Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hegemonisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 Hegemonisk — Hellebarde.
Hegemonist, overvældig.
Hegemoni, styre (Lm.), over-s., høvding
skap, stor-vælde (H. D.), overherredømm
(H. D.), over-vælde (Molb., H. D.
-magt, -ta’k, magt-stilling? overvæg
ledelsen, æresplas el. -stilling; jfr. vær
folssanss3man, «8z)iIIe første nolin«. Jfr
Principat.
Hegle (efter t. Hechel?), en, li^lcle, f
3v. nackla (av hake, gennem t. ?, gl. t
hache).
Hegle, at, *nsekie.
Hegling, nZeKlinss, f.
HegN, gar(d), m., gjær(d)e, n., ha(g)-fælle
n., hægn, f., hage, m. jfr. Gjcrrde.
Hegne, *hægne, *hage.
ei! ne^!, ne^ då! ne) så! ne) dær! Dv
*heje, d: raabe hei, juble".
Heire (Fugl), hægre(e), f. Gl. n. hegri.
Heiregrces (Bromus), faks, n.
Heise (t. hitzen, Bv. hissa), hive (ar og
-hejv), hævje, vinde (-vat’, vunde’}, *hisse;
jfr. hale(ar), traekke til sig. Dy. haling,
f., Tr«ekmng". En, som heiser, vindar,
m. Tyngde el. Portion, som bliver
opljeifet paa en Gang, vinde, f.
Heiseindretning, vinde, f. Jfr. Vinde.
.éeiøttittg, vinding, f.
Hektisk, tXrinx.svk (H. P
. S.), bryst-syk,
-svak.
Hel (ikke splittet el. revnet), *hejl; (af et
helt Stykke), *hejl, heilgjord; (fuld
stcrndig, komplet), heil: *hejle gar(d)en,
*h. dagen, *h. pengar. Mk. hejl-føt’,
-nNn6t, d: usaar paa FK»der og Hcrnder;
N..ve6a(6)i, o: fri for Sprcekker i Trcret;
h.-bejna(d), fri for Benbrud (hejlom
bejnom); h.-håggen, h.-skåren(o), -smid’.
H. og holden, *med skin’ og skjækel(e),
m. Blive h. (gro til), *hejlne.
Helbefaren (Matros), hel-faren?, ful’-god
el. av første klasse. Jfr. Halvbefaren.
Helbred (Sundhed), hejl-brigd (neibr.), f.,
hælse (eg. hejlse, av *heil), h.-far, n.
Sy. helbregda. Jfr. gl. n. heilbrigdr,
adj., o: ved god Helbred". Som har
fttt H. (frist), *hejl, hælseleg, hælsog(e),
hejlsam. Mk. «han hæv ikkje eM hælse
dag*. »Ho vart ikkje hælsemænneskje
mejr«. Gr det vel med H.n? (paa
ncevnte Sted), *er det inan-ne^it? Jfr. ,
Sundhed, Sund. Mk. hælse-bot, f. (d : ,
Lcrgedom), -dryk’, m., -laus, 1. med ned
brudt H., 2. farlig for H.n; h.-løjse, f.,
HelselMed; hvad forn medftrer Helse- ,
Ipshed. Fræmdeles *hælse-mærke, o :
Tegn til en vis Helbredstilstand, ond
el. god"; *h.-råd, f., d: Sundhedsregler;
h.-slægen (e), = skam-sl.; -stærk, -vatn,
-vejk.
Helbrede, ne^ldn36e(ar), skape (ar, -te),
grøde (ar, -de), lækje (-te), *gjære gc
atter, hejle(ar). Jfr. Scege. H-s est.
SygdvM, skapast ; (om Såar), gro (-dde
g. atter;> ne^lne. grødast.
Helbredelig, iX^anHe, grødande.
Helbredelse, i^in^, f., iZelcnins, f. (gl. s
lækning), batning, f., hejlning, f., lækj.
dom, m., friskning, f. , grøding, f., skaj
n. H. af Såar, gror, m., grøding,
§aab om (Übfigt til) H., lækje-von,
(lækjarvon).
Helbreder (Lcrge), *grødar; læ ar (dokter
Jfr. Lcege.
Held, 1. lykke, medgang, hæppe, £
hæpne, f., .hæppenskap, m., ham, t
(jfr. unain og uhæmje, o : Ulykke), gv,
nad, IN. Jfr. Lykke, Lykketrcrf, Slumpe
trcef. H. ifcer med Kreaturer, hæmirt
(e), f., au(d)n, f.., trivnad, m., trivskap
m. Mk. gl. n. hamingja, d: Lykke, o
heill, o : Lykke. Jfr. *hejl, *hil — son
hælsing; hejl, bonde! hil, man! Likes,
dansk-norskens Hil! 2. (Hceldning), &.
Hlkld.
Heldig, sæ’l(e)sJ*sælsleg, hæppen(e), hæppe
leg, *vælfaren ; (som har Lykke til Fangst)
*veMen. H. med Hensyn til Binde,
el. til at faa Bor, børsæl (H. d.)
Mots. dVrl2UB(x). Gl. n. bvlsZell. Bin
den selv er børleg(y), o: heldig, Jfr
Gunstig.
Heldige», *hæppelege, *væl i hand.
Heldigvis, hæppelege.
éclbpre, Heldsret, se Pietist, -tistifl.
Hele (gjøre helt, Icege), *hejle. H—s
hejlne, 0: gro til.
Helg, hælg, f. (hælj, halj, hæg).
Helgen, hejlag-mænne, n. (1.M.), guds
barn, n., -man.
Helgenglorie, helgen- (stråle-) krans, h.
gisel. Fr. Bfd., H. D. Gl. n. geisli,,
m., Straale.
Helhed, hejllejk, m., hejling, f., hejl
skap, m. *I [hejlinga, o : i et helt
Stykke.
Heliocentrifl, sol-mittes.
Heliofob, 801-IN6 (H. D.), 1v3.1Ze6, 1.-sky
(-skyr, jfr. Sky), lys-fiende (H. D.). Dert.
lys-rædsel, -fiendskap.
Heliograf, sol- el. spejl-»telegraf«.
Helioflop, 301-liikliert. H. P
. 8., Meyer.
Heliostat, solgangs-kikkert (H. D.), sol
lXster. H. P. S. Dertil solfæstende for
£-tiit.
Heliotrop(ium), solvender (Meyer); (Helian
tkus, Solsikke), 3olven6el, m. H. P
. S.:
sol-øje. Men soløje el. soleje siges jo
om flere blommer?
Hellebarde (t. Hellebarte, gl. t. Varte, o .
dks ; fr. hallebarde), strids-»ks, spyt
(spjot-) øks (1.M.), spyd-»øxe«. Molb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
