Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Galium verum ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Galium verum — Gane.
256
Galiam verum, *fægre, f. ; gu’l-f., gu I
modre, -maure, f. ; frisme-gras »?« Strøm :
mari-fZegre, op-skrid-f. ; gu’l-maure (Sø
rensen). Om 6. Aparine, klengje, f.,
klængje-gras, n., klænge-maure og 6.
fcoreale, kvit-maure, se Agersncrrre og
Engerpde.
Galla (fr. gala), stas, høj-stas (H. P
. S.),
skrud (H. D.), l,^ti63-3. (H. D.), fest
klæder (H. D.); hoffest el. højtid. I
Galla, helge-klæd’ (Lm.), fest-k., i stas,
i Btas-lli2e6er ; i 3tor-Btas. Meyer. Galla
bittet, 3tas-mi<l6ag, fornZein m.
Galle (t. Galle, rund Udvcext paa visse
Trcrer), jfr. tyte, f., tåte, f. Jfr. og
Spat’.
Galleri (fr. med en l; t. og n. med ll),
(i Sal el. Teater), skue-gang (H. P
. S.),
træv(e’), n. (O. Vig, B. B.; om Stor
tijinfå–®. Lm.); hjæl’ m. (i * hjæl’,
d. * hjeld, sv. * hjælle), læm’, m., op
sval (O. Vil), «ver-iaup, n. (over-, ivi-1.,
over-13’p, o, -løp), ra’m, n. (alle disse
ord så nær som det siste brukes også om
«galleri» el. »pulpitur« i kirker). ©. t
Hus, Grnbe el. Foeftning, gang, m.
(åpen på den ene side), svalgang(E.Sundt),
sval, f., svale (H. D.), sV2le.gang (H. D.),
loft-sval ( i 2den Etage"). Jfr. Veranda,
Loggia, Loft, Dfcerfccmlfe. Sittet©.,
billed-sal, kunst-5., -nal’, samling (kunst-,
maleri-) ; utstilling (av mesterværker,
klassikere. Billedligt uttryk, idet utgi
velsen i række, værk efter værk, billedl.
kalles en billedsal).
Gallicisme, franskhet ; uttryk, lånt fra li-an
zilen. Jfr. Germanisme, Anglicisme osv.
Gallitanst, fransk (i kirkelige ting).
Gallimathias, tøv, n., vås, n., skravl, n.,
p»l3e-snall, galmanB’3. Jfr. Vlllls.
Gallion (fr. galion), skipssnute (Molb.,
Meyer), bog, m. (boug, på fart^);
stavn-rum (H. D.). ©—8 Figur, Btavn
billed, H. D.
Gallofil (pl).), gallei-ven, sranlcer-ven.
GalloMllN, galler- el. sranllel-galning.
Gallomani, galler-sot el. franker-s. ? fr.-gal
skap. Jfr. -man. Mani.
Galmands Adfoerd, galenskap, m., galne
fXl6, f.
Galning, -"galning, villing, m., vil-stvring,
-basse, -gast, -skyt’, villur, m.; jfr. Kra
bat; (dumdristig Pers.), liv-leM)e. f.
Galocher (ikte Galoger), oversko (^lold.,
H. D.), utanpå-sko, m., *øver-sko(y) .
Sy. ofversko. Jfr. Kalosje. Med G.
forsynet, *tvi-skod’.
Galon(er) (Splv-. Guld-), sølv-, gul’-*dan6,
>*list, -kvare, m. (-kant, -fald, -bryning,
f. Mk. kant, m., fald, m., kvar(d)e, m.
og bryning, f. har efter I. A. i * mær-
IcelBen Vorde", «Vraemme", Kantning",
Kantftm", Lift").
Galonere, sølv-, gul’-bryne (-te), -kante,
ar, *falde.
Galop, jfr. Firspring.
Glllopade, Bpr!nge-6an3.
Galopere, jfr. Firspring.
Galfiab (Raseri), galenskap, m., galskap,
m., ras, n., vetløjse(i), f.; (Übestndighed),
vil’-styr, n. Jfr. Übesindig, Fremfusende.
Galt (dansk), *gjæld-gris, o : en gildet gris.
Galt i * er — rone (d. Drne), 0: &an
Svin". Jfr. Gris. Mk. galtestøk’, d:
|)lubfet. 3lff!ræffelfe (og glugt) fra noget
paabeayndt. Jfr. Panik.
Galtetand fKac^« />a/l/Hl7-i.<!), svine-rot,
*s.-kjænne, *s.-kjæld (åkergalte »?»), galte
tån’(o’), f. Stachys sylvatica heter *tæv
gras, lufte-gras, sau-nætle (»?«), 3aue
drZenne-na’t(o). <^unneru3: dul’, nolnuttu.
Galvanisme (Berørings Elektricitet), dyre
ravkraft (?) ; malm-ravkraft ; galvani-lære.
Jfr. Elettricitet.
Galvanoplastik, galvanisk billedkunst.
Gamafter (-cher), over-hoser (-» strømpen),
lægge-stubber, m. pl., knappe-stevler el.
-strømper (o : hoser). H. P. S. F»r
Swvletter. Jfr. Kalosjer, oversko.
Gamin, gate-gut, Xlen6-sven, Vlsal’barn,
n., -gut, -^Xnte, -taus.
Gammel, *gam(m)al (o : kommen^’! en vis
Alder): tvau, tri år g.. åttedag-„’., irzg.:
(fra Oldtiden), *fårn(o) (fonn, fodh). Gl.
n., gl. d. og sv. * forn Av sunne rot
håves i * førne(y), o: gammelt, visnet
Grcrs". Den fåme tl6i, o: farmick,
Dlbtiben. Jfr. Old-. ©. (o : tidligere
tilkommen; som har vceret l«nge), *gi.
mal: »gamle ståva«(o), i mots. til ny
ståva; g. vægen, snøen, åringen, 2:
fjorøL afgr^be; gl. folket, 2, bet crldfte
af to Mgtepar paa en Gaard. G.,.over
maade, *ov-gamal. Jfr. Mldoammel’
G. not tit noget, *ful’-aldra(d). G’
blive af Udseende, *kallast, o: bli kal
(kæl1 G. blive el. flrobelig (msrne,
raadne), fårnast, o (gl. u. fyrnast) ; kwn
nes (^lold.), tlsnne (frvnne), H. D. Jfr.
Frpnnes. G. Groes, sarne(o), m. (n.),
s«rne(v), n. G. Mennefle, *gamal
mZenne, n., mots. *ung-mZenne. Mk.
*gamlen, *gamlingen, *gamla, *gamle
guten, g. kallen, g. kjælla, 2. crldfte
Mand osv. paa et Sted. Mk. og *
gamle-Ejrik, g.-Sjur, se Fanden.
Gammelagtig, *gamalvoren. G. n>
feende, alders-svep(i), m.
Gammelhed (?), *2l«!er. gam2i3lcap. m., ga
maldom, m.
Gane (Mundhvcelving), Lo’lll, m., himling,
m. (himmel).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
