Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fraktur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238 Fraktur — FredskoDgres,
gælde ellers, kunde det og brukes for
Fraktion — Parti.
fjfraftur, brud, benbrud (-brlt); brut’ eller
kantet skrift, norske (danske, sv.) bok
staver, norsk skrift ( gotiste Bogstaver).
f£ratt§atfe, fransk kvinne ; lærerinne i fransk ;
en fransk dans. Åla f., på fransk, på
sin fransk.
Francifere, »forfranske«, gere fransk, fran
ske ? ; grve et fr. sving (f. e, skabelong
f. -lo’n, sv. skaplynne).
Franco, fri (postfri), fri-gjort (betalt).
Frank, fri; frimodig; åpenhjærtig.
Frankere (Brev), fri-g»re. (H. D.), »betale«
forut. F. ved paasat Frimoerke, (at)
fri-mærke. (Forslag av H. D. og H. P. S.)
Frankeret, fri-gjort, frimærket (betalt).
Frantomani, frankeT-galskap, -sot (over
dreven forkærlighet for Frankrike og
fransk).
Fransk, *fransk. Sammensat, *frans-:
*Fransman ; sv. frans-man. Jfr. engels :
*Engels-man, -*ul’, -væv. Sv. engels-
man.
Frappant, slående, på-fallende. Jfr. iejne
fallende.
Frappere, slå («det slog mig, —*, H.
D.), klomse(u), være påfallende, undre
(»det undrede mig«), gøre intryk (t. Ein
druck). Jfr. Forbause, Overraske.
Fraraade, tlelje frå, t. av, av-tælje (-talde),
fry (-dde). »Eg fryr deg te (å) gjæra
da’(t)«. Fraraadet, *av-råd’, *av-tald.
Gl. n. frj’ja, «fråkjende En noget (f. ©r..
Mad), laste for en vis Mangel".
Fraraadelfe (?), frl-tæljing, f. (avtæljing?
frying?)
grafttgn, frå-sægn(e), f.
§rafe(t), kling-klang, tale-måte, -vending,
snak, ord-lag, fagre, (men) tomme ord,
store ord, ord-glimmer, -klang ; skravl,
n., ording, f. (d: Ordbram).
Frasemager, ordgyter ; *ordgjotar eller -gy
tar, skravl, m.
Fraseologi, klingklang-forråd, ordlag-sam
ling, -forråd, samling av talemåter, ven
dinger.
Fraflille, take unda(n); (©finb, Bark),
flækkje (-flakte). Jfr. Floekle. Fraskilt,
ser(ee), . ser-lagd, -havd, -skild, -tæken.
F. Del. undanta’k, n.
groffiHetfc, av-skjel (ski-), n. frå-skilnad, m.
traftøb (Sortftpfbelfe), frå-stojt, m.
rttftjube (afstrcrkke), styggje (-de); ( mere
alm.") styggjast, o: ty, unbff^. Fra
ftydende, lej ; styggjeleg (mk. stygge, n.,
styggedom, d: noget FrastM, Afstrcetk.);
(af Udseende). *styg’; il’-håtta’. Jfr.
Narfl. F
. Person, stu’t m., stygging,
m. ; lej(d)ing, m., o : en lei, kjedelig Person.
prater, bror, sembeds-bror, lags-bror. |
(«Laugsbr.c). Mk. *lagman, d. e. Kam
merat. Gl. n. lagsma6r.
Fraternisere med, ha omgang med, om
gås med (som broder, broderlig), være
v«n av (ad), husvæn av, til, være hus
vant hos, h«re til (ens) brorskap el. kam
meratskap; g©re fælles sak med, slutte
sig til, hålde med; være vel kænt med.
Fraternitet, brorskap, broderlighet.
Fravcerelse, frå-være, n. (f.?), gl. n. frå
vera, f.; (Udeblivelse), borte-være, f.
gratJCerCttbc, *frå-værande.
Fraade, fråde(o), f., frau(d), f. (isl. fraud),
skum(u’), n.; skrau(v), f. (Skumtop).
Sv. fradga; sv. * fra’a, fraud.
Fraade, at, fr«j(d)e (-de) (frau’e, froe),
3kume(ar); (af Munden), tyggje frau,
*t. mo, t. skum ; (om ©øen), gjdjve (-de).
fsrOObfe (freéfen), over-fylle sig, stor-ete?
(ni. efter *3tor.etar, -drikkar, og *stor
eten, o: som ceder, drikker meget, for
meget), Mk. og Kl23e(ar) = kræse (-te),
lebe loeffert. Jfr. Lakker, -hed, -mund.
Fraadsende, ov-n©jten, stor-eten. Jfr.
Graadig.
Fraadser, etar, m., æder (Molb.), stor
etar, nn-etar ? ov-etar, op-etar, atar, ate-sZek,
m. (jfr. Slughllls), gar(o)-sæk, -våmb(o),
gleJP> m-i u-nejte, n. (o-, å-n»jte)
ov-n»jte f.; flat’, m. »Leve som ejn
flåt«, «mæt som ejn f.c Flat — hatle
flåt (— kinneflåt), Ixodes ricinus, o:
©fokJtcege.
Fraadseri, etarskap, m., eting, f., ov-etingt
f.; jfr. gl. n. ofat; jfr. og kråsing (o .
Icrkker Anretning"), kræse, f.
Fred, fred (frid), m. Mk. ejn fredar (fre’a)
man, ejt f. hus, ej f. stund.
Fredag, fre-dag(ee), m. (frædag).
Frede, *frede, vZerne, (oftere) varne, ar
(vanne, vane). F. Engene cftcr Sne
losningen om Råaren 1,,f0r at Kreatur,
ikke stulle fordcrrve Grcesbunden") sn»
varne, ar (snjo-vanne), værje (-varde),
vår-varne. Motsat vårbejte.
Fredelig, fredle^, fredsam, spa^-lynd (jfr.
spakne, o: bli mere f., jfr. og Lempe
lig, Spagfcrrdig, Stille); *nådig. Gl.
n. nådulegr, o: fredelig, Jfr. *unådig,
a: Diende (Barn).
Fredlyse, fred-lyse (-te).
Fredlos, *fred.laus. ut-læg’ ; (übfat for
Overfald), fred-laus, u-fredog. Jfr. Land
ftøøtig.
Fredning, værning, f.
Fredningstid (da Spfuglenes Rugepladse
er fredlyste), varne-tid, f.
Stcbgfonfetcnce, se sr«i>§*ongreB.
Ofrcbéføngteé, fredsm«de (Allen, H. D.)^
fredsting (foreslåt av H. D.) ; fred-stæmne,
f., sætte-stævne, H. D. (gl. n. sættar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
