- Project Runeberg -  Unorsk og norsk, eller Fremmedords avløsning /
268

(1881) [MARC] Author: Knud Knudsen - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Gjennem ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

268 Gjennem — Gjenstand.
tilbage), gjægne (-de), vende (-de), bægje
(-de), møte (-te).
GjenneM, eg. forbundet med »i« likesom
i svensk: igenom,- gl. n. igegnum. I
sammensætning heter det *gjænom(e) :
g.-barka’, g.-fråsen(o), g.-hejt, g.-kald.
G. (ud el. inb ab), *om. Fuglen flaug
in om gluggen. Gange ut om porten.
Det L^"3 ind om det e^ne «jrat og
ut om det andre. G.« også rna’r-, ga’r(o):
*mar-rå, o: meget raa og blpd; gå’r-rå,
gå’r-lat, o: gjennemdoven; g.-blaut, g.
råten. Jfr. Ganste. Mk. videre . *in-god,
o: gjennemgod; *na-kal6, o: g.-kold;
*op-raten, o: gj.-raadden; *gro-skiten,
o : gjennemstidden (faa Smudfet, afvadstet,
ligesom »gror« ud igjen. G. Mund og
Noese, *uin mund å nase. Jfr. Ganste.
Gjennembarket, *inbarka(d), også = -hærdet.
Gleunemblfldning, v25-du6, f. Gl. n. vås
biid. Jfr. Mpisom. Strabllds.
©jennembløbt (i vaade Klceder), *våt,
*vå’tklæd’ .
Gjennemdrive (en Sag), efter t. durchtrei
ben? jfr. Fuldbringe, Tilendebringe.
Gjennemfyre (efter t. durchfuhren ?), jfr.
Fuldbringe, Tilendebringe.
Gjennemgaaelse, «ver(y)-færd, f. Jfr.
Nefarelse.
Gjennemgang (Sted for en GjennemstrM
ning), ræse, n. ; (Sti, smal Vei), stråke(o),
f., stræte, n. Jfr. Pas, Passage, StrM
ning.
Gjennemgangsbillet, =ftagtf gennemgangs
kort, -sætel(e), m., -lejge, f. Vedkom
mer *førsle og *skys med ulike midler,
som l#ser hinannen av innen samme land.
Jfr. Transit.
Gjennemgod, in-god; jfr. gjan-god. Til
gjøn- mk. *gj«n-fager, -vakker, gjdn-væl,
o: særdeles f., v. Gl. n. gin- i ginnei
lagr.
Gjennemhegle, skrudde, *skure, hoyle(y),
ar, *vandivle, rejde, av (-de), o : tilrede.
Jfr. van6ivle (-«vie), n., Stymper.
Gjennemhegling, skuring, f., skrub’, n.,
skrape, f., hevling, f., *vond-ord, skjæm
sle, f. Jfr. Irettescrttelse.
Gjennemkold, na-kal6 (o: lik-kald), *is-kald,
isende k.
Gjennemlsbe, Vesigtige, Gjennemse.
Gzennemlsben, gennein-3vn, etter-3vn, «ver
fZer6(v), 5. M. Gjennemdrive.
Gjennemprygle, run6-^ule. L. L.
Prygle.
Gzennemraadden, opraten(o).
G^ennemryste. kav riBte ( e).
Gjennemsigtig, *klar (luft, Ku6, perle 08V.),
skZer, (?), *Bkir. Dertil 3kir
le^k, n., klare, m. (l.). By.
Bkinli^. Boere g., i^jenoin:
»det s. igjenom det», f. e. papir. Jfr.
Krystal, *skyggje-stejn.
Gjennemfiidden, gTO-skiten(i’).
Gjennemsnit, .snitlighed, tvær-mål, n.,
t.-linje; (i G.), i eM tvær»sum«, i tvær
tal? tm. Mk. tværmål for Diameter.
Snit er tysk. I * snej(d), f. og sned,
n., o: Snit, Skaar. Jfr. Ridt og Skridt,
som og er tyske. Jfr. Middeltal.
Gjennemsnitlig, -fnits, *samfZenss6 (3:
eg. uden Sortering meb noget af hvert
Slags); al-fares. Jfr. *medels, lagleg.
Se og Middel, 2ttibbelmaabig (Normal),
Ejn m. gard, e^t m. år: gard, år som
flerheten; hverken av de beste el. de
værste. Mk. og jævn, som nemlig iblant
også kan brukes for regelmcrssig", i
motBletn. til un6tak, o: til, hvad som er
over el. under det jævne, det gjennettts
nitlige". Jfr. Overhovedet.
Gjennemsnitsmaal, jævnmål (H. D., Fr.
LM.), mi66el.mal (Asbj.). »Men de
Konger — hævede sig dog ikke i det
hele over vv^ti^Qe<len3 Jævnmål*. Allen.
Mots. k^mal og lavmål.
Gjennemftntken, el. g.-rodet, smågen(o),
*makke-s.
GjennemsyN, *ver(y)-færd(e), f., oversyn,
f., gjenom-s. Jfr. Sefigtigelfe.
©jennemføge, *forfare, fare ever(y). G.
Naud, sokne. B. B.
©jennemttttffeit of Band, ""vas drukken.
©jennemDoab, *ål-våt, ålende våt, al-vin
dande v. (3 : om klær, — så våte, at en
kan vinde, o: vride, dem). G. blive,
blajte seg.
Gjennemvcede, ål-væte (-te).
Gjenoprettelse, genfødelse, oprejsning, gen
opvækkelse. Jfr. Instauration, Restau
ration, Restitution.
Gjenpart, avskrift, utskrift’^, e. av protokol.
Gzenregning, mot-regning, »kontra«-r.
Gjensidig (t. gegenseitig), *inbyrdes, «mse,
v (Lm.), på (fra) begge sider, *åt, f. e.
*fylgjast, *lejdast, *hjælpast, *skiftast,
skiljast at. G. hjcelpe hinanden, jænke,
ar (for *jamke, sv. jemka, el. for gjænke
== gjængne, e »?«). G. §\<tip ved Ar
beidet, *byte-lag, n., -arbejd, byte, n.
Gjensidighed, jfr. skifte, f. e. ord-s., hug-s.
Gjenskin, atter-skin, n.
Gjenstand, formål, mål, ting, m., sak, f.,.
slag, n., mon (H. D.); jfr. *ejgna-mon,
= ejgnalut, *jordmon; æmne, n. (jfr..
"°m3i-Ze.), lsre-lnal, HemZerke (Lilscno>v).
G., buttet, rund, kolv, m., kult, m.,
sug’, m. (f. e. stor Fisk). Udvortes ©. r
jfr. ÜbtoorteS. G. vcere for, være mål
for, æmne for, formål for. G., jfr.
gjægne, n., 3: Punkt man har lige
for sig, som man mpder el. ncermer fig,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:05:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/unorsk/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free