Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hindbærbusk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 Hindbærbusk — Historie.
Hindbcerbufk (Rubus idæus), bring, m.,
bringbær-ris, n., brågn(o), ble’m el.
blejm, m.
Hinde, hinne, f., hi’m, n. (om tynde skyer,
= hirne, f., — om rim el. snø og om
tyndt skum); (som ligner Skmd), skinne,
f.; (Sky-), hirne, f., glime, f., dæmbe,
f., tam, n., tårne, m.; (som til Lygte,
gjennemsigtig), skjå, m. (3lljass, skjår, gl.
n. skjar). H., tyttd, bl?d, fjølme, m.
(jfr. eng. film), skjåtre, f., skjå, m. H.
paa kogt Melk, snærke (snærk, sv. *
snark), m., flo, f., flågge(o), f. (skum
fL, fejt-fl.); jfr. flinge, f. og flukke, f.,
o: tynd Skorpe". Likeså lalze(c>), f.,
o: tyndt Dcekke, ifcer af Sne. H. el.
tynd Hud ; «den H., som doekker Kjstdet
paa ben indre Side, f. E. to Fiskenes
Bug", ravela), f. (rau^e). iav(o), jfr.
råd(o), n., o: giflejlinb. Skrumpen H.,
*skorpa, f.
Hinder: til H., *på tværke, *til mejns,
*i mejnsko (stande). Staa til, vcere t.
H., stande i vægen(e), *være i v. Der
er itttet til H., jfr. *6’er inkje i vægen
føre det. Jfr. Stoppe, Modstrcebende ;
se Hindring. Noget, som er til H.,
tv^l-tre, n., me^n-3pZ3lre (o: Tvcrrtrce),
mejn-spi’k, f. Mk. »det sægjer nej« el.
»det sa stop», om en hindrende Om»
stcrndighed.
Hinderlig, *møten, motstrævende, *tvær
( saasom om Vind og Veir"), *tvær
laga(d), *tværleg, *mejn, mejnsam, mejns
leg, *bægjen (bejen), bægjeleg, *båg,
*hæftesam, hæftal, *anvig, hinderleg,
menli^ (E. Sundt, H. D.). Meget h.,
*mejn-båg. (Adv.), *anvigt. H. Person,
hæfte-krok, m.; *møtar. H. Ting, mejn
bægje, n. (m.-bægse, n.), møte, 11. H.
Is (for Fcerdselen), *mejn-is. H. Krum
ning, mejn-bog(u), m., *mejn-krok. H.
. fit)B, mejn-ljos, n., m.-lyse, n.
Hindre (t. hindern), hindre(ar), bægje
(beje, -de), mejne(ar), *mejnke, *møte
(-te), sake («det 3a!iar inkje«), nZefte(-e),
gjægne (-de), blækkje (-te), *vende
Qcreatur, som vil i åkren), *grande ;
stælpe (-te). Bare som motsætn. til
*hjælpe: »Dæ’ stælpe mejr æn dæ’
hjælpe*. Sv. stjelpa, o: skade; jfr.
holl. 3telpen, o: hindre. Mk. lcrgge tre
Stikker i Kors (for en), Asbj. Spge at
h., an(d)øve (-de) (o : an<l-n»ve, gl. n.
an6dcefa), hamle (ar); (forsinke), drabba,
ar. Jfr. Standse, Hemme, Stoppe, Mod
strcebe.
Hindring (t. Hindernih), hinder, n., hæfte,
n., hæfting, f., håft(o), f., mejn, n.,
hærke, n., møte, n., stans, n., ophald,
n., veder-mot, n., anstraum, m., *stælp
(»6Ze’ va’ me^r te’ s. sen hjælp*): (For
trcrd), van-bejnke, f. Jfr. »der vart eM
strek(i) i rekning. Der er kommen en
H. i Veien, jfr. »der er komen ejn stejn
i vægen«(e), el. »ejn man med eM slede
i v.« Stor H., mejn-fælle, n., mejn
høve, n. Hindringer, vanføre, n., mejn
sæmd, f. (gl. n. meinsemd, ©!abe). H.
(til) at tjcempe med, strid, m.
Hingst (t. Hingst), hest, motsat *mær’,
*rysse, *rosse, *horse. Mk. og gra-hest,
*g.-gamp, o: ugældethest. Mots. gjælk,
m. Jfr. Gilde (at) og Vallak.
Hingstfgl, hest-føl, n.
røittgftgal (Hoppe), *hest-gala.
Hinle (t. hinken), *hinkre, håkre(o), ar,
stigte(ar). Jfr. gl. n. hokra, o : balte lidt.
Jfr. Humpe.
Hinken, håkring(o), f., hinkring (?), håk
ker(o), n.
Hip s«M Hap, yt* som byt\ Lin.
Hippocentaur, man-hest? (man for-oven,
hest for-neden).
Hippodrom, ride-vål’, skjej(d), n., skjejds
mo, m., heste-vål’, -mo, køre-mo, ride
mo, r.-skjej(d). Jfr. ©irfug (= cursus).
Hippogryf, vinket hest (med næb), heste
grib?
Hippokrene, eg. heste-kjælde (-»kilde«).
Jfr. Suttungs mjød, Mimers brøn (O. V.).
Hippolog, heste-kænner, -ælsker.
Hippologi, heste-kunskap, -kænskap, -lære.
Hippologist, neLte-liZent (d: som kjender
Heste"), -kyndig, -lærd.
Hippomati, fægtning til hest.
Hippoman, heste-nar, -galning ( lidenfkabe
Ug Hesteelster").
Hippophae, se Pigtorn.
HipPVP«t2NMB, nil-hest, 2>flod«hest.
Hippuris VUlgaris, neste naie (Sørens.),
vas’-rok’, *hest-rumpe.
Hirschfoenger, (lang) skytter-kniv? vejde-k. ?
»jagt«-kniv.
Hisse (N. s. Og t. tyifjett, fr. hisser), *vinde,
hale op.
Hisset (ester t. jenseits el. as hinsides?),
hinsides. Finnes ikke i * el. i sv.
Hist og her, *hær og kvar. Gl. n. her ok
kvar.
Historie, såge(o), f., sægn(e), f., frå-s.,
sågn(o), f. (»dauden er ende på alle
sægner«), ålle(o), f., rægle, f. (B. B.),
*fortælnad, -ning, -jing, f.; (som Natur
historie), skildring (jfr. Bessrivelse);
(Snak), rødor, f. pl. (o : Historier), Jfr.
Fortcrlling, Sagn, Anekdot, SkrMe; jfr.
og Fabelagtig. Lang H., r^lc^e, f.,
rådde(o), k. ( Fortcrlling, Hist., Ramse"),
Av rådde(o) = radde(ar), snakke meget,
ramse, vrpvle", Fortoelle lange H—r,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
