Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Græsart ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 Græsart — Grøn.
byieligt Stråa, rage-strå, n., (især An
thoxantum). Med G. bevoxe (grcesgro),
val’-gro (-de) (dv. v.-grod); hå seg, gras
binde seg. Med G. bevoxet, *gras-vak
sen. Danne tcet Dcekke af G., læste
seg(e). Med G. bceffe, *hå (jfr. hå, o :
(gfterflæt). Med G. dcekket, *gras-bun
den, læsta’(e). Med G. nylig dcekket
(Jord), *nv-ssi-o(1’. For G. rense (tuge),
grase, ar. Fuld of G., *grasot. Man
gel paa G., graslejse, f. Jord, font
G. fOtt DOge paa, gras-vaks, n. (eg. —
Grcesvcrxt), gras-våkster. «Ovanføre gras
vak3tren«(o), o: bøtt til Fjcrlds. «Kome
op om gras-vakset», o: k. op forbi ©r.
©recgart, gras-slag, n, = grås(o), fl. av
*gras. G. paa Muddergrund, vejse
gras. (Mk. vejse-jord, Sumvjord). Grces
arter med hei Top og smale, tcet
ftaaende Glade ved Roden, bunt, m.
(sunt, punt), bunt-eng, f., punte-strå,
bunk(e), dag-ra’p, n. (-ral)’, -rabbi), fræ
eng, f., alc3e-^la3, n.
Grcesbund, gras-botn, m. Jfr. GrMsvEr.
Grcesdcetke, grønd, f.; (nylig fremkom
met), nygrø(d)e, n. (jfr. *ny-grod’) ; (be
gyndende), lådning(o), f. Grcesdcrtket
paa Jorden, gras-svoren, IN. Jfr. Gr^n
svcrr.
Grcesgang for Kvcrget, bejte (J. Lic), n.,
hamn, f. (du-ii., B. B.), du-inark, ham
ning, f., hamne-gang, fe-gang, in., (-hage
osv.), hage, m., bu-h., gjænger (fl. av
*gång, o), bu-g. G. langt fra Gaar
beit, ut-hage, in. Mk. haust-, vår-, hå
bejte, gjætsle-skog, m., bejte-mark, f,;
Kamne-le, n., o: Fcr, som holdes i en
vis G. for Betaling. G., afsides med
Sommerhytte M. m., sæter, f. Mk.
sæter-bo’l, n. (eller) -bøle, n., o -. ©æter
som Eiendom; s.-dej(gj)e, -jænte, -taus,
-kulle, -budeje, o : Sceterpige, Malkepige ;
s.-dråt’, m., o: Melkevarer paa en S ;
8.-fXI6, bu-iAl(o), f., du-f^rin^, f., o:
Flytning til S., s.-hus = sæl = støls
bu; s.-kvi, -mark, -bejte, -hamn, -stel,
-vang, ’VN^’(e). Mk. og sætre(ar), o:
have S., Grcrsgang paa et Sted; sæ
tring, f.; gras-lejge, o: Leie af G.; også
Betalingen for G. G., fcelles, sambejte,
n. : »det 3^XN3 horn om horn og klauv
om klauv*, Kjglrenes G. fra Middag
til Aften, lang-bejte, 1.-økt, f. Jfr. mor
gon-bejte. G. af Rensdyrmos, måse(o)
deite. J. L. Til G. bruge visse Mar
ter, bejte (-te). Mk. bejte-stad, -ret;
*u-bejt, *av-b., svart-b. Paa G. føre,
sætje på gras. Paa G. føre§, havnes.
H. Sch. ©jjgbom hos ftjørene af G.
(n^fbiret G,), gror-sykje, f., gr.-sot’, f.
Mk. likeså gror-digre, f., -størde(y), f., ;
om Opblcrsning og Lamhed af samme
Starfag; gras-sjuk, syg af for ftcer? ©.
Groeshoppe, gras-hop’, m., slipar, m., eng-
ZprZelte, f., eng-tyte, f.
Grcesland, *gras-land, bejte-1. Jfr. Gras
mark.
Grcesmark, val’- (vål-, o) -mark, f., laut,
f- (eg- Fordybning i et Landstllb"; jfr.
*lute — lutte, gl. n. luta — laut), gras
lænde, -mark (nær Gaarden), hamning, f.
&V(t§nitlQ, bejte, n., bejtir.g, f., hamning, f.
Grcesorm (et Slags store granne Insekt
larver), gras-mak’, m.
Groesplllll, gro(d)e, m. (n.), grøde, n.r
gras-runding (?), vang, m. Jfr. ©rønning,
Grcesplet.
Grcesplet, gras-flæk1 , m., gras-to, f.; -bor,.
f., -liell<i’), m., -plete(i’), f., rjod, n.
(gl. n. rjo<3r). Liden G. ien Ager,
gras-galte, m. G.. lllNg og smal, gras
gjejre,m., -gjejle, f., -skjængje, f. Sterre
G. (iscer i en ©fob el. mett. Klipper»,
tvejt, f., 31a5-t., 3iZenne, f., 3725-3. Jfr.
©rønmng.
Grcesrig, 10-møken(y), gras-god, -kjænd.
Grcrsse, *bejte (J. Lic), *ete. Grase i *
er = luge. Lade g., *bejte (-te),.
*gjæte (-te).
©rce^feltg (t. grahlich), *styg, *fæl,
gru(v)eleg, rædsam.
Grcessirtte (®ngflabe), vål’(o), m. B. B.
Grcrstorv, jfr. Gr^nsvcer, Torv.
OrlksVle^t, gror, m., gras-vaks, n., g.-vak
ster^), m., grønd, f. Mk. «ovanføre
grasvåkstren», o : til Fjcrlds. Fordyb
ning med gobf toet G., laut, f., 3725-1..
-håle(o), f., -kjo’s, m., -gjote, f. Jord
med Henf. til G., Fl^or6, f. (god,
låk). SBeir, som er gunftigt for G.,
*gror-, gro-, grø-ver.
©rcettCtt, vanskelig, sær. Se Vranten.
Grcevling (Meies Taxus), svin-tåks(o), m. r
tåks, m., svin-såk(o), -saks, IN. ( I &*
bre Skrifter").
Grstd, graut, IN. (gl. n. grautr). Mk. graute
fat (-»tar»-fat o»v.), -inauk, n., o: Vand,
(Melk) til at koge G. af; -mjøl, -slc^,
-suvl, f., o: Sul til G., iscer Melk, —
g.-glætte, f., -væte, f.
(SJrøbe, se Afgrpde. G. paa Ågeren, røjve^
n. »D’er stort r. på akern iar«. Jfr.
Uld.
Gryft (jfr. Grube; Sted, hvoraf Jord er
opkastet), opkast, n., græft, f. (gl. n
groftr, groptr ; sv. grift) ; (ttl Bortledning
af Vand), ve)te, f. (ve^t, veet), vregte, 1.,
rejte, f. Jfr. Rende. Mk. vejte-bar(d)e
(o: Kant), m., ’svi’, -gravar, -røjr, n.,
o : VandledningsrM.
©røfte, at, vejte (-te).
Gryn, *3l»’n; (mprkegrM), Wi’-L. (I^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
