Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Grønagtig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grønagtig Gul. 285
som Furubar)< G. fe ud, grøne, ar:
»det grønar på sjøen«. G. Hakkesftlkt,
gr^n-spætte, f., gul-s. G. Plet, grønske,
f. (også = grpnne Vcexter i Våndet).
Med g. Farver malet, *grøn-rosa(d).
I g. Tilstand fortprres, om Korn,
*grøn-hæse.
Grplnagtig, gr»nleg, -låten, -voren. Den
er g., *den grønar.
Grynfarvet, grøn-leta1 (i) .
Grpnhed (grønt Farveskjcer), grønske, m.
og f. GL n. grønska. G. paa Jor
den, grønd, f. Jfr. Grcesdcrkke.
Grønlandshval (stet paa Ryggen, uden
Rygfinne), zlette-d^lc, m.
&xønHg, *grønleg, Se Grpnagtig.
GrgNNes, grønske(ar), grønkast, grønast.
©lønning (Grcesplet meO. ©!o» el. Klip
per), plete(i), f., rjod, n., rjote, f., grode,
n., glænne, f., (Flas-^., gras-tvejt). 3v.
* glånna, isl. glenna, o: Mellemrum.
Jfr. *glænnemark, o : m. med *glænnor,
eg glænnot, o : fltlb af glænnor. G. i
«n ©lo» el. røeJl. golde Marker, vang,
m.; gras-flæk, m., -bot, f., -he’k(i), m.,
-plete(i), -to, f.
Gronsaltet ( fom kun har ligget kort Tid i
Saltlage", llloid.), jfr. *3l^n3alte, 2:
salte KjM noget ftær!t og lade bet ligge
i Lage". I. A.
GrMsel, grøn-saker? grønt.
GrMflolling, jfr. gjøpling, w. (37-).
GrMsvcer, torv, f., gras-svor(d), m. (isl.
grassvorer), gras-rot, f., -botn, m. 2)celfe
sig med G.< grasbinde seg. Bevoxet
med G<, grasbunden, -vaksen.
Grynfcebe, grønsåpe, f.
(sxønt, jfr. GrMsel.
Guano, fugle-in»k (også hos kloid.), -gød
ning, -ta’, n.
<&UOrbein, prober-mester, (bedre) prøve
mester; invnt-LtZeiupier el. tin-L., H. P
.
S. Se Vardein.
Guardian, opsyns-man (over munkekloster),
kloster-provst ; forstander el. forsyns-man.
H. P. S.
Gubbe, gamling, IN., kal’, m.; fæggar(e),
fl. = kallar. Gubbe i * er — kar(l),
man’. Gubben, o: åkallen, *den gamle,
*gamle-guten. Tilsvarende kvindel. Navn:
kjærring, f. Gubbe er kændt på øst
landet, men ordet brukes til dels som
navn for fabelvæsener -. tufte-, fjøre-g.,
o: Tomte-, Strandnisse, -Vcrtte. Bv.
gubbe, 2: «gammal man«.
Gud, *Gud, *vår Hærre, *Hærren, *store
mannen. Guds Gaver (Fpdemidler),
*guds-lån, n. (mest om korn og den
derav tillagede mat).
Guddom, *guddom. Også i gl. n.
Guddommelig, Lu66c»mle3>
Gudelig, *gudleg. Gl. n. 3u6ie^l. Skrift
el. Tale of g. Indhold, guds-ord, n.
@Übfrtygitg, eg. gudræd; *gudleg, gudelig
(gl. n. gudhræddr), *snild, »from«. Mk.
og troende og hellig. Frum i * er fort
rinlig, yftperlia ; dygtig". Jfr. Religiøs.
Gudfrygtigt M.fie, *guds-barn; *guds-
man.
Gudhengiuen, gudeleg.
Gudinde, guds-fm (Lm.), di’s.
Gudlys, *gud-laus.
Gudsbefpottelig, gud-hædeleg?, -hådleg?
*Hædeleg er — «spottelig, bespottelig"
(gl. n. NXZileFr), og *hådleg er stamm
elig, bespottelig". Gl. n. hådulegr.
Gudsbespottelse, gud-hæding, -håd, m. ?.
gud-hådings-ord ? Mk. *hæding, f., Spot,
Haan", *hæde-ord, Spottegloser", hå
ding, f., Spot, Forhaanelse", *håd-ord
c»B*kz6mB3-or<l, „Spottegloser, bitre Ord".
Gudsbevidsthed, guds-vetende(i), n. ? guds
kjænsle? Jfr. Bevidsthed, Frelse. I *
vitende, n., o: Vidende, Bevidsthed".
©ttbgforgOOCtt, ugudelig, gudløs, djævels,
satans. Jfr. Forvorpen, Ryggesløs.
Gudsforncrgter, Au^nZezt». F. H.
Gudsfrygt, guds-aga (e, m?), 1.1N.; gud
ra:63!e, f.? Jfr. inan-rse^lle, f., o:Men
nestefrygt. Jfr. gl. n. gudhræåsla. I *
rædsle, »oftere : rædsl el. ræssel, o :
Frygt. Se og ©übfr^gtig. Jfr. grtygt.
Gudstjeneste, guds-teneste, l, (i Kirken),
mæsse(e) (møsse), f. Dag, dll G. hol
des, *mæssedag, prejkedag. Tiden, da
G. holdes, mæsse-mund, m.; ba G. ltbc=
bliver, mNgzekai, n.
Gudfpn, -datter, -mor, -for osv., *gud
sån(o), -dotter, -*mor (*gulmor, guds
mor, gunmor), -*far (guds-far). Jfr.
Fadder.
ØuétibOtt, høj lyse-stake, alter-st., lys-stol.
Meyer.
Guerillll, ben lille Krig" (ufred, hærstrid),
små»krig«. Jfr. Krig.
Guerillas, friskarer ( udisciplinerede Ban
der"), let-væpnede (soldaterflokker).
Guide, fører, vejviser, ledsager; jfr. *kænt
man. Lo’s, ve^’le6er, -fører. H. P
. S.
Guidekorps, vej fører-»korps» (H. P. 3),
vejviserne (ved en hær)?
Guitlotine, fal’.^3, 1a1(6).5115e. H. D.
Sy.: fal’-bile.
Guillotinele, hals-hugge, fal’-hugge (H.
P
. S.), (at) lai.^llze Ordet økse(ar)
finnes i *. Gl. n. oxa.
Guirlande, blomster^kæde (H. P
. S.),
-bånd, -slyngning, -lænke (H. D.), hænge
krans (Fædrel.. 3.), I^v-due iMoid.), l^v»
hæng (Molb.), ’ slyng-krans. ’H. P
. S.
Gu^l, *gul (gl. u. Full); (bleggul), *gul
dlali’, "’zlLe; jfr. "°glXue, o: blive gul-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
