Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Graaagtig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Graaagtig — Gribe. 279
gråne(ar), 1. graane, 2. gry ab Dag,
3. kjplne (om Venskab, Fornyelse osv.);
grånmg, k., 1. ©raaning, 2. Daggry;
*grå-ore (Troe); *grå-rikkot, o: graa
stammet, *grå-sidot ; *grå-sej (Fist); grå
skyad; grå-snigel, -sporv; *grå-©jgd.
Graaagtig, *gråleg, *grå-voren, *grå
låten.
Graad, *L^t, m- Hfiirfiftet G., skry’l,
n., skryling, f., skræ’l, n. S3rtftC i ©
*slå i og gråte; skære i ... B. B.
Mk. nzze-grat. m., o: fremhyklet, tvun
gen ©. Jfr. Grcrde.
Graadig, *grådog (grålig, gralen), *snak,
*snaken (jfr. *snake), *nask (etter), *sko,
*fræ’k(o), *slu’k, riv («gjejti er riv i
åkren*); jfr. *grov-led’, *mat-brå, *m.
hæv, *grå(d)-huga’, *frøken, *stor
tur(f)tig, sluken, *gl»jpen, *spå-nåsen(o),
*stor-n»jten, *kå-huga’, *stor-eten, ål,
*ræven, *ål-æt (mk. al-æte, f., graadig
Person), mat-ør (gal efter Mad), *sopen
(strubsulten), *sli (etter), *hæken;Jfr.
snilen (av *snåle, o : nage). Sv. snålas,
vcere begjcrrlig. (Som fortcerer meget
Foder), hard-fostra’, mat-meken, v, hard
fed’, mat-fræ’k(e), m.-gjær’. G. blive,
bæknast. G. vcere ester, hike(ar), sikle
(ar) etter. Altid g., *si-tur(f)tog. Jfr.
Umættelig. G. drille, halje(y), ar (dv.
heljing, f.), jfr. bælje, tejte (-te). Jfr.
S^be. »Han gav på a hølja’ å drak«.
G. fluge, rive i sig, *glæfse (glæpse,
glækse, *klæfse) i seg, gløjpe (-te),
hækse i seg (-te), glupe (-glaup), *mauske.
Meget g. Dyr, ræ-dyr, -dejst. Jfr. lN
bikkje, o -. meget graadig Hund. (II.X,
n., o: dpd Krop). Mk. og nc»’1(o!), o:
hu’l, hol-æt, hol-svolten, o : meget graa
dig, as Sult. Ikr. Gridsk.
Graadighed, grå(d)e, m., sliskap, m.,
snåling, f. (jfr. 3V. snål, gjerrig), slN’K
leMe), m., nZekne(e), f., grå’l, ni., ma’t
g., *gjær’skap, m., ilikne, f., sikling,
f.; (Slugen), gløjping, f., hæksing, k.
Gl. n. grådr, gråéi. G., nsoedvanlig,
Unaturlig, N2el(e)-nun^er, ni., n»ol<i-^l26e,
m. Sin G. stille (for det Fyrste), *rive
hungren av seg.
Graadtvalt, gråt-tyk. K. Elster.
Graadyr, rejn, IN., grådyr, n.
Graagaas (Vildgaas», gagl, l.
Graahaaret, - hcerdet", *hærot, *grå
hærd.
Graane i Råaret, "nærast. Graanet
Håar, *hære, f.
Graaspurv, *hus-kal’.
Graavcerk, ikorn-skin’.
Greb, et, (Hold), *gre’p(i), n. (det at gribe) ;
ta’k, n., næme. n., hald, n., hand-fæste,
n.; (S»it, Ma»er, Haandgreb), hand-
grep. G. paa en Kunst, nå’m, n., lag,
n. «Kome på, nåmet*. »Han sætte dej
på nåmet». Gl. n. nåm, $unb{!ob. G.
plla noget faa, *få sne(d) pa : »han fær
inkje s. på det* ; *få lag på (jfr. hand
bragd, n., Maade at arbeide paa).
(Noget at gribe i, paa Kaarde, D)jr osv.),
hævel, m., ihald, n., hand-fang, n., h.
grep, n. Jfr. Hank. G. i Haanden,
dummet mett. Tommelfingeren og be
andre, grejp, t., grepe(i’), in. *Grejp
og *love (gl. n. 16fi, 3V. lofve) er =
Haandfladen, den indre, og — Forstykket
ien Handske. Stedet, hvor man har
grebet, og Sporet af Gribningen, grep,
n. »Ha godt grep på«. Mk. greping(i),
m., grepe(i), m., kræmming, m., grejp
nZeve, m., o: Haandfuld.
Greb, en, grejp, f., kvisl, f. (en klMet
Gren). Mk. grejp-ræk(e), f., Muldgreb,
mots. *blad-ræke, Muldskuffe; par
skaft, n., ©rebffafi; grejpar-tåg, f., Arm
paa en G. ; grejpe-jark, m., o: Tvcrrtrcr
i G.
Grel^ (tydst), for stærk, skarp, skærende,
gloende, skrikende (om farger).
Gren, grejn, f.; (liben G.), kvist, m.; (for
tMret), krake, m.; (kroget), krækle,
krækse, f. G., som man har hugget
Søttet ttf, tangel, m., tangl, n. Grejn i
* er både 1. ting (Gren) og 2. gærning
(«handling») el. tilstand, nZeuilig Stik,
Orden, Rede; AfgjMelse.
Grenade, brandkugle = Granat.
Grenader, brandkugle-kaster, storm-soldat
(fer). Meyer.
Grenet, *glejnot.
Greve, grejve, m. (gl. n. greifi), *jarl.
Grever (n. s. Grewen, Affald ester Smelt
ning af Ister, Talg), sklZe(6)el, f. fl.
(for skrædor), skrot, n., kråte(o’), f.,
«mest i Flt.": kråtor; (Trangrever), korg,
m., gragse, in., dragse, in. Jfr. Btkrme.
Sy. grefvar.
GrevestllNd, grejve-dame, n., grejvskap, n.
Grevinde, glejve flue. Lin.
Grevstab, grejvskap, n., grejvedøme, n.
Gribbenille ( arrigt, stpiende, vel og stygt
og aldrende Kvindfolk"), trol’, n., jfr.
*kjækse (av *kakse), trønske, f., gimpe
(av gamp? Hest), gribbe, f., *stygge
rysse, slumpe-r. De tre siste ord peker
hen på stygheten. Se og Arrig. Mk.
glidding, in., grid’, m., o: grim el.
bister Person".
Gribe, gripe (-grejp), "°fate, *take ; (^urtig
el. med et Ryk), trive (-trejv) i (B. B.),
kippe (-te); trive etter, take etter (vinden,
o: snappe); (g. fat paa), trive i (uti).
G. til (tåge fat, gjøre et Forftg), *gripe
til, *ra6e på, ta’ ejt tak; (pludselig, be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
