Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Halstørklæde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 Halstørklæde — Halvknude.
sykje, f. Andet Ondt i Halsen, Smerte
i H., hals-værk, m.
Halstsrklcede, hals-plag’, m., -klut, m.,
-du’k, m.
Halt, *halt. Ikke h., fot-før. .Han er
inkje så halt, som han hinkrare. H. paa
Grund af, at den ene Fod er for kort
(labilt), låg-halt, *stut’-h. (sta-t-h.),
steg-h.(i).
Halte, halte(ar), bingse(ar); (humpe), skake
(ar); ztizte, ar. Jfr. Humpe. Haltende
Gang, halting, f., hælte, f.
Halthed, hælte, f.
Halv, *halv. Mk. *halv-bard, halvtcerfiet;
h.-bergad,b.:forf^net; h.-blandad; h. -blind;
h.-bror; h.-bruk, h. lordbrug; h.-byg,
Blandkorn, jfr. hamle-korn, hummel-k. ;
h.-daud; h.-dejld, f., ( oftere") halve
-6ejl6, halve-dejl, in., o : Halvdel; h.-dorm,
in., Halvftvn; Q.-6rs3^n(e), halvdragen
(*eM h. ande, eg. et halvt Aandedrcet,
uess.: utydelig Dttring, halvsagt Drb;
h.-eten, h. opcrdt (jfr. ha’ halvete’, 3:
Vcere halvfcerdig med at spise); h.-fallen
(sjo), o: midt imell. Flod og Cbbe;
h.-faren, o : halvreist (Vei), h.-femte-rø
ming, m., Baad med 4’/« Rum; h.-fjor(d)e
-i-dming, Vaad med 3’/2 Slum; h.-fjor
(d)ong(u), Halvfjerdmg ; h.-fl»d’, h.-stegen
(©ø), o: midt imell. Ebbe og Flod;
h.-galen; h.-gjængen (d: 1. h.-gaaet
(Vei), 2. h.-forlMn (Tid), 3. midt i
©bangerjfabet), jfr. h.-gjænget til mid
dags, h. til nons, ( ofteft") h.-gåt osv.;
h.-gjeven(e), h. opgivet, h. opbrugt (om
Vinterftret), h.-gjor(d), 1. h.-moden, 2.
ikke fuldftrt (h.-gjære, o: gjMe halvt,
ufuldstcendig) ; n.-^wM6; n.-^e(o), f.,
o: Slud — *h.-slætte(e); Q.^ata(o),
blandet, f. E. om Tale, som er halv
venlig, h. forncermelig ; h.-gran’, noget
grund; K.-ZrHte, f., eg. Halvgrpd, om
MelkevVlling, (*halvsupe); h.-helg, f.,
h. Helligdag, iscer om gamle nu ned
lagte Helligdags; h.-hæmpe (f.?), —
h.-kåvring(o), m., ( oftere") h.-kavring,
o: h.-fornem Pers., ogsaa lydende n.-Ko
ring(oo), 2 : «Halvdelen af hvert Slags";
jfr. *halvstoring ; n.-QXvert, 0M Byg,
blandet med Havre; h.-kanne, f.; h.-kast,
— h.-stik’, 2 : Halvknude", Lpkke, hvor
med man fcester et Toug (3v. nailstek);
Q.-KlX6’; h.-komen, h. udviklet; h.-kvar
tel, n., o: Halvfjerdmg, Skjeppe ; h.-kvæ
den, b.:fbæbet; h.-lejre, f., et Slags ler
blandet Jord; h.-lejv, in., h. Fladbrpd
stive; li.-ie6en(i’), h.-forlpben (Tid: «6et
var alt h.-lede’; h.-lede’ til middags»),
jfr. h.-gjængen; h.-ljos, l).-lys; halve
mål, om Bygdemaal, meb meget foikor
tebe Ord", f. E.: Est for Hest, Av for
Hav i detSMdmFrste; h.-midt, o: b. til
Midten, halvveis; h.-mågen(o), h.-moden;
n.-maik(o), f., d: »/4 N; h.-mørk(y);
h.-mæle, IN., Halvstjcrpfte; h.-nojd,
h.-tvungen; h.-pløjgd, b.=biøiet (*«nave
n.-pl^t«); n.-re^n, blandet, iscrr om
Korn (jfr. *li2lv.l>7T’) ; h.-ring, Halvcir
kel; 11.-rc>6’, h.-roet («lia nalvrot», o:
vcere midt paa Veien); h.-rom b. et. kort
3tum üben Starer, i Baad); h.-råten(o);
h.-rund; h.-sæt(e), h.-ladet (Saab);
n.-3ette(ee), 2: s’/ ; halvskap, Halvhed;
h.-skålm(o), f., den ene Skal af en to
fkallet Musling ; h.-skåren(o), h.-slægen(e),
h.-slaaet (»have h.-slæge’«, o: bære halv
fcerdig med Slaatten); h.-slætte, regne
med en Blanding af Sne (slude); h.-sle
ten(i); h.-sole(oo), m., Halvsaale i Sko
tpi, h.-sole (at), satte Halvslllller i;
k.-spZenninT, f., halvspcendt Stilling (*det
stænd i h.«, f. E. om 23øTfelaa§) ; h.-stor,
o: middelstor; halv fornem; n.-3vsevn, m.,
2: dps; li.-3Miiin (jfr. h.-bror, -syster);
h.-tækkje, f., Skur; h.-træve, NI., Korns
tok af 12 Neg"; d.-tulla6, a: h.-forrykt;
h.-tunne, f., HalvtMde; h.-tur’, b.–tør;
h.-tynne, f., Ilden £sr.e med tyndt Blad
(gl. n. halff>ynna); h.-vaken ; h.-vaksen ;
h.-våg, f., 18 N; h.-væges(e), d: 1. paa
halv Vei, 2. halvveis, ikke fuldt, 3. no
genlunde; h.-værde, n. (halvære), h. Vcerd,
h. Pris (»han fek ikkje halvværde føre
det*; gl. n. liailvir^i); h.-voren, o: mid
delmaadig, taalelig; h.-våt’(o), m., Halv
handsts; h.-v»rde(y), = halvværde ; N.’»M,
d: h. forpdt. Halv (Adv.), til kaiveg.
Halvanden, -det, hal(v)-an(nan), halt-anna’.
Hlllvbefaren (Matros), halv-faren? middels,
simpel. Jfr. ny-mænning, m., næming,
m., u-næming, m. Jfr. Helbefaren.
Halvtirkel, byg(j)e, n., halv-ring, m.;
(Halvring el. stor Bue, Bugt ved et Vand
el. deslige), svarv, m.
Halvdel, halve, f., halve, o, halvpart, m.,
halvning, in., (hælning), hælming, m.,
dallninss, o, hæl(v)t, f., sy. hålft. (Gl.
n. halfa, sv. halfva). H. of hvert Slags,
hælfti av kværjo. "
Halvere, "naive, halvdele. Molb. Halve
ring, klajving, f.
Halvfornem, *halv-stor. H. Pers., halv
storing, m., h.-kåvring(o), m., ( oftere")
halv-kauring, in., halv-hæmpe, f.
HalVgal, *halv-galen ; jfr. tomsen(u), *tulla\
Hlllvgal Pers., tomsing (H. Ibs.), tum
sing, m.; jfr. tul’, m.
Halvhed, halvskap, m.
Halvkl^vning, hælming, m.
Halvknude («Slyngning, hvormed et Reb
fcrstes"), -tik’, n.; halv-s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
