Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Grund ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gruppering
282 Grund
IG. t\at, *under-klår. I Grunden
Forraadnelse, under-råt(o), n., tfcer i
Korn paa Ågeren. Grunden udhule,
aure, ar, øjre (-te), «re; gråpe(o), (ar).
Dv. «jring, f., gråping, f. Til Grunde,
til gruns, til gruiwiar. Grundene iet
Farvand, med dem bekjendt, grund
k(j-)ænd. Mk. *grynne, 0: naa Bunden,
bunde; grun’-ejgar, -fast, -fæste, -fisk
<fom holder sig vaa Bunden); -fråsen(o),
-god, o: god helt igjennem; -graven, o:
opgravet til Bunden; -nejl, o: hel i
©runben; -klår, flår til Grunden; -lad,
n., Grundsten el. Mur under en Troe
bygning: -mål, o: 1. Stybmaal, 2. pas
fende Afstand fra ©runben; gmn’
mo(de)r, o : 1. største Bplge ien Bplge
rceite, 2. Underst (— grun’-støjt), 3.
Fifiemoder, en abelagtig ftor Fisk ; grun
xås, f., o: det Str^g, som de store Fiske
stimer ftrømtne frem i; gmn-skide, f.,
o: Grundstok unber en Kvcrrnekal = g.
slå, f. = g.-toske, f.; grun-skåt(o), o:
1. ©runbjtub, 2. nederste Kant ftaa Fiste
garn; g.-skrift, 2: Originalskr. ; -såg(o),
,n., o \ smaa ©øb^r, som tærer paa Fisken
i Garnene; -stålen, o : grovelig beftj[aalen;
-st», o: sikker, grundfllst; -sw)t, in., 2:
1. ©runbft^b, 2. Unberf^f; -tåg(o), n.,
2: Grundtoug til Fiikevad (not); -vatn,
2 -. Grundvand i Eng el. 2lger, — "°K2l6>
væte; grun’-væl, 2: meget vel, nKagtig,
med Flid; Lrun-vZeltinx, 2: Omvcrltning
fra ©runben, Omstyrtning; grun-væs’,
m., o: Trylleformular til at mane sunket
Gods oft af Våndet (i Folkesagn); -vak
ster, IN., o: Bundvcexter i SMN (Koraller
osv.); -ved, ligesaa om ftprre Vcrxter;
-vål’(o), m., Unberlag, gl. n. grundvollr ;
grunnung, 2: Smaatorst, — tare-torsk;
grunning, f., Grunding, Grunding.
(udyb), grun’ (gl. n. grunnr); (om
Elv), *vadande. ©. Jord, grund-lænde,
n. Dy. *grun’-lændt, mots. djup-lændt.
G. Sted i Bandet, grunne, m., grun
ning, in., grynne(a), f. (grynsle, f.). Mk.
grun-brå’t(o), n., 2: Brcrnding paa
grundt Sted; g.-sj»a’, om SMykke med
liden Dybde. G. S?bund med liben
Hceldning, NK-^rvnne, n. Spen selv er
der *flå-gmn’. G. Vig eller Bugt, som
<&øen tildels overstyller, sejle, f. Grundt
udover fra Land, ut-grunt, lang-g. Dy.
ut-sr7nne(a), f. Grundere blive, gryn
nast: det grynnest, 2: det bliver kortere
til Bunden.
Gruudbygning, under-bygnad, m., u.-lag,
n., u.-stede, f. Jfr. Forraad.
brunde, 1. (grunblcegge), temte, ar (Lm.),
tufte, tyfte (-te), Lm.; 2. (grundmale),
grunne; 3. (spekulere), ssiune(u), ar
(gl. n. og SV. gruna), 3luvle(u’), ar,
*grunde. Sy. grunda. Dy. grunding,
©rublen. Jfr. Gruble, -len.
GrUNdeiendoM, jfr. jord-væ’g(e), m., jord,
grun’, m.
GrundforMUe, under-bunad, m., jfr. *under
bud, o: udrustet fra fjafrft af.
Grundhed, 3luni^lc, m., d: liben Dybde".
Grundig, *grundig (med lydeligt nd); jfr.
grun’, ikke grund.
Grunding el. Bante, som strcrkter sig ud
fra £anb, skage, m. (jfr. Rev); (langt
Ub fra L.), ut-grynne, f.
Gruudlag, grun’, m., g.-lag, n., underlag,
n., understø(d)e, f., u.-bygnad, grun
vål’(o), m.; (Anlceg), oplag, n. Jfr.
Underlag. Med godt G., væl under
bud’.
Grundleie, *jordlejge, *land-1., f., grun
frelse, n.
Grundlov, grun-låg(o), f.
Grundlovmcessig , grunlov - medhåldig,
-hjemlet (Hejmdal), grunlovlig. H. D.
©runblcegge et Hus, se Grunde. Grnnd
lagt, grunna’, *oplagd.
Grundmale, se Grunde 2.
©runbmur under et Trcehus, borg, f., hus
b., svil-mur, m.
©tunbrig, *grun-rik, *ov-r., *hund-r.; jfr.
*hund-gamal, -klok, -stærk. Se Over
maade.
Grundstok i et Hus, svil’ (syl’), f., grime
stok’, IN., t»mte-s.; (i Tvcrrvcrg), *tvær
svil. Grundstoktene i et Hus, grime, f.
Grnndscrtning, grun’-sætning, f.
GrUNdtrcrt, grun-strøk (N. M. Petersen),
grun-tegning.
Grunduold, grun-vål(o), m. Jfr. Tomt.
Grunker (sparede Penge), gru’t, n. Eg.
Bundfald. Jfr. Bcerme, Grums. Jfr. og
Formue, Midler.
Gruppe, jfr. vase, m., 2: en toet, sammen
stimlet Flok" (*IN2N., folke-, fugle-v.),
lag, n., krans, IN., krase, IN., krul’, m.,
iiok’, m., floke, in., fylke (H. D.), ho’p,
m., 6ot’, m. Også knippe: de Trende
danned et rcedsomt Knippe". Welhaven.
Jfr. Klynge (klynge, dansk?). Lydgrupfte,
jfr.ljudflock. C. Så’ve. ss)gruppe, ø-flok
(L. K. D.; eftersv. e-gård (Erslev,
F. Larfa6), «ji2F(«-la3). Fr. L3. »Lag
på 40 2kide«. Fr. L3. Mk. *s!<,lce og
•vase (tat ©.) om stillestaaende Ting
(man-, folke-, saue-v.). Flok helst om
flyttelige eller rørlige Ting.
Gruppere, flokke(ar), dotte(ar), hanke(ar),
*krulle. »Dej dotta seg inop« ; «hanke
fisken i hop*. G. sig VM, fylke sig om,
flokke sig om. Også i*. Se Omringe.
Gruppering, fylk(n)ing (H. D.), flokking?
m. m. Se Gruppere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
