Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Gradation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gradation — Granum. 277
Ovelmaade, Dberorbentl. I ljøteftc G.,
*ofsaleg, ofselege ; i høgste lag, *mest :
«han strævar, mest han vin’«, bet meste,
han formaar. ©„ h^iere, øver-(y)
-mon(u’), m. I passende G., *måta,
måta stort. Rette © , mat, n. (»d’er
van6t å råke måtet*). Med måt, o :
med Maade, i passende G. Ringene)
G., *halv-, f. e. h.-gløjmd, -stor, -tulla’,
-vaken. Grader, streker (kolke^.):
Seks strekers frost
Gradlltion, »trinf©lge«, stigning (trinvis).
Graduere (ved Univers.), grad-hædre ; (ellers)
Bra6.6ele. H. P. S.
Gradvis, jfr. Sukcession.
@rajtf, skriftkunst, mere omfattende æn
skrivekunst, tegne-k., maler-k., som alle
har med flatbilleder at gøre, motsat
Plastik, som z^r run6dille6er. H. P. S.
Grafisk, skrift-, skildrende, tegnende. G.
Figurer, skrift-tegn. G. Forfijel (f. ©.
mellem ck og kk), skrift-skilnad (o : i bok
staven, i skriften).
Grafit, blyant, kul-blænde.
Gram (vred), *gram. Gl. n. gramr.
Grammatil, mål-, »språk«-lære (1.1N.),
«sproF«-skik (d: inal-3.). H. P. 8.
Målkunne (Lm.) skulde da tyde Filologi,
Sprogvidenskab, i likhet med jordkunne,
landkunne (om Geografi). Kunstordene
til Grammatikken er ikke intagne i denne
ordbok, da de kan finnes i nyere lære
bøker, flest vel i dr. E. sessens »Dansk
sproglære* 1868.
Grammatiker, mål-kænner, mål-gransker ;
»språk«1ære- forfatter», mållære-skriver.
Grammatisk, -titalfl, mållære-, i (over,
efter, vedkommende) mållæren. G. Under
fjjgelfc, undersøkelse vedk. mållæren.
© ftortcftfyeb, riktighet efter mållæren.
Gramse (meb . hcenderne ligesom for at
sprede el. bortviste, plukke el. iFre i
noget; jfr. Famle, Gribe om sig), gripe,
ar (dv. gråping, f.), grejpe, ar (dv. grej
ping), kramse(ar), *kravle, kave(ar), kåve
(ar), *kafse, krabbe, ar, råle, kråle(ar),
krafse^ar); (snappe efter), *hæmse(e),
*hæme, græme (-de), kangle(ar); (snappe
hurtig), gre^e(ar), gripe (-^le^), trive
(-trejv, -de), knipe (-knejp), knipse(ar),
knippe(ar), tikse, ar (d: slide, rive, ruske,
røre i), handske, ar. Gl. n. gråpa.
Grams (Forftg til at bide el. gribe noget),
glæfs, m., glæfsing, f.
Gramsen, Gramsing, hande-krafs, n., krafs,
krafsing, f., kav, n., kaving, f., grej
ping, f., tiksing, f., kravl, n., krav
ling, f.
Gran (Trer), gran, f. (gran, grøn). Gl. n.
gron (grånar)-. Jfr. -Kaaletræ. G. med
meget blfld Ved, *soppe-gran. Mk. gran-
dar, n., -dor6, n., -nolt, n., ?: liden
Granftov, -kongle, f., -kva(6)e, f., -lav,
li., Granmos (Ilsnea), -zko^, m., -stuv,
Granstamme, -timder, n>, -tuste, f., 0:
lav G. med bred Top".
©rattat, brand-kugle, spræng-k. (H. D.).
Jfr. Bombe, sterre. Brander (som likevel
kunde brukes om et nrano^skip). H. P.
S. ©. (Mdelsten), N6eldlo6. H. P
. S.
Gran(d) (jfr. Smule), kråte, f. (o), grand,
m. (n.). Isl. grand, n., sy. grand, n.
Jfr. dust, f., sutt, f., luk’, m., pele(i’),
m., tære, n., smetter(i), m., smule, m.
Se Smule.
Grand, *gran\ *grej ; (grandgivelig, tyde
lig), *gran, *gløg\ net, *grejnleg. Mk.
*gran’>-synt (gløg-s.), g.-højrd, o : grand
seende osv.
Grand-, eg. stor: G.-Mama, *be^cemor,
*go’-mor, f. Q&.^Qpa, *bestefar, *go
far. Grandonkel, *beste- el. *god-far
bro(de)r el. -morbror? Dertil vel *beste
faster el. -moster om Grandtante. Hos
os vil beste- hær svare til beste-far og
beste-mor, likesom «grand» i fr. sættes
til pers og mere så vel som til onkel og
tante. H. P
. S. har højonkel og høj
tante. Men da skulde det og ha’ het
højfar og højmor om bestefar m. m.
Jfr. Fader, Moder, Bedstefader, -Moder,
Dlbefaber, -Moder. Grande i ©Manien,
en av rikets »store«, hej-adelsman, mot
sat Hiclal^o3, o: simple Adelsmcend.
H. P. S.: stor-adelsman.
Grande, granne, m.
©ronbettr, storhet, værdighet, u^liet.
Grandezza, stor-låt, m. (Lm., efter *stor
låten, o: storagtig), stor-læte, n., for
nemhet, linnet, værdighet.
(SJrattbtOå, h»j, stor, ophøjet, storslagen,
j>storstilet«, »majestætisk«, storlåten (H.
D.), stor-»artet«.
©ronbtofttCt, storhet, storslagenhet, maje-
3tNt.
Grandissimo (i Vhist), LtolLtiKller. H.
r. 3.
©rattit, *raud-kørning(y), m. (Lm.), o :
r^dkornet ©tert, ©tenart med r^de Kjert
ler". Ellers *grå-stejn, kamp, m.,
kampe-stejn, om Granit eller Gneis".
Granilfllst, fast som fjæl’.
Granmos, gran-lav, n., grå-lav, n.; kråke
lin, -stry, n. Jfr. BirkelaV.
Granske, grænske(e), ar, ransake(ar), røkje
(-te), lejte(ar); *drøfte(y), *frette(ee),
*grave.
GrannlDls, kornet, kornig.
ftranQm: enn» Zr»n« salis (eg. med et
Korn as Salt), med ånd, med forstand,
m. skønsomhet, ikke efter bokstaven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
