Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Henvende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 Henvende — Herre.
pint, *utor-komen, avgjord. Jfr. Itb*
magret.
Henvende fig til, søkje (-te). S. regjeringi,
s. dokter. Henvendt, *vend.
Henvendelse, tilvending (Lm.). H. er neml.
tysk.
Henvise til, *skjote til (Lm.). H. til en
Pers. el. Sted, styre (-de), støre (-de),
stæmne (-de). Jfr. Anbefale.
Hepatica triloba, blå-sømre(y), -vejs, m. f,
-vise, m., -vissel.
Septaebet, syv-side, -flate.
$ej)t(jgøtt, syv-kant.
Heptandria, syvhannede . . .
Heptarti (i England), syv-rike; jfr. syv
stjærne, syvsover. 11. P
. S.
Her, *liZer, Hist Vg her, *hær og kvar.
Mk. hær til, h. in, n. op, h. i frå (om
tid), h. føre(y), o : forhen. Hærom,
-med, -av, o : om, meb, af dette, af denne
Ting, er neppe brugt" (i * nemlig)
i Dagligtalen, men passer bebre til
Skrift og findes saaledes ogsaa brugt i
gl. n.« Jfr. Derom, 3)eraf osv.
Heradenm sphondylinm el. sibiricum,
*bjørn-kjæks (bund-k.), gjejta-kvanne.
Dr. Sch.
Heraldil, våpen-kyndighet, våpen-lærdom
( om Adeliges Vaaben med tilhM. Ret
tigheder og Regler"), våpen-kunst (Molb.),
våpenkunst- el. våpenskjolds-lære. H. P
. S.
Heraldiker, vkpen lcvn6iF, -kænner.
Heraldisk, våpenskjoldig (jfr. enfoldig).
H. P
. S. Dert. våpen- el. våpenskjold
kænner. H. Mcerke, L^oi^inZellce. H. D.
ferfctmum, vækst-samling, urt-s.
Herberge, hærbyrge, n., hærberge (gl. n.
herbergi, herbyrgi ; sv. herberge), *hus,
hus-vær(e), n., hus-rom, n., læg(e)-stad,
m. (»legstad«). »Dej komo her til l.«,
o: overnattede her. Lcegge i H., se
Indtvartere. Forlange H., *be(dje) om
hus. Tåge H., *lægre seg. Jfr *kome
til lægers, k. til lægstad(e). Forpligtelse
til at ffaffe H., nat-håld, n.
Herbergere, hyse (-te), hærbyrgje (-de).
erbivora, vækst-ætende (dyr).
lereftet, etter-dags. Lm.
Herfra (om Sted), hæda(n), e (gl. n. hé
san, SV. li36an), *hær i frå; (ottt Tid),
*hær i frå.
Herkomst (t. Herkunft), *byrd (Chr. Flor),
æt\ f., *av-byrd (H. D., Fr. H., jfr.
Molb.), fødsel, ophav, n. ?, æt-føring
(H. D.), av-NttinZ (Qm.) ; (som et ©ptOøS),
op-kome, f. Lm. Jfr. Afstammelse.
Herkulisk, *troP-, *lise(i)>, *jøtul-, kæmpe-,
t. d. IcrZekter, kæmpestore k.
Herlig, *herlig ( nyere Ord"), *prydeleg,
*prud (jfr. Prcegtig), *stormansleg, *bri
ken, *brikna (briknaleg : ejt b. barn, ve’r),
*herre (ejn h. ret, ejt h. mål, leve pi
h. vis), *rusande? (jfr. *rus = Henryk
kelse) ; (stadselig), *grum ; (ypperlig), *gild,s
velsignet, *vælsignad, gyllen, dyr, *drust,,
ypperlig, utmærket, *ov-, *overs, *overs
leg. Jfr. Anseelig, Fortreffelig, Nd
mcerket, Ypperlig, Prcegtig, Fortrinlig.
Herlighed (t. Herlichkeit), ære-glans (1.m.),,
ære-rike (Lm.), brikne, f.; (©alomotté),
grumhet? (stor Lykke, Fornpielse), skripne,
f. H—der ved en Eiendom, Gaard.
til-fang, n., tilliggelser, lunnende, n., lunne.
m. (pl. lunnar). »Han fek hejle gar’en
med lu’t(u’) og lunnen6e el. med lut og
lunnar*, o : med alle Tilliggelser, med Ret
tigheder og Herligheder. Mk. *lunneleg
(gard), som ar lunnar, lunnende; lunne
laus (gard), som er fattig Paa lunnar,
Dv. lunneløjse, f.
#ertnafrobit (se s;t)etuffe), tvi-toling, m.
(o : med to toler, tvi-tusling), blding,
m.; tvi-lcsnnin^ jfr. lønning, av løn,
H. P. S. Dert. tvi-kønlig (jfr. lønlig,
sønlig). Vwre h., *have tvau-bæggje,
være tvi-tola(d).
Hermafroditisk, tvi-tola’, tvi-kønnet? tvi
tullet; tvi-tullig. H. P
. 8.
Hermelin (Mustda erminea), røskat (J. Lie),
*røjs(e)-kat, *kvi’t-k., le-kat »?«. Gl. n.
hreysikottr.
Hermeneut, utlægger, uttolkar, m.; over
sætter. Jfr. Interpret.
permenCtttil, utlægge(r)-kunst, lov-, skrift
tolk(n)ing, -utlæggelse.
Hermeneutisk, utlæggende, lovtolkende.
Hermetist lukket, igensmæltet, lufttæi
(Molb.); luftfri, 1.-tom. H. neblceggc
(Mlldvarer), henkoke. Chr. A. Thorne,
Morgenbl. 9. 1. 80. Jfr. og Kemifl
Herm. Filosofi, gul’maker-kunst.
fiermitage, se ©remitage.
Heroer, se Heros.
Heroine, halvgudinne, utmærket kvinne
(ved stor»dåd storværk, ov-værk).
Heroifk, storslagen; højhjærtet, opofrende
(jfr. stor-sinnet, storstilet, *storlynd,
*3torliUAa’); liZempe-, kæmpernes (tids
alder). H. Digt, saga-kvæde. H.-komifi
Digt, apende saga-kvæde (ape i * ei
drille, drive Gjcrk meb"). Jfr. Eftifl og
Epos. H. Handling (jfr. Bedrift, o
gærning), *mans-værk, *ov-v., *stor
værk. H. SagN, halvgude-sagn, 3. oin
halvguder,
Heroisme, kæmpe-ånd ; højhjærtethet, stor
sin? Jfr. Heroist.
Herold, hærbud; utroper, sendebud.
Heros (Fl. Heroer), halvgud, kæmpe.
Herre (0 : fornem Mand), herre, m. (gl. n=
herra), *stor-kar, *storing, m. Jfr
Fornem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
