Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fæavl ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gjeder), smale, m., smæd’, f., smæe, n
(smee). smålåg(o), n. pl. Sv. * smale
Tillæg af F. til Fodring, på-sæt, n
(Dm Pers.), *tul, *tusse, *toke, *styving
jåling, m.r *ga’p, naut, *tosk, gåre, m
gale, m.; (HunkjM), *dole, gjæle, jåle
(Liggende Fæ), ejendom, medel(i), fl
medlar; rikdom, bu, n. Jfr. Klenodie.
Fæavl, fæ-aling, f., -avle, m.
Fædrene=, *fa(de)r- (fade-, fars-) : Fader
folk, n., -gard, m., -side, f. Jfr. *moder
under Mødrene.
Fædrift, fe-avle, m., -avling, f. Jfr. Fce-
Kvoegavl. Fedrift i * er = drift fe, o
en Hob Fæ, som flyttes fra et Sted til
et andet. Mk. og : liggje under *fe-fot
(*bufot), ə: som betesmark ,- *fe-gang
ɔ: Græsgang; -gar(d), m., 3: Pladsel
aabent Rum ved Indgangen til
Fæhusene; -gate, f., ɔ: Vei fra Fochus ti
Udmark; -na^in., ɔ: Græsgang; -hund
(fe-bikkje), 0: Hyrdehund; -hus, fjos
n.; -hyrding, in., 0: Hyrde; -kar, Fcr
handler; -kaup, n., o: Fæhandel; -lag
0-. Sameie, fcelles Jord el. Mark, ogsaa
kaldt *felands-mark ; fe-lNsser, n., Sted,
hvor Fce kan hvile eller finde Grces for
en kort Tid; fenad, m., Fcr, Kvceg
Samling el. Bes«tning af Kreat.; fe
røkt, d: Tilsyn med Fceet; -sykje, f.,
0: Kvoegsygdom; -tråk, f., o: Pladsen
ncermeft ved Indgangen til Fcehusene;
-væ’g, m. (e), (-stig, -råk, -rækster), 3:
Vei for Fæ.
Fædriver, du-cilivar, 6nkte-bcin6e, d.-man.
Fægte, fikte, ar. F. med handi, ɔ: flaa
om fig.
Fægtning, *fikting. Lm.
=fähig (forn Hof-, Tivoli-), -værdig, -før,
-skikket, -våksen. H. P. S. Hof-før,
tivoli-våksen.
Fæhund, bu-hund, bu-rakke, m. H. L.
Fæehus, fe-hus, n., fjos, n. (fjøs, n., m.),
flo’r, m. Jfr. Stald, flo*, Faare-S.
Mk. fjo’s-hæl, -læm, flor-skuk’, m.,
flors-læm, ɔ: Staldloft, Fcehusloft; fjos
ko’k, Mødding; -væ’g, d: Vei til Fce
huset. Afluttet Rum i F., gar(d>€, in.,
stille, n., Bt2lcke, m., LtZek^e (e), n>,
bing, m.
Fæl, *fæ11, *folen. Efter Molb. må fæl
i dansk være — fcelt styg: Den Grad
af Styghed el, Hcrslighed, som forfcerder".
Jfr. Grim, Hceslig. I * er fæl = frhgt
elig" og h»rer sammen med *fælen
(«gyselig"), *dælen ( strættel."), *rysen
(«strættel., forfærdel.").
Fælde (som Muse-). følle, f. (jfr. Vind
fcelde). 3f. for Dyr, gildre, f. (gilder,
n-): gl. n- gildra, sy. filler (jfr. ©nare);
(Snare, hvori et Dyr fæstes om Halsen
og vippes opad), oP-hævje(e). f.
Stillepind i F., spraut, f. F. opftille,
gildre, ar. Dv. gildring, f., ɔ: Opstilling af F.
Fælde (overvinde), kabbe, ar (?). F.
sammen, skjote (fjæler ihop), fælle (-te),
*skare. Dv. *skaring. F. gjæter fa«
men ved flraa Tilhugning paa
Enderne, *skarve, ræ’k(e)-skjøjte. Dv. skar
ving, ræ’k-skjejting. Jfr. Føie. F.
haaret, ræke, e (-rak); røjte (røte) (-te).
»Hesten hæld på å ræke (ell. a røjte«).
F. Haarene joevnt el. overalt paa en
Gang, sva(d)-r«jte (-te). F. til Jorden,
jorde, ar. vv. jor6ast, falde til Jorden.
F. Taarer, støkkje tåror. Mk. *fælle
utgar(d), a: fælle træer til *fællegard
el. *hagfælle — ikke at blande sammen
med *skigard.
Fældning af haaret, røjting, f., hår
ræke(e), m., *fælling, f., -røjting, -skifte,
n. 2. (f. E. paa *bun6in^, 3: Strikke
tøt), *-fælling; (af gjæle, Stokke), *fæl
lins: (Fuge), fælle. f. Gl. n. fella.
Fælge (t. Felge, Ring paa Hjul), følle,
f., hjulring, m., laske, in., ring-ved(i),
in., hjul-ved.
Fælle (Meddeltager i noget), -lagman;
også n»jte: mat-, kvile-, sænge-, tale
nøjte, n.
Fælled, bymark (som bejte), sam-bejte, n.
almænnings-bejte ; fe-lag, n., felands
mark, f. (?). Sv. fålad. Således vel
av fø, *fe og ikke av t. Feld, omgjort
til Fælled, som held i ældre dansk til
helled?
Fælles, *sam-, *sams, *i hop, *i lag, hope-.
F. brug, samdruk, n. F. for flere
Eiere, sam-ejgen, *-ejgeleg (Lm.). Gl.
n. sameiginn, sameiginlegr. Med f.
Fader, Moder, sam-fødret, -modret
(H. D.). Efter gl. n. samfeddr, -mæddr ;
samfedra, sammædri. F. Forsvar, sam
værn. H. D. F. Græsgang, sam-bejte,
n. Mk. felag, n., hope-mark, f. Se
ftceUeb. F. Kongres (Rigsdag, Parla
ment), sam-ting, li. D. F. Moie, sam
træl, n., -stræv, n. F. Nytte,
samtarv (H. D.), sams tårv(o), f.,
sambate, m. (?).
Fællesarbeide, sam-arbejd, n., hope-arbejd,
samstræv, n.
Fællesbestyrelse, samstyrelse, samvælde.
H. D.
Fælleseiendom, sam-ejgn, «oftere" sam
ejge, f., hope-ejgn, f. Jfr. hope-mark, f. ;
fe-lag, n., felands-mark, f.
Fællesforfatning, samstyre (sam-rike)
sams grun-lov, riks-samlag.
Fællestjøb, hope-kaup, n.
Fællesnavn, sam-næmne, n. (1.M.). Jfr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
