Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Gusten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gusten — Gyse. 287
(fuagere), snurle, ar. Gl. n. snorpla.
Jfr. Ralle, Snorke.
Gusten, *blejk, ssu’l ; jjustot i * er — vin
dig (av gust, f., Vindpust, Suftftrøm*
rting), ’ *grælen, o: graableg". Jfr.
©ulagtig, ©ulbleg (under Gul), Mk.
græle, f., Person med blegt, sygeligt
llbfeenbe.
Guttaperka, 6rzpe-lN(6e)r (i likhet med
gummilæderfor gummielastikum). H. P. S.
Guttural, gane- el. strupe-lyd. Når teg
net for den er ment, kan siges gane- el.
strupe-bokstav (istf. ganelyds-bokstav el.
-tegn m. m.).
Guvernør, lands-hevding.
©Ijbe (lade rinbe), slå ut i (ejt glas),
hælle (-te\ renne (-de), stejte (-te) i;
(langsomt), *drøjpe (-te), o: lade dryppe.
O. t en Form, gjote (-gaut: gjote knap
par, sv. gjuta), stajpe (-te), stV)te (-te).
Jfr. StM. G. Rogn. gjote; mere
alntinb.": gyte (-te), jfr. Lege; ti(d)e
(-de; jfr. *tidfisk), gåtte (-e). GyVt
(om Rogn), gåten(o). Dertil gjoting, f.,
gyting, gåt’(o), m., o: Gydning af Rogn.
Mk gåtbåre (o - o), f., Gadbor, Baghul
(anus) ftaa Fiskene; gåt-fisk(o), o: Lege
fist; gåt-stad, -plas(o), o: ©^befteb.
Gyde i By, smug, småg(o), n.. gåte(o), f.,
gate, f., småtte(o), smætte(e), n., gjejl,
f., smalgang, vejte, f., Lm., krå’p(o), n.
(av *krjupe, krybe). Renne-gard, o : Vei
med ©jærbe paa begge Sider.
(Bijbefanbe, renne-kanne? Jfr. mugge, m.,
mugga, f.
Gyldeuris (Solidago virgaurea), rejn-sure
(rejs-s.), f, gul’-ris, n.; g.-rok. Dr. Sch.
Gyldig (som gjoelber), *gild, *ful’-god,
*god-kænd (for a. antagen). »En gild
og gjæv mand« (Molb.). D. * gild, sv.
gill. Dv. *gildskap, ©^Ibigbeb (Lm.).
Boere g., gjælde (-gal’t): »det gjæld
ændå«.
»@t)H>e op, se Gulpe. Jfr. 35røb.
Gymnasiast, Gymnasist, lærdskole-gut el.
-lærling.
tøtynuiaftum (eg. (SEercerjjlabg, tum-skole,
krop-s.), hejere almenskole, lærdskole,
præsteskole (Fr. Bg.), lærdomsskole. Så
kunde vi nu ha nat for- (el. under-)skole,
• mellemsk. og lærd- el. lærdoms-skole,
i stedet for tyskernes Folberedelsesstole,
Middelskole (Vorbereitungsschule, Mittel
schlile) og grækernes Gymnasium.
’©tjmttaft, turn-lærer? jfr. *tunne (eg. turne),
o. snu, svinge sig. Gl. n. turna, o:
vende.
lymnafticere, 6rive el. »ve i6lZet, turne
(^tunne). Jfr. Sport. I * knnes tunne,
21-, I: svinge rundt, hvirvle". ’lunne
3ess, ?: «dreie sig rundt, svinge, danse".
Dette tunne er vistnok oprinbelig turna;
jfr. gl. n. turna, vende om; Angels, tyrnan,
©ng. turn, omdreie". Efter dette kunde
vi kanske lyse de fra Tyskland i den
senere tid ins»rte turne(n), turner, tur
nering, turnhus, turnkunst -mejster,
-platz, -spiel, -jeug, -zeit, -tracht) i kul
oss k»n. Lette og næmme er de i alle
fal. Jfr. Turnering.
©Ijmnofttf, turn-lære? t.-evelse? idræts
«v., turning (tunninss)? idræt (H. D.),
dyst (H. D.), legemsøvelse. Sv. idratt
ær nu : snilleofning, kunstofning. Idræt
finnes ikke i*. I gl. n. har iprott
annen mening sen «Sport*. Jfr. Fritzner.
Turn. kan vel 3t»ttes til "’tunne, o :
turne, oss avssir mansse lette oss nXmme
ord.
Gymuaftiker. turner, idrætsman. H. D.
Gymnastitlokale, turnhus, idrætshus. H. D.
GyMNaftifi, idræts-, turn- f. e. evelse,
idrætlig (jfr. forsætlig, retlig).
Gynge, at, *huske, h. seg, ar, rege(i), ar,
reje seg (ar), ronse(u), ar, rugge(ar),
disse seg (ar), rejle(ar), rugle(ar) ; ranke
(ar), runke(ar); bævre, ar (om en blø
Grund), ævjast(e), dyvje (-duvde), e(d)e
(i), ar, vagge(ar), vagle(ar). Jfr. Svaie,
Slingre, Rotte. Vippe, Vugge.
Gynge, en, huske, f., reje, f., regar(i)
skjol, n., huske-s., disse, f., rejle, f.,
ronse(u), f. Sv. * ronsa.
@nngeleg, huske-lejk, m.
Gyngeline, huske-rejp, n.
Gyngen, rugging, f., huskmg, f., husk,
n., vagging, f., vågging(o), f., dissing,
f., hyfsing, f.
Gyngende, *russssal. G. Stilling, rej, n.,
rejl, in., re(d) (i), n., r.-vang, m. «Stok
ken lig’ på rej«.
Gyngestol, rugge-stol, m., rulle-s. Lm.
©tjttoeføfrati, kvinne-styre.
©Ijncefologt, kvinne-naturlære el. kunskap?
kvændelags-lære ? (Kvænde-lag, e, o:
Kvindenatur. Lag, n. — Skffaffeu^eb).
©^ttæfomfltt, kvinne-nar, kvinfolk-nar, -gal,
-galning. Jfr. *kvænde-kjær.
©tjltæologi, kvinnelivs-lære el. -kons-lære.
H. P
. S. Dertil kvinne-kenlig. Feminin
dærimot : hunkenlig.
©tyruå, krins, m., kringl, m., runding, in.
Gyse, røsje y (-ruste), nøgge (-nog), yre
(-rde), kræke, e (-kra’k ; »det kra’k i
iness»), klække (-klak’), sv. klacka ;
kløkke (-klok’), skvætte (-skvat’), kvække
(kvak kvæppe (-kvap’), kolne(oo), ar :
»det kolna’ ssjenain meg« ; ryggje (-gde),
askrast, iskrast (gl. n. askran, o : Rcrdsel) ;
(føle Kulde i Kroppen), kulse, ar (blive
rced): «han kulsar ikkje f^re det* ;
gresse, y (H. Ibs.), grysje (-gruste),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
