Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fremæske ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fremæske — Frisk. 241
Fremoefke, krZeve, kalle, stZevne, mane
fræm. "
Frenesi (-sis), galskap, m., galenskap, m.,
van-vet (-»vidc). Vanvet i* er Dumh
ed, Taabelighed".
Frenetisk, gal, vanvittig, rasende.
Frenvlog, n^Nrne-kvndig, hjærne-gransker
(H. P. S.), skalle-gr. el. -skuer, o:
hjærneskal-g. Hjæmeskallen heter i *
haus, altså haus-granskar ?
Frenologi, HZerne-l^re, ?: ll^Zerneskal-1.,
-tvdning, QauB-IZLre, li.-tv6nin^? 8e
Frenolog.
Frenologisk, skalle-, haus- (el. hjærneskal-)
granskende, -skuende?
FresCO, frisk, livlig, levende.
Fresco-maleri, murmaleri, vægmaleri (på
frisk, Zennu våt kalk^run’).
Fressen: gefundenes F
., jtr. »mat for
IHons» (H. v.), /fr. »van’ pa mollen».
Fri, *lri; (IM, fcerdig), *Klar (klår), jfr.
undan: b. seg u., slæppe u., o: bli fri
for Fare el. Uleilighed; (übesvoeret),
let(ee): »1. f&re brjoste’* ; (dristig, uge
nert), *hejmsleg, *hejm-hol’ . Aldeles fri,
*sv»r ; ejd-sv»r, o : som kan svarge, at an
ikke har —. Frie : ud i det F
. , *på r&mdi,
•kome på r.« Paa f. Fod, *på laus
fot. F
. Hcender, *lause hænder; fottt
har f. Hcender, *laushændt. F
. for Af
fmag, *god-dæmd. F
. for gtøritte el.
Bnndfald, *ski’r, *skiren. F. for Skyer,
*klår. F
. for Sygdom, *god-dæmd.
Ertloeret fri, *fri-sagd. Frit beliggende,
Ijos’dZer’(e), man-dZer’. «Her er sa ljos
d^rt«. Det laa frit i Soen, f. i Luf
ten, *de’ låg i lause B^«en; i lause
: "ta.
Fri (befri), fri(e), ar, *frelse.
Fri (beile), frie (ar el. -66e). de(<Yle(i),
*j.rilje. By. gilja. Gl. n. gilja, loffe.
Jfr. Beile.
Frier, friar, m., også beiler, be6el(i), m.,
bedlar(i), m., be’l, m. (av bede). Jfr.
Beiler. grierS XaiSmanh, kvambe’ls
man (av gl. n. kvån, Kone „?"), kvæm
mings-man, *be(d)le-man.
Frierbefyg, friar-^ang, m.
Frieri, friing, f., friarskap, m. Mk. og
friar-brev, -dagar, -tankar.
Frigidarinm ( i et romerft Bad"), svale
rum, -stue. N. v.
Frigjere, flXlse (-te): (frigj. sig fra al
Tvang), *sla seg laus.
Frihed, fridom, m., fliskap, m., lrinejt, f.;
(fuld Ret til Benyttelse), frelse, n. F.
til at raade sig selv, s^i(v)r»de, f..
s.-vild, f.: *ga i s^l’vildi(nne). Fa«
f«r «egen F., isr. f» for lang taum:
«"^an fek for 1. taummen». Stprre F
.
give, *give taum.
Friklldelle(r), stekte k^tballer (-kaker? for
det mere fremmede båller? ; bal’, m. om
mat er i * = *klo’t, *komle, *kompe,
*klub, og altså ikke av k»t), brad-bolle
(Molb.), fyl’-brad (H. P
. S.), o : stek av
fylle-mat, stekt f. Jfr. »svidt Kalvebryst*.
Men »brad* er jo tysk ; gammelt ord i
Danmark, men fræmmedt hos os. K»t-
kaker?
Frikasse, karve-k»t (med saus). Jfr. karve
kål, o: karvet, småskåren kål. In
stuvning? (H. P. 3.), d. e. »kj»d, der
tillaves ved at stuves ind (el. op) med
saus*. /
Frikjende, fri-kjænne (-de). F
. fig selv,
take seg fri.
Friktion (lat. Jricare, gnide), Fni6(n)inz
(H. D.), «rivning» (rive for gnide, f. E.
gßalerfarbe, Wtter sig ncrrmest til bet
tydfie reiben"); gneking(i), f., gnuring,
f., bakslit (Lm.). Friktions- (Fyrstikke,
SvoVlst.), gnide-stikke, stryke-s. H. D.
Frittionsild, *n2u(6)-el6, re6-elH(i), av
*ride, o: vride. Sv. * vri6el6, vredall.
Friland, fri mark.
Frille, frille, f. (frigle, frigde). Gl. n.
srisla.
Frillebarn, trille-barn, n., nor-unge, 111.,
lausing, m., laus-unge, ra., lausing-barn,
lausings-unge, lausdarn.
Frimodig (uforsagt), *fri-kuga’,
*u.r»d’. )fr. Freidig, Uforsagt, Übekym
ret, Tryg, Sikker.
Frimodige», *frit, *frimodigt.
Fripostig (n. s. fripostig), altfor tri, altf.
tillitstul’; )fr. u-blu, skam-iss.
Frifere (eg. kruse, t. kraufeln), *KruI1«;
»kr«1Ie« (n. 8. krullen), opssette (n3r),
pvnte; liar-SNtte el. -pvnte (H. ?. 8.).
Frisenr, nar-skZerer, nkrsZetter, -pvnter?
Frifind, slidomB’nug. Qin.
Frisindet, fri-lvnd. I^m.
Frist, Ufrisk, friskleg, *krv, kvid(o)g,
kvi’k(i’); (ufordcrrvet), frisk,
(sund), nelseleg, nelsog (-lg), *nejl; man
ne^l (»er det manne^lt i dvgdi?»); (far
lig, ved Helbred), *f^r(d)ig; (frodig),
triveleg; (rask), triveleg, trev»
(rafi, dygtig), *treven (gl. n. hri
tinn, Virksom); (trivelig), *fl»ken, trive
leg: (sund, om Ting), *rejn-d2emd, re)NB>
leg, rejn-smakande (luft); (om Skaar i
Troe), *ski’r; (om Farve), d^art (derten,
sv. tyert): "°fliskd2emd (o : som har f.
Farve); (om Vind), *skurande; (noget
fiarp el. stcerk), *sniNl (s. «I, ?: chl,
som stiger til Hovedet); (rafi, livlig).
*splZettog, *BplN’k, (meget), "°Bprik)en;
(fyrig, livlig), *krisk, *tidig, "°kva’t.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
