Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Havari ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Havari — Haand. 295
Havari, sje-skade.
Havblik (ester Storm), lågn(o), f., l©gne(y),
f., legje, n., stille, f., dov, n., *dus, n.
Gl. n. logn, SV. lugn, n.
Havbro (en), rettere hav-brun, f. Dette
*brun (havbruna) er ved gal opfatning
gjort til bru, som næmlig også i «bestemt
Form» lyder havbru’na (-ni). I. A. I
Sendmere: stor-æg (storæggja’).
Havbcrndel (Zostera marina), mar-lauk,
ni. (mad-lauk, man-1.), sje-gras, åle-g.,
mar(h)alm, m.
Havbølge, nav-dare, f., h.-alde, f.; ( ben
HM og langsomme Sølgegang i Hav
fjjfett"), tungalde, (-olde), f., tung-sje.
Jfr. S^gang, h^i. Havbplgernes Lyd
(idet de brydes mod Landet), hav-bråt(o),
11., n.-drZest(e), m., dre’in^i), dun, m.
(den, y), brem-tå’t(o), n.
Have (Urtegaard), hage, m., gar(d), m.:
*kål-g., æple-g.., alde-g. Hage er også
Grcesgang, *hamn.
Have, at, *ha(ve) (-hadde, -hat’). fø. fat
paa, *ha i, ha ’ti (uti). H. tilbllge,
ha’ atter. H. bet igjen (faa Gjengjcrld),
*ha det atter. fø. at udsoette, *ha(ve)
å’t. Boerd Ot h., *havande.
Haveri, se Havari.
Havesyg (t. habsuchtig), *snikjen (snikal,
gl. n. snikinn), gods-kær (Allen), hæken
(d. * bleien), *have-kjær. Iderft h.,
*hav-»r.
Havgasse (ilfinbei, arrigt M.ste),MinF; m.,
il’-bræ(d)e, f., il-beste(y), n., il-msenne,
n., kvæfs, m. (o : Hveps). Jfr. Hidsig
(Person).
Havtyst, hav-kant, m., -side, f., hav-æt’,
f., strand, f. Aaben fø. (uden Indftb
el. Bugter), forland, n., for-lænde, n.
Jfr. Kyst. Beboer af H., havman, m.
Havlom, imbre, m. (ymmer, hymber).
Havlopve, (Cancer pulex), mar-flo (-flød,
-fluge), f.
Havmand ( fa&elagtigt aScefen"), havman,
marmæle, m. Mk. hav-fru, (o : Havnymfe).
Havmaage, svart-bak, m., hav-skår, m.
HIIVN, hamn, f. (m.). Sy. hamn, m. Gl.
n. hofn (hafnar), f. I sammens.: ste(d),
f. Mk. Nar-stø, Brækkeste. Stbett H.
ncer Havet, ut-nainn, f. Jfr. Nødhavn.
Komme i H., hamne, ar. Ombytning
af H., hamne-byte, -skifte n. Ophold i
en H. med Fartsti, hamne-læge(e), f.
Mangel paa H., hamnlojse, f. Uden
H., havnløs. H. D.
Havnaal sF^n^na^us, ert liden Fist), sjø
nål, f., tang-n., grun-nål, f.
Havre glisna sativa), havre, m. (hævre,
hægre, hagre, harve, hærve), m. H., Ott=
greben af Kornbrand, *mold-h. H.
og Rug blandsaaet, kap’-sæde, n. (kap1-
så, n.). Bv. *Ilalnpsa<l. Jfr. Blandkorn,
Hammelkorn.
Havreblandet (Byg), hævert(e), nyvalt,
hævalle ; jfr. *hummelt, o : blandet med
«W-
Havregrlrs (Holcus avenaceus), *hest-havre.
Havreife, hav-færd, f. Jfr. Havtur.
QatfVttop (-Ax, -Rusme), havre-risle, f.
Risle, f., o: Trcrtop med Grenene paa.
Havfide, jfr. Havkyst. Beir fra H—
hav-æt1, f. Hav-ve’r, n. er derimot
Veir til at fcrrdes paa H."
Hllvsnegl, kuvung, m. (gl. n. kdfungr,
sy. kupunge), bu-hund, ni., ku-ho(r)n,
n., kukke-lur.
HllVßNgd, sjø-naud, f.
Hazard, -Spil, se Has.
Haab, von, f. (»*håp, *håpe, er tt&e Ord"):
»Få von omt (el. på). «Han gav meg
v. på det«. «v’er då livs v.«, o: H. om
VM Liv. »Gange på tvo voner», 0 : gaa
med fiJagt H. «Være utor vonom», 0 :
have Intet at vente. Mk. *or-vonast,
ørvenast, o: Opgiije H. Have opgivet
H. om at fe En igjen (el. i Live), *ha
55lFt eM av. H. om Forbedring, bote
von. Mangel paa H., vonlejse, f.
Fuld af H. (trøstig), *vo’n-ful’, *vonsam.
Haabe, vone(ar), °>°vonaBt (vene), *N2pa3t
(zv. NOPP23), vZente (på, efter).
Hllllbefuld, lovende, *vonsam, æmneleg
(gl. n. efniie^r), Zeiuneful (ungdom),
*ka’rs (d : Karls), fagna (barn), fø. Dreng,
ejt ka’rs Vinne, mans-æ., fagna gut; (Ing
ling), æmneleg ungdom, godt mans-æmne.
Haablps, or-v»nen, orvenie^ (^rveneie^,
«lvensieF, «rvsn3lllez), or-vZen(t), von
laus. Jfr. Vente. H. (Tilstand), råd-laus.
»Det var rejnt r.«
Haablflshed, vonlojse, f., urvene, f. (»«r
-væne»), botlejse, f.; (haabl^s Tilst.),
rådløjse, f.
Haakal (Scymnus borealis, for Carcharias),
hå-kjærring, f., hå-skjæring (hås-kjærring),
hå-kal’, ni.
Haan (t. Hohn), spot’, f., håd, n., håding,
f., hæde, n., hæding, f., van-ære, f.,
svi-verde(y), f., kald-flir, m.
Haand, hand, f. Gl. n. hond. Halv lnk«
fet fø., gaupn, f., sjeldnere" gaupe, f.,
luke, f. Jfr. Haandfuld. Den hule H.,
luke, f., gaupn, f. (BV. D^opn), nZeve(e),
m. «Gripe gulle’ med gaupna*. Hgire
H., la3er-nan6 (fagretiandi, i Samtale
med Nprn"). Sammenb^iet H., Kru(in)ina,
f., krumsa, f. Mk. drage, krumme,
Icruni3e, rZelc^e(e) krumme. Gl. n.
krumma, Haand. Mk. og klypa, f.: ta’
ful’ kl., ta op i kl. Gaa H. i H.,
lei(d)ast. Gaa til Haande, hjælpe; (fer),
gi sig under, bli ens (håndgangne) man.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
