Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Halvkoge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Halvkoge — Handelsbalance 291
Halvkoge, for-vælle (-de ; dv. forvælling, f.) ;
*løjpe.
Halvmaane (maaneformig Figur), mane.
HalvMDlrk, *sky’m (B. B.), sko’m(u), de’m(i).
Sy. skum. Jfr. Dunkel.
Halvpart (anden, lige stor Del), vedlike,
m.; strind, f. (k. e. av en kløvet fisk).
Halvraadden, tr3BieF(o), («oftere") tl2snle^,
tr^zi. M Brcekke, Brpstfceldig, Skrpbelig.
Halvtredsindstyve, femti. H. D. oplyser,
at femti var »almindel. i ældre Dansk*,
og at det nu hålder på at bli optat igen ;
da «det og dets brødre : firti» (bedre
fyrti, efter uttalen førti, K.), «seksti,
syvti* (rettere sytti, jfr. sytten, ikke
syvten, K.) osv. egne sig fortrinlig til
brug ved regneundervisningen*. Det
samme omtr. har prof. Rossing senere
sagt.
Hlllvtor (Fisk, Kj^), *boken. Dy. bokne,
o: bli boken.
Haluvoxen (el. ilke fuldvoxen) Dreng, slæng,
m.; (nceften Voxen), fram-sl. ; styving, m.
(stuving), fram-st., *framvokstring, m.
Jfr. Yngling. H. Pige, slængje, f.,
fram-sl., styve, f. H. Fisk, styving, in.,
iscer om gelleftynbre". H. Dyr (Fifl
og desl.), kjævling, m. Jfr. k.-sej(d), IN.,
Sei af 2Ribbelftørrelfe.
Halv?, næs(e), n.; (iblandt) aj, f., f. e.
gras-øj, 3ko^-^.
Ham (Hud, Slind), *ham’, bælg, m. (jfr.
hår-h., fugle-h.). Gl. n. hamr. Skyde
(fcelde) H., skifte hamen. (Skikkelse,
Skabning), *ham. *Kaste fugleham på
e^n. Jfr. krøter-, heste-, kaie-n.
HambNgt, håm(o)-bot, f., knes-b. Jfr.
Kncrhase.
Hamle, o: drage i gammel, i *tvi-bejte,
meb. H. Vp Med (om Heste), være *sam
drøge, *samfløjte; (uegentl. : bære En
Voxen), stå sig imot; *være la^f»r, v.
Bain6r«^, Bainn^t, jævngod, -stor, -stZerk
med. ’ Jfr. *være jam-kultar, jam-nautar,
jamningar, jamlikar, være jam-taka. wDm
Personer, som ere lige store, lige arbeids
føre": »6e^ voro 3arnilHte«. Jfr. Jevn
lige, -Hamle er i * — skote (u,—te),
ro baklængs ved at skyte årerne fra sig.
Hammel, QUinui, NI. (QUlninui, namul, 0,
nuininei); (en kortere), Btut’-n. H. til
Tymmerstcede, 6rKZ(o) n. H. mell. Skag
lerne og Plov, Vogn el. Sloede, BkeM),
1., nainul. lernlrog mell. H. og Plov
(Vogn), numni-krok, in.
Hammeltorn (Axkorn, — dansk Dial."),
nninlnei-kvrne, n., (naininelkvn’) 2: Ax
korn (Byg og Rug i Modscetn. til Havre).
Hammer, *hammar (nainar, hamar), m.
Stor H., slæggje, f. Gl. n. sleggja.
Bv. slagga. Spigerhammer, Stang
j(StU§*lj.- *hammar-værk, m.
tomtttcrftjæt, sinder, n. Jfr. Gnist.
Hamp: Klemme at berede H. med, hampe
klove, m. Opbrudt Jordstykke at saa
H. i, hampe-vælte, f. H. galdre (ud
stille Hanhampen), *galde (galle, galdre).
Mk. galde, m., o: Gallerhamp el. Han
hamp. Sy. gallhampa. Synes at stMe
sig til et gammelt gald, adj., o:ufrugt=
bar, danfi gold, (= gjeld), f». gall, f».
* gald". I. A.
Hampedug, jfr. Seildug.
Hampeloerred, -T?i, hæmpe, f.
Hampetrcevle (enkelt), hampe-tår, n.
Hamre, hamre; (dygtig), Lisene, ar. H.
Ud (Jern), rækkje (-te, og rakte), dængje
(-de). H. 10 paa, læmje (-lamde).
»^Han lamde på og slo*.
Hamring, hamring, f., dængjing, f., dæng
sle, f. Mk. dængsle-hammar, o : H. at
smede Jaa med; *6Zen^3le^a, *tvnsie^3,
o : En, som er stjoervet ved Udhamring"
(og Bryne).
Han (Pron.), "°lian. "°Han, ho (’o, ’a),
hans, hennar for den, dens efter ordets
køn (som i sv.). Hatten — han. Luva
— ho. Han sættes i * som et slags
kænne-ord (artikkel) til egennavn : *Han
Olav; likeså: han far. Han brukes og
for bet om vegret. «Han regner, han er
kald. Mk. og : **ejn — han« for en
— en" el. man — man": Ejn kan ikkje
få alt, som han vil.
Handel (t. Handel), 1. handel, m., (bedre)
handling, l. (siges både om den hele næ
rin^3ve^ og om det enkelte varebyte),
kaup, n., ( mere alminb.") *kjøp, kaup
skap, m. (kjøpenskap, køpmanskap ;
..udtrhkkes oftest meb ben fremmede Form :
handel«). Jfr. Forhandle; Akkordere.
Uscedvanlig H., heljar-kaup. Keltar
jfr. heljar-kar, o : uscedvanl. Kar, Pok
kers Kar. Overlegen med Hs. til H.,
handels-vældig. H. D. Dert. handels
vælde. Jfr. Merkantil. Tilbagekaldelse
<ls en H., kaup-rovso’), n. Gl. n. kaup
rof. Som gaar i H., kaupe-gods, n.,
-klæde, n., -korn, n., -ty. Mots. hjemme
virket klæde osv. 2. Handel (paa Pleil,
Plov), hand-vål(o), m. ; jfr. slag-vål, 2 :
©lagel. Se Haandel.
Handelig, *handleg, medgørlig, *rimeleg.
Jfr. Haandterlig.
Handelsllgent, handels-utsending, m.?
Handelsalademi, nandeis skole. J. L.
Handelsartikel, handels-vare.
Handelsbalance, handels-mon? Mon(u) er
bl. a. — Forstjel: manne-mon, 2 : Forf
ijel paa Folk, det, at den ene ansees
for mere end den anden"; væggje(e)-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
