Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fællesregjering ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fællesregjering — Færge. 251
*52m-nZenm6, 3: kaldet med samme
Navn.
Fcrllesregjering, samstyrelse, -vaelde. H.
D. Dertil samvældig. Jfr. Kondominium.
FMesstab, lag, n. (fiske *i lag), samlag
(også hos Molb.), sam-låge(o), f., hope
lag, 521n-ejsse, f. F
. i Bolig, sam-bole,
n.; (i Eiendom), sam-ejgn, f., -ej(g)e,
hope-ejgn (»hope-ejgni er ofte u-NNv»,
o: baarlig, uduelig" el. «ofte lanZev»);
(i Fiskeri), Bam>ii3lce, n. (jfr. *samfiskarar);
(i Grcesgang), sam-bejte, n.; (i Hushold
ning), bu-lag; (i Madpose), skræppe
lag, n., prinse-1. (jfr. Fortrolighed); (i en
vis Nydelse), sam-nejte, n.
Foellig, lag, n.
Fcemark, bu-mark, f. Jfr. Grcrsgang.
Fcendrik, mærkes-man (Molb., H. D.).
Mærke s= Banner brukes og i *.
Fcengbar, *fængeleg.
Flenge, *fæng(j)e, fate(ar), *fatne ; <smitte),
*fænge. Mk. *fænge-hål(o), -krut, -nål,
f. Flengende (f. E. om FyrtFi), *kvæIm,
*fim(i’), *fængd, *fængen. Jfr. eld-fi’m.
Fcengelig (som let angribes), jfr. Mod
tagelig.
-flenger (t. anger), -*fangar: fugle-f., m.
r. -gjaenger. d. e. .*ssanss2l.
[el, fængsl, n., fange-hus ; m«rke(y)
ståva(o) (Lir..). Ellers — mMt Hus.
Gl. d myrkva-stofa, o : Fcrngsel. Gl.
d. Ill^rkeziovvZe.
FceNgsie, *fange, sætte fast; fasthålde (ens
ttnke, øjé), *trylle, *fjetre, forgøre.
Fcengsiei til Scedet (Stolen, Kratten),
*krak’sæ’t (o : krak-sittende).
FcenoMtN, syn, sær-syn, sær-skue (H. D.,
N. M. Pet.), syning, f., synelse, n.,
2Ussne-«vninss ,^rn^, sxnlissl»e^ (T. Rothe),
syns-ting (Riisbrigh) ; fore komst (Molb.),
fram-kome, f. (I. A.), fore-teelse, fræm
trædelse (Dyrlund), fræmsyning (frams.,
Lin.), tilsyne-latelse, tilsyne-komst (»XV*
i MorgenbL, Almuev., Drams.-Tid., Ny
ill. Tid., L. ’leo^or, jfr. hos Meyer),
fræmtoning, åpenbarelse ; tilsyne-kom
(m)else. B. B.
Fcenomenal, særsyns-, 3XrBynelnes (t. d.
verden).
Feerd (Adfcerd, Behandling), fore(oo), f.;
(Übfcerb, Gang), *fore. »Han hadde
gjort tri foror», o: vcrret übe 3 Gange
(hen til et Sted). Paa Fcerde, *tids,
*ute. »Han er ute og ss^NNss» ; »han er
ute med sine prættor». »Eg visste ikkje,
kvat som var tids (o : som t. var). Også :
åt (i Veien): »d’er altid nåkot åt med
Hejiu». Give sig i F. «cd, take i hop
med, ta’ på at, sætte i at, gi på, gi
seg til, *fare til. Dv. *tilfaren, 0: i
Fcrrd meb. Boere i F. «cd, *være åt,
ved, pa, pa at
(^. I^ie). «lian el at oss 3lZer«. «vet
var at oss IvBte» ( det havde begyndt at
lysne"). «Han er ved oss Bkal —«.
Foerdes med Nesvcer, rakle, ar. vy. ralcle
k»re, n., -V2e’ss(e), IQ., 2: daarligt F^re,
Vei.
Fcerdig (beredt, jfr. Iftandsat), *færdig
(-dog), *buen, jfr. *grej, *rejdog ; (til
at tages), takande; om kan tllges),
*t»Ic; (lps, om %attøi m. m.), filial
(her ikke *klår); opssjord; av (ta, tå).
T. fertig. Ha’ ’ta gjort, 2: have gjort
fra fig. Jfr. ha’ ’tå ete(t), ha ta-svalla’, o :
ha cebt, snakket nok. Riflen er snart f.
(kogt), det lid fisken. Færdig i * tyder
frisk, farlig (mots. *ufærdig) ; også dygtig
(= steerk), som det ikke gøt i dansk
norsk. Derimot brukes det i <lan3ll’ii.
for i. ncrrved at gjMe (som i grcrde«
fcrrdig") ; 2. fuldf^rt, tilendebragt ( Arb
eidet er fcerbigt"); 3. villig, rede
bon ( bod-f., tjenst-fcrrdig") ; 4. Fvet,
bvgtig, hurtig («en f. Arbeider", en f.
Tunge"). Hvorledes disse 4 «fZerdiss»
bedre gengives i *, jfr. derom: Let,
Tilbpielig, Fuldbringe, Villig, Dygtig,
Hurtig. Ilke f., u-råd’. F., ganske.
*til-buen. Ikke ganske f., *van>sZ3r<ioss.
F., tidlig, tidig, Nceften f. med et Ar
beibe, *nær-komen. F. blive med noget,
vinne (-van’); gjære frå seg, få frå seg;
stelle («han steller det ikkje på ejn dage).
F
. bllve hjemmefra, kome seg lans.
Jfr. F. gjøre. F. gjere, bu (-dde), færde
(ar), *lage til. F
. gjpre fig, færde seg
til, lage seg til. F
. gjøre sine Arbeider
i rette Tid, *gjære unda(n). Jfr. (a)
jour. F. vcere, være tassende. B. B.
Det er f., *6et er frå seg gjort. Hau
er f. i sin Kunst, jfr. »han trivlar inkje
etter di». JJet at blive f. med, *snar,
3NVss’. »Snar væ’g(e)«. «Snegt ærende.
Jfr. Let, Rast. Som let blir f., *snar
buen, -kjæm, -komen, F
. staa til at
lpbe el. gaa, stande på spranget.
Fcerdighed (t. Fertigkeit), lag, n. (få 1. på
arbejdet, jfr. Greb); tame, m. (jfr.
øvelse). Se Fcerdig. rZerdissnejt el.
slikt finnes ikke i*. Se under jVvelse,
Flinkhed, Lethed, Raffhed. Færding, f.
er Istandsettelse.
Fcerdfel, færdskap, m., „oftere" færdsel,
m. (?); bebre" tXrd3ie, f. (i 1.M.):
(Rørelse). f»r3ie, f. For F. befvcrrlig,
vanskelig, ulorless, *ulændt, *mejn-lændt.
Jfr. Befare, Egn, Vildmarl; Uveisom,
Indfircentet, Sncrver, Trang. Uheldigt
Land for F., u-land, n.
Fcerge, færje, f.
Foerge (ot), f«rje, ar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
