. (jfr. suvl-,
smør-øjde), øjdsle, f., øjdnad, m., søjring,
f., skræding, 1., skutling, f., bort-skusling,
spille, n. («gange til spilles*). Som
mebfører F
. el. er let at f., *spilsam,
øjdsam.
%OtØtV, øjdar, m., *stor-øjdar, øjdeland,
n., øjde-læggjar, m.; dvle^opar, m., av
*byr(d)e, stor Kasse, «Det kjæm øjdar
etter avlar*. Jfr. $belanb.
t^OVØØe, øke, auke(ar), øjkje (-te), avkle
(ar), *øksle (eg. la’ vakse), å-mone(u),
mejke (o: mejrke?), å-måge(o). *fjølge,
læggje på (løni). ForSges, auke (på),
vækse (-voks), *v. til, aukne, aukast,
ta’ til, mone(u’), ar, fjølgast; (formere
sig), øjkjast. gørjjget, mer- : mer-intækt,
-utgift; -lillNg. Mk. IsnB-til!., o: for
let Støn.
$orø(}elfe, auke, m., auking, f., aukning,.
f., auknad, m., mon(u), m., framslag,
n., våkster(o), m., vækst, til-vækst, til
gilt. (»^rbej<!B-, ords-, synd-, sårs-auke).
Jfr. Tilvcext. (Tilftiet Stykke), auke, nu
(taums-, man’-); skjøjting, f., skjøjt, m.,
tillæg, tilskud, ved-skaute, m., pålæg
(H. C. Ørst.). F., lide», små-mon(u),.
m. F. i Indtoegt, Udgift, mer-intækt,
-utgift. Jfr. Forpge.
$orøttffCt, ønsket, ønskelig, velkommen
elterlZengtet. Som H. D. siger, er denne
form egentl. fremmed i dansk ænnu, da
dansken ikke som norsk og sy. siger
I«ngte (a), men IZengez, og altså (har)
længtes isteget for længtet, langtat. Men
IZen^te kan og bli dansk, når de danske
selv så vil have det.
Forøve, øve, ut-sve (efter tysk), gøre, ut
føre. Jfr. Begaa.
Fos, fos’ (fors), m. F., Itbett, fos-hog’(o’),
n. Af Fosser fult». *f«ssot.
Fo’s, Foser (fr. faux, falsk, uægte), under
-Btikkei(e) (H. P. S.), d: kort, «som der
ikke kan ventes stik på*. Jfr. (d.) under
målere, 3 : som ikke holder Maal, . er
*un6eimalB.
Fosfor (eg. Lysbcrrer, Lysbringer el. -f^rer),
lys-æmne, lysende æmne ; jfr. mor-ild^
H. P. S.: glødel (fordi fosforet likesom
gløder).
Fotzforift, lys-»bringer«, lys-bærer?
Fosforns, morgen-stjærne (Venus).
Fosse, lo58e(ar), 1»35e, y (-te). Dy. fos
sing, f., føssing, f. Gl. n. fyrsa.
Fossil (Adj.), jord-graven, -funnen, berg
graven ; sten-hærdet («forstenet»),- sten»
artet (Asbj.), stejn-gjængen. Lm. Fos-^
filter, jord-gravne el. funne «saker»,
jordfinninger (H. P. S.), stejngjængen
levning fra førverdenen ; stengangen
jordgraven ting (dyr, vZekst), gravlund,
derggo<iB.
Foster, foster, n., hamn, o (hamn), f. (gl.
n. noln), do’r(u), m. Mk. her *bora’
ku el. bora(d) ku, 0 : drcegtig Ko. F.,
Itfttfbbaaret, skåtningfo), m. (*kalv-, føl
s.). Jfr. Abortere.
Foster- (Søn, 93arn), *foster-. Jfr. Pleie-.
Fotogen, lys-æmne?
Fotograf, lys-tegner. H. D.
Fotografere, Ivs-3p^le (H. P
. S.), lys
tegne ?
Fotografi, lys-billed, lys-tegning (H. D.),
lys-skildring (skildr., avbildning ved hjælp
av lyset), IvB’Bpe^ling (H. P
. 8.).
Fotografist. lysbilledlig (H. D). F. N,i°
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
