Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fuldsøskende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
—
Fuldssstende, sam-søstken (y . i), *sam-bror,
.- søster. Mots. *halv-søstken. Sy. sam
syskon, sambro’r, -syster.
Fuldtakke, *M’-takke.
Fnldtonende (Sang, Spil), *hejlsleg
(hejlskl.), *klang-rik. T. volltonend.
Fuldvoxen, *vaksen, *ful’-v., *fram-v.;
(Pige), *giftande, *man-tøk ; netop f.,
floin-vakLensu’). Gl. n. frumvaxta. N«e
sten f. (Pers.), fram-vækstring, m., from
v., m. (u); *i fræmste våkster(o). Jfr.
Yngling. Ikke f. (skjoeglM. *rysk.
ttt^^eb, *fulskap.
nlminant, *lynende, lyn-gnistrende, ild
sprutende, tordnende (f. e. «artikkel» i
et blad), stormende, *6un6lan<le.
gulmittcre, lyne, tordne, larme, smælle,
*dure, *dundre, *ljome.
Fumaiia officinalis, aker-sissel (Gunn.),
fru Mari (Gunn.), jord-røk. Sørens.
F»Nd, fund, m., finning, l. I)v. fundar
løn, f.
Fundament, grun1 , grunvål, grunlag; grun
sten, grun-mur, lot-3t^lllie ; første grun
ner (»elementeme«), grun-sanhet, for
kunskaper, grun-lærdom. Fttcdanientum
HiviB!ouiB, 6eMai’3lUN (1.M.), o: Indd
elingsgrund".
Fundamental, grun-, til grun liggende,
grunnende, grunlæggende, for-, f. e.
funb. Kundssaber, for-kunskaper : f. Ind
deting. grun-indeling (som man ved indel.
begynner med); f. Ligning, grun-1.;
f. Lov, grun-lov ; f. S3il!aor, grun-, hoved
vilkår.
Fundamentere, grunlægge, *tømte (1.M.),
*tufte (1.1N.), *tøfte(y). Dette siste ord
skal være best, — av tuft, f., ikke av
*tomt, som skal være særlig østlandsk.
Sy. tomt.
Fundation, grunning, grunlæggelse ; tøf
ting, f.
FUtldator, grunlægger, grunner, »stifter«.
Funda(t)s, stifte(lses)-brev; o skrå (H. IX:
gilde-, samfunds-, bank-skrå). Mk. stifte
brev, av stifte, i likhet med skifte-brev,
av skifte? Skifte er dog eg. tysk. Jfr.
Statut; Fundation.
Fundere, grunne, grunlægge. Funderet
(KjMm.), med pant. F. Gjoeld (Stats-),
gTunlagt g., riksgæld med pant (i riks
intækt el. i riksejendom, til trygd for
avdrag og lejge). Bel f. i, vel hjemme
i, grundig i.
Funeralier, jordeferd. Jfr. Begravelse.
Fungere, æmbætte(ar), gøre tjeneste, virke,
forrette*. Fungerende, tjenst-gørende.
Molb., H. D.
Funke (t. Funke), gnist, "°3neftte, m.,
tandre, m., gl. n. tandri, Ild.
Funkle (t. funteln, holl. og n. s. flonkern.
o ; glimre, gniftte ?), *glime, glitre, glo,
stråle. Sy. glimma.
Fnntlen, gleming(i), glitter (glitr), n.
FUNttisN, t^enLt-ssVrinF (H. D.), æmbætte,
n., æmbætting, t., virksomhet, gøremål,
tjeneste, syssel, gæming, æmbeds-g. Jfr.
Bestilling, Forretning.
Fnnktionsdygtig, æmbeds-før (H. D.) ; ar
bejds-før (i den el. den stilling).
Funttionesk, tjeneste-man, æmbedsman ;
(linnet), låntager (o : lønnet tjeneste
man, håndskriver, penne-fører). Sv. lon
tåtare, o: »den, som atnMter arsl^n».
Jfr. gotretninggføter ; Selretoer.
Funt (DMe-), tunt. m. 61. n. luntr, lat.
fol!8, Kilde. vy. *funta(d), dßt, baaren
til Daaben.
Fure i Sten, Troe, vejte, f., mest, f.,
gåre, f., skare(o), f., slåke(o), f. (sløkje).
Jfr. Stribe. F
. i Ager, få’r(o), f. (gl.
n. for, «v. fara), rejt, f.; (t Jorden),
tvejt, f. F
. el. Stribe i Jorden (font
efter Snestred), rå’s, f. (o). Furens
faste Kant, lale-daklie, m. (forar-). Furen
fslge (om Hest), låre seg. F
. gjøre,
fåre(o), ar; (v)rejte, o : F. g. i Ager.
Furenr, galskap ; rasende vrede, sins-oprør,
uZtxlii^liet ; ildhug. Jfr. Begeistring.
Furie, hævn-gudinne, helvet-g. ; (ond
Kvinde), *argt kvinfolk, drage (Aften
posten), trol’, n.; jfr. skræme, f., skræm
sel, n., folke-skjæmme, f. Jfr. og kors,
hus-k., vond vætte, utsending. Se Megcrre
og Kvinde.
Furienx, furiys, vanvittig, gal, *galen,
ustyrlig, rasende, stormende.
gtttor, *galenskap. F., poetifi, (skålde-)
ildhug, Lkalde-nuzt, Bkalde-rus. Furore
sl^re, gøre stormende lykke, gøre storm
-1., ov-lykke?
FurtiV, lønlig, st(j)ålen.
Fufe (af fus, o: hastig, Molb.), strømme,
fosse(ar), gjøjse (-te), frøse (-te). Jfr.
Sprudle. F
. frem ( vcere overilet"),
jfr. Bruse, Brusen, Fremfusende.
Fufel, låkt (»dårligt«) brænne-vin.
Fusentast, tul’, m., tulling, m.; skravl,
m. (?), vase-kop’, m., vimring, m. (Lm.),
tøv-bøtte, f., galning, m., ga’p, m.,
sjøl(v)styring, m., vilstyring, ra., vildring,
m.; fram-fusing, m. (Lm.), i * = btiftig
Person". Politisk F
., jfr. kanne-
støper.
Fusillere, skyte, s. ihjæl (arquebusere).
Fusion, sam-smælting, -røring (Lm.),
blanding.
Fust (daarligt Arbeide), fusk, n., larv, n.,
larving, f., tufs, n., fausk, n., kålk(o),
n., kalkinga), f., kaller, n., klat’r, n.,
klatring, f., fuskax-værk, n., fæs’, n.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
