Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Globus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 Gloende — Gnide.
Jfr. glo (-dde), glose (-te), glane, ar,
glette (-e) (y), *stire, "°st2ie, 51126e(ci), ar,
glåpe (-te).
Globus, kugle, især kugledannet jord- el.
himmel-kort, kugle-kort.
Gloende (ildrpd), gloande, glo-raud. Boere
g., *glede.
©fOtre, jfr. ære, hæder, navnkundighet.
GlsrM, ære, Q^net, herlighet; Æren (som
gudinne).
Glorie, helgenskin, ztlaie-Ilranz (på tegning,
om en helligs hoved),
Gloriere, rose sig av, skryte av, være
kry av, gjere sig til av. Jfr. Juble,
Hovere.
©lortCltr,, ære-ful’, pris-værdigr glans-ful’;
stortalende, skrytende.
Glose, Glosfe (eg. Tunge; Tungemaal),
nyt ord (for læseren næmlig), ny-ord?
L^seldentel.uliZentols ; fræmmed-ord; *fant
o., *slæng-o. , *spi’t-0. , *snej’-o. , spydighet.
Jfr. Gluffer, Spotte-. Randglosse, rand
tyd(n)ing, r.-mærk(n)ing, vedtegning el.
utlæggelse i bladkanten, i randen,
Glossarium, ordsamling (især av sjældne
el. avlagte el. fræmmede ord); ord-tavle
(H. D.), ord-liste (ikke «fortegnelse»),
Glossator, utlægger (av ord), ord-tyder,
-tolker.
©loSfe, se Glose.
©lubenbe, *glejpen, *glupande, av *glupe,
o : *sluke, *svæl(g)je.
Glubfl. *glu’P Ujalben"), matbrå(d), m.
gjær’, m.-fræ’k(e); (om Dyr), skje(d).
Gl. n. skceår, d: jlabeltg. Jfr. Dristig.
©luffe, snej’e (-de), nejse (-te), snikke, ar,
nækkje (-te).
Gluffer, spi’t-ord, n., *skarv-0., *skam-0.,
*fant-0., *snej-0., *hå(d)ings-0., nejsing, f.
Jfr. ©J)Ot, Spotte m. fl.
©Ittfl, glugge, m. ©fubt for G., *komen
i sumpren, *forsumpra’.
Glut, i dansk — et litet barn, uten hen
syn til ken. I* er glunt det samme
som gut. 3v. glunt, o: «sterre gosse«.
©tuttnøS, *klejmen, klejmsam, klæssen,
klæssot(e), *klejsen, *sejg, limhåldig (lim
,,agtig"). Jfr. Klcebrig.
Glycerin, olje-sete? (o: bet føbe Princift
i Olierne". Meyer). Jfr. =føbe, -sete i
Stenftde, *stejnsete, *skarsete (©rttian).
Jfr. Sj?dme.
©t^fil og ©typtif, billedhugger-kunst,
stenskærer-k. Meyer.
©It)fiff, ut-skåren, rundbilled, mots. flat
billed i tegning el. maling (jfr. skilnad
mell. stereometri og planimetri). Rund
er her = stereo- el. plafttfi.
Glyptotek, mejtelværk-samling? (*mejtel,
m., t. Meissel, 0: Huggejern). Omfatter
både billedhugger- og billedskærer
arbejder.
Gllrde, glæde, f. (e), fægne(e), f., fagnad,
m. (gl. n. fagnadr), fægenslcap, m.,
moro, f., hugnad, m., sællejk, m., hugge,
n>-, hyggje, n., hyggjelse, n., fæge(e),
f., *glædskap; sæle, f. Jfr. FornKelse,
Fryd, Lystighed. G., taabelig, skit
fysna, f.
Glcrde, at, glædje (-dde), fagne, ar, fægne
(e), ar, hugne. Almindeligst : glea, glee.
©. fig, fagne seg, fægne s., fægnast,
g^iZedje s., glædjast.
©fæbclij}, *fægneleg(e), "hyggjeleg, hug
sam, *glædeleg, *glædsam, *hyggjesam,
hugnadleg, *huggeleg; (HM behagelig),
*sæl : »ej sæl stund«, »sæle dagar*.
»Na(o) var det inkje sælt å være ute«.
G. Tidende, fægens ti(d)end, f. (fejens-
tiend).
©Icebetøé, *glæde-laus, *hyggje-l.
Glcrdell»shed, hyggje-lejse, f.
Glcederig, *glæde-rik.
Gloedesdag, glæde-dag, m.
Gleedesrus, fysne, f. «Denne fysna fær
snart endec.
©tøbeStaam, fæges(e)-gråt, m.
©løo, glo(d), f.; fl. gle(de)r (gl. n. gidd);
(brcendende), *værme-glod. Hob afGl^der
paa Ildstedet, glo-dunge, m., g.-haug,
m., skjøre, f., glese, f. Mk. glo-skjere,
f., ©mmer; jfr. ej-myrje (å-m., eld-m.),
Usse med Glpder ; glo-slejv, o: gjlbflaal.
Gliderne paa Ildstedet doekte, rake
væimen, r. ljoset, r. glodeme, *skare
varmen.
©Idbe (Opgl^be), *glede, *glese.
©lob^eb, *glo(d)-hejt. ©løbljeb ttcete, glede
(-de). Gl. n. glæåa.
©løbttittø, glesing, f., gle’s, m.
©naffe (tygge herlig), knaske, ar.
Gnav, gnag, n.; (Dber^æng), gny, n.,
gnyssel, m., atter^nv, n.; (gnaven Pers.),
Lli’n, NUB’^., græt’, m., I-. grælten
Person.
Gnave (bide, gnide, stubbe), gnage (-gnog),
*nage, *jarve, tanne(ar), tandle(ar), nagge
(Bv. nagga, bide), *nafse. © om Scrler,
Klceder, Baand, nugge, ar, skure, ar,
tjåke, ar, tjå (-dde), ame, ar, nyggje
(^na^’, o), *gnage, *skave. Gnavet
Sted (Såar), någ(o), n., skaving, f.,
gna’g, n., am, n.
Gnaven, nag’, n.. någ(o), n.; (ijanf!elig),
jfr. Vranten.
Gneis, se ©ranit.
Gnid (Sufe^nget), gnet(i’), f.
Gnide, gni(d)e (-de og gnejd), gneke(i), ar
(kneke, ar), neke(i’), ar, gnue, ar, gnure,
ar; jfr. knyre (-de), o: kryste. Presse;
skure, ar, gnage (-gnog, gnæge’ e),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
