Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hovedbrud ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 2ov6<lbrn<l — 20v616.
or? Hcenge med H—t, nupe (-te), lute!
(-te). Llegge sit H. t Blfld, bry el.
bryte hode? Mk. hovedbråt, hovud
bråt(o), n. Rykke (rokke, rugge) H—t
langsomt, *kinke, *kinkse. Slcenge
med H—t, *kimse. Staa En for H—t,
*grille. »Eg vejt ikkje kvat som grillar
i hånom«; virre(ar) i ejn (de’ virra’ i
deM). Stikke H—ne sammen, slå ho
vudi ihop. Stige til H—t (om Drit),
ganga til hovuds (gå i haue). Tllbt H—t
(d: Fatningen, t. Sands og Samling),
tape (misse) vetet, gå fra vetet, bli vet
skræmt. Tåge (kappe) H—t af (som af
Fisk), *avhovde (gl. n. afhofåa); *gane.
Dy. ganar, m., Daning, f. Kort for
H—t, *små-tykkjen, *kort f&r’ nasa.
Hoved- (fortrinlig), adel-. Adel-gade
(H. D.), o: Hovedgade; adel-bonde (H.
D.), o: wægte, æbel B."; adel-fylking
(H. D.), o: Mitetrop". Jfr. adel (a’l-)
fure, f. (malm-f.), adel-timber, n.,
-stok’, m., -tre, n., -ved, n. Jfr. gl. n.
adalbo’l, Hovedgaard, adalritning, Hoved
strift. Hoved- og Bi-, hoved- og med-,
under-? (BNtning, forslag). Eli. oversæt
ning og undersætn.? Hovedsak og under
sak? ell. oversak, undersak? Mk. *hovud
bunad, o: §obebt)?i; -duk, = *skaut,
— fa’t, o: H.-Bedcrkning (Hat, Hue);
h.-galen, s= -laus, = -tulla’, 3-. forstyr
ret i H.; -gul’, o: H.-Smykke af Guld;
-il’ske, f,, 3-. ond Fornemmelse i H.;
-kast, o: Kast med H.; -kyrkje; -lag, 1.
— h.-gjærd, 2. Hovedbaandet paa et
95ib-fel (3v. hufvudlag), — h.-mæle, in.;
-ljøn, n., 3: Anfald af Svimmelhed, –
h.-OT, n.; -orar (pl.), o: Svimmelhed,
brugt i Formen: (i) hovud-orom, hau
oroin, gl. n. noluZ6l2l; -5151e, f., o:
Svimmelhed, -rike (i et Forbund); -sak,
f., o: H,-Sag; -skjær’, 3: meget sky
(Hest); -skryte, n., 3: DFdninghoved;
hoYtidsman (høvsman), 3: Formand,
^beb§manb", Styrmand ; -småtte(o), f.,
3: Halshul paa Klader (Skjorte): -sokn
(oo), f.; -stNrll, 3: som ikke let svimler;
-stup, n., o: Fald med H—t nedad (ofte
som Adv.), jfr. Hovedkulds; -3«lv, 3:
Brudekrone; -tre, n., = væginde(e),
(vejen), 3: Tvcernagle i en Slcede";
-tænne(e), – nZedne(e), f., o: ©finb af
Dyrs h., = Q.-ilat’; -tun’ (3-. -turn),
Hovedsvimmel; -vejk (svag i H. — som
let svimler), -vZerk; -vesle, f., 3: Vil
delse; -er, n., Anfald af H.-Svimmel;
-eren, som har *h.-er; -ersle, f.,
Svimmel.
Hovedbrud (Grublen), hovud-brå’t(o\ n.
©jørc fig. H., leggje hovudet i blå’t(o).
Hoveddug, ever-kasHy), u.
Hovcdgaard, liovud-d^le, n.
Hovedgjcrrde, novud-gMr(d), f., -lax, n.,
liovde, in.
Hovedhllar, liZedne(e), f., lug’, in.,
ni., NNtte, f. H—t,
*nuve. 3e Rykke.
Hovedhud (pall Dyr), nZedne(e), f., novud
tZenn«(e), 1., n.-Mt’, in. 111. zv. nanna,
narna.
$Ot>ebi§fe, hjasse (>æsse), m., krone(u), f.,
kværvel, in. Jfr. Isse.
Hovedkuls, liovud-3tup (hovde-, naude
stu’p, hovu-stup’, sy. hufvudstupa), hovud
stupande, *å hovde, fram å hovde, å
gruve, å råme.
Hovedlin (et Slags), skaut, n. (J. L.);
(Linstrimmel under Kanten af en Hue),
li’n, n., skaut, n.
Hovedpine, novud-vserli, IN., (stoerk), hovud
spræng, in.; *vondt in. Jfr. hovud
ilske, f., d : ond Fornemmelse i H—
Gl. n. notuSverkr.
Hovedpynt, novud-dunad, in., -plag’, n.
(li.-3ta’3, -pryde, f.).
Hovedfagelig (t. hauptsachlich), i3Zer, mest.
Udanft Modeord, som i de senere De
cennier har indsneget sig". ?. 1..
Hovedstind (Skind af Dyrs H.), hovud
nat’, -tænne, f., hædne, f. Jfr. Skalp.
Hovedsmykke, jfr. Hovedpynt.
Hovedstad, hovud-stad, m.
Hovedsted (i Bygden), *dovu(6)-Bta6 (som
ved Næs kirke i Hallingdalen el. ved
N. Aurdals kirke i Valders).
Hovedsvimmel, erske, f., er, n., hovud-er,
h.-tun’, n. (Tun, o: turn ss Hvirvel).
Jfr. Svimmel(hed).
Hovedvand, *sla-van (»skg-vatnc). Sy.
slagvatn.
Hovedvandsceg, *slavans-æg’ (*håvans-hus,
v2N3-2e^’).
Hovedvei, stor-væ’g(e), m., kongs-væ’g;
*al’man- el. *å’lman-væg, alfar-vej.
-hovedet: barh., ftorh,, *bNr’novcla(e) (bar
haua), stor-h.
Hoven, truten (tråten, troten, gl. n. J>ru
tinn), bllen(o), svollen, *kvapen. Dy.
kvapne.
$o&enlje&, kvåp, n. (f. E. om bet hovnede
$jøb i et Laar); (isoer i Koens Iver
ved Tilstramning af Melk), fresme(i), f.
(flesme), stalme, in. (stålme, o).
Hovere (t. hofieren, af Hof? eller isteden
for overe, af l. ovare, el. af evoef Sy.
hofvera), »juble«, »være »stolt« av, være
kaut, kry, selvtilfreds, v. *kipen, v.
spræk, livmeken(y), berg(y) av; grepe(i)
seg (av gl. n. gripr, 3 : Kostbarhed),
berte(y) seg (-te), *make seg (ar), gjære
seg drejd; *heje; briske seg, gilde seg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
