Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Huggekrog ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Huggekrog — Hulning.
318
Huggekrog, jfr. Hage.
|>UC?gett, hågging (o), f.
Huggeredskav, håg’-jam.
Huggefpaaner : fmaa H., ne’k(i), n.,
mårk(o), n. (murk, murkl, murkr), skår
(o), s.-tvejt, m., tvejt, m. (sv. * tvejt),
spo’n, n., rade, m. (sv. * rada, Levning,
©felet), inål-ved (o-i), m., mø’l(y), n.
Jfr. Spaan, Splint (*flis, *spon). Jfr.
og Sagflis.
Huggetand, håg-tån, f. (o - o).
Hugst, natter (o), in.
Hui: I fø. ug Hast, jfr. *i luft og sky
(fare). Jfr. Fart.
Huissier, bud, 5a15-du6. H. P. S.
Huje ( raabe med langdragen, syngende
N^st"), hue, ar (huve, huge, hoe), hute
(ar), kaue (ar), kauke (ar), *joe, *jue,
*sjue ; *hauke (B. B.), *skrikke, ar (sagt
f. e. om barn); (med minbre ensformig
Lyd), lirle (i’, lidle, lille, lilje), (h)jale,
ar. J?. i Et verk, ni’-hauke. B. B. H.
af Munterhed, *krie, ’^lcrie (skreje),
*heje. Jfr. Overe (Hovere), Juble.
Hujen, hauk. n., nu’t, n., kauk, n., huing,
f. (hu’g, huv, n.) ; lillin^, f.; læte, f.,
o: daarlig Sang og desl. H., hvormed
man lotter Kreaturer, lok1, m.
Hujns, dennes (2: denne måneds), i denne
måned.
Huk^. nu’K, in. ( fremragende Vjerg").
Hukmaaling, vinkel-maUn^.
Hukommelse, N2t’, m., *hugs, n., minne,
n. Daarlig H., minnelejse, f. Scrr
deles god H., flåg(o)-minne, n.; jfr. flåg
næme og (Lm.) flågvet, 5 : snille, ©jeni.
Svag H., gløjmske, f. Med god H.,
*hugsen, *håttig, lang-minnog, *minne
sam, *ininne-3palc, in.-3tNrk. Med tort
H., *stut’-hugsen, 3tut’-ininnnA; med
laug H., lang-minnog. Med slet H.,
er-minnog (-nig), minne-laus, *gløjmsam,
*gløjmen, rang-minnog, *håt-laus.
Hukommelsesfeil, misminne, n.
Hukommelsesvlert, minne-værk, n.
Hul’, et, hå’l(o), n., åpning (o), f., ga’p,
n., 31v13, n. (^lvf3e, gløps.e); «stukket,
isEr med Kniv), ga’t, n.; (©ab, Aab-
WNg), g!å’p(o), n. (jfr. glåp-mark, f.,
-ur^, f.); (dyb Hule), glejpe, f. Smalt
H., båre(o),f.: nase-, spæne(e)-, gå’t(o)
båre, f. H. i Ist», rå’k(o), n., vå’k(o), n.
GravetH. i^Orbett,skjærp,n.(Asbj.); jfr.
*skjærpe,o : grave efter Metal. H. i en
Vei, f. E. et Hjulsftor, staup, n. Fuld of
H.r el. dybe Svor-, *staupQt. Hul efter
Graving (iscer Ormhul i Troe), småg(o),
n. Med gravet H. i, smågen(o), op-s.,
makkje-s. fø. for Seilrebet ien Maste
top, fløjt, n., honbåre(o), f. (hambåre,
ambåre). Have (aabne) H.r, glyfse (-te).
Stange H. paa (i), *hål(o)-stange, *h.
renne.
Hu’l (Adj.), 1. *hå’l(o), *in-hål (o : tnbbur,
hul inden i); 2. (konkav), in-nvZelvet, in
hu’l (mot mitten, som glas); 3. (Rsst),
grov, *hæs, *hås (r«st); 4. (listig), *ful,
*inful, *sløg. H. Trceftamme, hål(o)
-stuv, m., n3!’tre, n. Den hule Haand,
gaupn, f., luke, f. Blive h. (udhules>,
hålast, hålne(o) (ar). Hamre noget hult,
hål-slå.
Huld (Fedme), håld(o), f. (n.), hæve, n.
(npaa Kreatur"). Faa fø., nal6e(o) seg,
*håldast. Give fø., hålde(o), hæmle(e),
ar. «Hæmle seg«, o : bli fyldig, Jfr.
klinte seg, o: faa sin Styrke og Fyl
dighed igjen. Jfr. eng. recover. Vel
(ilde) beskaffen med Hens. til H., nzi6<6),
o: *vel h., lite h. Som har godt H.,
nzi6i3 (o). Mots. *nK1612U3.
Huld (Adj., t. hold), (gunstig, velvillig),
nal’(o): *k. og tru; (hengiven, tro), hål’;
elskværdig, yndig, yndeful’. Gl. n.
hollr, bengtoen, fcelftnbet". SScete h.,
*hylle (-te).
Huldgudinde for Ordet Gratie ær efter
Molb. først inført i dansken av Baggesen.
T. Huldgottinn.
Huldrig (t. holdreich), jfr. venne-sæl, *ven(i)
elsken, *ven(i)-t56, a: omgjcengelig,
artig". Ven(i)sæl er = afholdt. Gl. n.
vinsNil, yndet. Jfr. Hengiven (sine
Venner).
Huldsalig (t. holdselig), liv-salig (Molb.).
højst elskværdig, *ven(i)-elsken, *ven-tyd,
*tyd. Jfr. Huldrig, Indtagende.
Huldfkab (Gunst), hylle, n., *hyllesta, f.,
(«Oftere") hyllest, f., hoPskap, m.; hyl
ling, f., o : venlig, huld Modtagelse.
Gl. n. nollusta. Stadig H., truskap, IN.
Hule (= sorb^bning ?), nale(c)’), Be^le, f.
(isl. seila, gulning), lægd, f., dåk’(o),
f., jåk’(o), f., sejl, m., sæld, f.,
dålp(o), f.; (Klippehule), gråfs(o), f.,
hællar, in.; (BjergklM, glåppe(o), f.
fø. i Jorden (bljbt H.), jord-håle(o’), f.
H. for visse Dyr, hi(d)e (hi’), n.; saa
som for Ulv, Roev, Odder, græ’n(e), n.;
gl. n. gren. Jfr. Grotte, ©balg. H.
udgrave i Jorden, grov(o’), f.
Hule Ud, 3lcaline(o), ar.
ulning (Fordybning), håle(o), f., dåk’(o),
f., dump, f. (in.), søk’, f., svæk’, f. (e,
svik’, svak’, o), djuv, n. (f.); kulp, m.
(Sexe), slåke(o), f., vejte, f.; (Indscrnk-
NMg), skår(o), f., skåre(o), f., skorte(oo),
f.; (Hulhed), hålske(o), f.; (liden For
dybning, f. E. IndbMningen i Midten
af Fodsaalen), svæk’(e), m. (svik1,
svak, o’), søk’, f. fø. i Jorden, gro’p, f.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
