Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hellebarderer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
Hellebarderer — Hemmelig.
Mebarderer, hærman, liwagt, stridsman,
jfr. Drabant.
Meflyndre, KZeUe-iiFlc, m., Ilvefte (J. L.),
f. Sklll egentlig voere hejlag fisk».
Sy. helgflundre. Isl. heilagfisk. Mk.
Icv^te-ra6(o), o: H.-Skind; -u^ar, o:
Finner af H.; -rav, in. H. ophcengt
til Tyrring med enkelte Tvoersnit paa
Siderne, *skår-kvejte.
ellemisse (Allehelgensdag), helga-møs, f.
(helgjemis, helmes); egentl. helga-messa.
«llende fuld, sprøjt(ende)-M’.
ellenisme, græsk ånd, g. tænkemåte.
eller (meb stprre Lyst), *Kel6er; (snarere),
*helder, før(y). »Eg vil før tape det
æn krævje det«.
Mig, *hejlag, (oftere) *hellig, *dyr;
(i gudelig Tale), *dyr. »Så dyre er dej
moders ord«. «Dyre be(de)dag», o: ben
almind. Bededag. «LvZer^e høgt og dyrt*.
«Gjære sin dyraste ejd på«. Dobbelt
h., *tvi-hejlag (f. e. juledag på søndag).
De saakaldte H—e, *læsarar, *læsar-folk,
*bøne-folk.
«elligbrpde, mk. helg-brud. A. D. Jerg.,
H. D.
«lligdag, hejlag- dag, hælg-dag (e),
hæl(ge)-dag, m., hælg, f. (hælj, halj,
hæg ; gl. n. helgr, sv. helg), Hlllv H.,
halv-hælg (o : ncesten Helligdag, iscer
Dag, som f^r har vceret H.), — kappar
dag (låpradag, o) = *romhælg = *prik
ke-dag. H. og Spgnedag, NXI3 og
«skue (H. Sch.), h. og vyrke (yrke), f.
H—ne, hælgi, f. 9tcclfe af H., *lang-
QZeiF. Holde H., *halde hejlagt. Jfr.
,v^llit(7) og hejlagt*. Pynte op til H.,
*hælge. Passende til H., *hælgdagsleg.
Mk. kXi^e- (nNi^ar-) -de’l(i), o: Tid, i
hvilken en H. indtroeffer; h.-brigd, f. —
h.-skifte, n., o : Afvigelse fra ben daglige
Skik i en Helg el. HMid ; h -bunad, m.,
Ting, som bruges om H.; h.-hald, n.,
h.-klæde, -mat ; h.-imillom, mellem H.ne ;
hælgar-sed — h.-vis, f., o: H.s Skik.
jMgdom (t. Heiligthum), hejlagdom, IN.,
hejlagskap, m.; (= hellig Ting), hejlag
dom.
itlligholde, *nal6e (jol, lag, høgtid).
elligyoldelse, hejlag-hald, n., hælge-hald.
elligtretongersdllg, trettande(ee)-dag, t
hælg. H.-Aften, trettande-aftan, in.
ielme (ftanbfe), halde op. Se Oph^re.
lelmtnter (Indvoldsorme), invols-mak’?
(Invål[o], IN., er Indvolde).
Clotcr, træler (under det gl. Sparta).
•elotiff, trælbåren.
»elsen, 1. *hælse. Dy. hælse-stærk, -vejk,
-laus. 2. Helsen er efter Molb. også =
Hilsen. Se d. o.
>elfot, nZelsot’(e). f. Gl. n. heisett. Jfr.
°>°uNi’-hunger, h.-maur, nZLi(j)orar, 2:
hunger, krisling, ørske, som forbud på
døden.
Helstsbt, *hejl-rent, h.-støjpt.
elføffCttbe, sam-søstken (v, i), n. pl. (*sam
bror, -søster), *rette-søstken (rette-bror,
-søster). Sy. samsyskon (-broder, -syster).
Helt, 1. (t. Held), kjæmpe, f., *hær-k. (1.M.),
stridsman, ov-kjæmpe, f., kappe, m.
(Landst.). Gl. n. kappi, kempa. (I
Roman, Skuespil), noveci-inan, -person?
H—ne i Oldtiden, *gamle-karane. 2.
(Fisk, Coregonus lavaretus), si’k, m.
Helt, Adv. (lige, fra el. til), *alt. .Alt
ut på havet*. »Dej nådde alt hit<?.
*Hejlt er — aldeles. «Han er h. hjælpe-
lau3«.
Heltemcessig, jfr. Martialsk; Drabelig.
Heltesagn, kMmpe-sZe^n(e), f., -sa^e(o), f.,
Sagn om Bedrifter i Oldtiden".
Helvede ( af Hel og Vite, o: Straf"),
helvete(i), n. ; gl. n. helviti ; daudings
hejmen. Lm. Mk. til helvetes. Ejn helvetes
ting.
Hemeralopi (alene ved hpilys Dag at
kunne se), hønseblindet. Meyer.
Hemiffcrre, halv-ku(g)le.
Hemisflerifk, halvkugle-dannet, halvkugle-.
Hemiftil, halv-vers.
emme (t. hemmen), hæmje (ar ,?«), hindre,
stanse, stagge(ar), stågge(o), stoppe(ar),
ztivie, ar (gl. n. stifla, eng. stifie); (l).
Farten), strike (-strejk). Gl. n. hemja
(hamda). I. A. Sv. hamma. H. —
fremme, jfr. stælpe (-te) — hjælpe (-te):
»De’ stælpe(r) mejr sen de’ hjælpe(r)«.
Jfr. Standse, Stoppe, Hinbre. Hemmes
ved Forvikling, *fjetrast. Dy. fjetring.
Hemmelig (a. s. nemelili, t. heimlich), wM.
leg, *løjnd (jfr. Lumst, Lurende, o:
Lure); (ukjendt), *blind, *løjnd ; usynlig;
under-jordisk (Politik, Rcenker). H—
g(en), Adv., løjnlege, løjnt, i løn, i løn
dom, *i mutom, i dulsmål(u’), *i dule,
*i dulom, i duldi, *imug’, i dulhejmen,
*i njartat, I^nii^en. «Det A)ek såløjnt«.
Jfr. 3tZele (-stal): s. bort, o: tåge bort h.
»S. seg til el. av«. Forhyre sig h.,
*nave sine runer ute. Jfr. Spionere,
Speide. Gjstre noget h. (f. E. drikke),
inu^e(ar). Holde h., wMe (-de). Jfr.
Fordplge, Skjule, Dy. løjning, For
dslgelse. Som byr holdes h., løjnande.
H. Brev, løjn-brev; (Bud), løjn-båd(o’),
n. H. Gang, myting, f., løjngang; jfr.
myting, m., o : En, som holder sig stjult
(«maten er ingen mytinge, o : god Kost
gjM fin Virkning). H. Gave (hemmelig
holdt), mute-gåve, f. (jfr. Bestikkelse);
jfr. og inute-dete(i), m., o: Mad, som
gives h.; *mute, o: give h. Gaver. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
