Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Froprædiken ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Froprædiken — Frydefuld. 243
mærker ikke alene tværvæggens «Gavl",
restet, raustet, men ogsaa soriJCE8 el.
Forfioe paa en sterre Bygning".
Frsprcediten, (t. Friihpredigt), morfen
gudstjeneste, otte-sang(oo), otte-prejke, f.,
-messe. f.
Frossen, fråsen(o’). g. haard, tæla’(e) :
• på t. NI2,K«. g. Jord (Barfrost), har
dang, m. (halang, -ång). g, paa Over»
staden (Jorden), klaka’ (kraka’) klaken,
*spæ’kt’ (av spækje, o : stivne, klllkne).
g. Skorpe vaa Jorden, (tynd), klake,
m., skalke, f.; (tyt) tæle(e), m. Dy.
tælefri, tæle-botn, *t.-gro’p, n.
Frost (stor Kuldegrad), frost, n. (gl. n.
frost, n., jfr. Kulde); (Fornemmelse af
Kulde), *frost, hustring(u’), f.; (Islag,
iscer i Jorden), fråse(o), m. (jfr. Islag).
F. tube i Huset, ståve(o)-frost. g., fteerk,
gnal’-frost, n. ; (forstcerket Fr.), frost-
Kleive, f. Mk. *flo3t-lial6 (Egn). g.,
svagere, men dog følelig, *hokre(u’)-frost.
Nat med F., frost-nat, f. Af F
. blive
haard (om Jord), tæle(e), ar, *skjærkne,
"°KlaKne. Af g. stivne (om Jorden),
*KIZKe, *klakne; (om Våndet), *krave.
Af F. svulme (om Våndet), ore(ar),
kry (-dde), kjøve (-de), kræppe (-te) op.
Beskyttet mod F., u-frBsen(o’) : «halde
seg ull.» Fri for F
. (som paa Fpd
derne), ufråsen(o). For F. sikker, *frost
fri. For F. ndsat, frost-hæt’, f-næm,
frostal ; frost-lændt, -kjænd. Mk. *frost
land, Landstab, udsat for F. paa AfgrF
’ Ved F. sdelagt, av-fråsen(o).
Froftdamp (?), frost-rejk, m., -gåve(o), f.
(-guve, u’, -gub’).
Froftsaar er. Sprcrkter i Huden, saks, m.
Frostveir, frost ve’r, n.
Frottere, gnide, glatte, *blænkje (o : pusse,
polere).
Frue, fru, f., oftere" frue (fruve, fruge).
Gl. n. fra, sv. fru. Bor F., *var fru,
jomfru Maria. Jfr. mari-, som i *mari
kåpe, -lykle, -mas.
Fruentimmer, eg. fruer-stue; kvinne, f.,
kvin-folk, n., kjækse, f., kvende, n.
(som mest brukes «kollektivt»), kvin-man,
m., kjelle, f., mægge, f., sæggje, f.
(sigge), tøtte(y), f. Svlert Fr., frigge,
f. Stcerkt el. haardfsrt Fr., gimpe,
f. Aldrende Fr., kjærring, f. Fr.haardt
el. trodsigt, kjækse, tete, tøtte(y), fæsje.
Frueutimmeragtig, kvænde-, kvinfolk- :
kvænde-færd, -duna’, -ham, -lag, -værk;
kvinfolk-klær, -arbejd. Jfr. Kvinde, Kvind
fvlk. Mk. og kvændeleg, o : ftjinbeliø".
jfr. kjæ(r)ringsleg, «kjerlingagtig".
Hrner-, som i fruer-bur, -hund, -pige. I
* kvænde-, kvinfolk-, kjælle-?
Fruerftue, møj-sal (m^jesal), m. WQ gamle
Viser".
Frugal, tarvelig, inate-nal<!en, n^Bom.
Frugt (Troe-), alde, f., frukt, f.; (&fgrøbe,
Aarsvcext), sr«6e, n. (f.), av-x., abor6(u),
m., æring, f. (av året ni.?); (Ndbytt<),
etter-sæt, n. ; gagn, n., nytte, n. ( nyere
Ord"), bate, m., lollins f. Jfr. Udbytte.
Mk. Libsfrugt, o : foster, n., Iiz!nn(o), f.
(Virkning), stad, m. (»eM ser ikkje nå
kon(o) 8. etter det«) ; virkning, værking(e),
f., værknad, m., værkning, f. F.,nmo»
de», kart, m., kort(oo), in. Jfr. Frugt
knude. F. boere (om Jord, Troe), *bære
(»de’ tree’ bær i år), fruktast. Til F
.
udvitle sig (om Vcexter), karte seg.
Frugtaar, ald-år, n.
Frugtbar, fruktsam, *fr*j, *fraudig ; gror
sam, 10-rik, 10-uiVkeu(v), l?»r<!lA (Fr. H.;
sy. bordig); (om Jord), *god, frøj,
grede-ter (Asbj.?), sæde-før (Asbj.) ;
(Jord, Landfiab), *våkster-rik(o), grøde
rik; (som har Spirekraft), fræv (frø,
frjo, sv. fro), fræd’. Gl. n. fræ’r,
frjor. Jfr. Frodig. F., meget, frukt
rik. F. tiære, bære. g. gjere (gjpdsie),
frøje (-de), F. Aar, god-år, n.
Frugtbargjorende Veir, gror-ve’r, n.,
grøde-ver; grødande, grødsom. H. D.
Frugtbcrlg, skålm(o), f. (skalme, skjælme,
skjelme), hjælm, m. Jfr. Mrtebcrlg.
Frugte (nytte), fraktast, nytte(ar), nyere
Ord", gagne(ar), folle, ar.
Frugteslos, frukt-laus, få-fængd, u-nyttog,
gagn-laus, få-nyttig, (-nyt), få-fængjeleg
(»forf. «): »anger er fafængd, når ingi
ombot fylgjer». (Unyttig), ærings-laus
(jfr. isl. årangrslaus). Dv. æringslejse,
o : unyttigt Foretag, ifcer Reise. (Æring,
f. er Aarsvcrxt, Afgr^de").
Frugthave, alde-hage, m., -gar(d), m.
Frugttnude, kart, m., KnZeppe, n.; (tid
ligste), knyting, m. F
. danne, karte seg,
knyte seg, knytast.
Frugtsommelig, diger, tjuk, drjug (dryg),
om-QNn6el, fræmmeleg ( bedste Ord"),
vejkleg, halda’, barna(d) (bonnåt), så(o)
farande, så vori. Hflift f., nær-komen
(-mi), nær-buen (-bui), på fallande fot.
Jfr. Nedkomst, Barsel. F
. voere. tjukne
(ar), lage til, digrast. F
. Kone. barn
kone(o’).
Frngttrcr, alde-tre, n.
Fryd (Livslyst), fryd, f., glæde(e), k.. hug
nad, m., fagna-skap, m., sæle, f., gaman,
n. T. Freude. Mk. lyksalighet. I gl.
n. er frygd, f. Frugtbarhed, Pragt,
Herlighet»".
Fryde, frygde(ar), sæle(ar), lyksalig-gøre.
Frydefull», hjærte-, sjæle-glad, lyksaljg,
salig, sæl, ov-glad (?), stor-glad. Frygd’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
