Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Humpe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Humpe — Hurtighed.
320
Lune = godt L., ©Ijæmt, SSitttgbeb,
kænnes dog ikke i *, altså heller ikke
lunefuld = bumortftijl.
Humpe ( gaa klodset"), *tasse (sv. tassa);
jfr. *tusle, *tasle, o: gaa sagte; (halte,
gaa slingrende), skake (ar), humse, ar (dv.
humsing, f., fEj^lbe§løå ©ang), skåkle(o),
linke(ar), lumse(ar). Jfr. Hinke.
Humus, muldjord, muld, mold, f., mat-jord.
åuntUéfl)ref muld-syre.
Hum?r, lag, n., lå’t (»lot«), n., låte, o,
m., *mod, n., *lynde, n., føre, n., møle,
n., lone, f., (lune). GodtH., *god-lag,
god-lone, f., *godtlag, *god-møle. £)nbt
H., ulone(u’), *ulag, umøle, n., *lejt,
stygt føre; kurt, in., græt’, m. I godt
H., *i godt lag, *glad, *gladvoren, *glad
vær, *gladlynd, *kvi’k. I ondt H., i
ulag, *grætten, *umølt. Boere i flet^.,
*Bwre, grætte; *furte. Jfr. OprMt,
Munterhed. Jfr. og Lune, Stemning.
HuMsss, inuldet, inuldi^. H. P
. S.
Hun (Pron.), *ho. Se Han.
Hun (Subft.): Dyr (og Ting) af^unfjøn,
mægge, f., rugge, f., kjælle, f., tøtte(y).
Mk. *flate-kjælle – Flyndre; *kvile-k.
= Birk; *gamle-k. –- Jorden. Hun-
Rcev, ræv-gaupe, l. H.-Ulv (Ulvinde),
varg-gaupe, f.
Hund (uden Hens. til Kjøn), hund, m.
Også bikkje, f. og rakkje, m., brukes
til dels så; (meb Foragt), *hunds-bikkje;
(Tispe, Tcrve), ti’k, f., tik3e, f., tæve,
f., bikkje, f. Liden H., hunds-unge,
m. Jfr. Hvalft. True H. til at tie,
*hute (sv. huta, o: ftge: hu’t !), trøgte(ar).
Det var saa, at ikke engang en H.
kunde udholde det, »der var ikkje hund
værande. HllNhUNd, rakkje, m., hund.
Hunde-, ofte bikkje-: b.-skin’, n., -fot, m.,
-ve’r, -bet(i), n., -kjæks = hundkjæks,
n., — hund-sløkje; -beten(i), o : bibt af
en Hund.
Hundeagtig (hundsk), *hundfængen, *hunde
(ejn h.-levnad, i). Mk. *hundsleg, *hund
sken, o: styg, übehagelig, grov.
Hundebid, hunde- el. hunds-be’t(i), n.
Hundedage, *hunde-dagar.
Hundeglam, hunde-sål(o), m., -gat’ m. (f.),
gjøjing, f.
Hundegrces (Daktylis glomerata), *hund
røjr, f., hundagras.
fiunbe^ote, hunds-rove, f.
©UnbCttOtur, hunde-lag, n.
Hunderace, hunde-slag, n.
Hundestikkelse, hundskap, n.
©Uttbefpor, hunde-fæ’t(e), n., -slag, n.
Hundefteile (liden Fist), stikling, n,., hom
sy’l, m., stejn-bit, m., tind-auger, m.
-aure (-auring, -aukje), m., -murt(u’), m.
$Unbeøre, hund-øjre, n.
;>Uttbrebe, *hundrad, *hundrede (hund’r,
hun’er, hunder). Gl. n. hundra^. Sv.
hundra, hundrade.
Émttbrebebfå: i H., *i hundrad-tal.
tUttbfe, hute(ar). Sv. huta.
ttnbff, *hund-fængen, *hundsleg, *hund
sam, *hundeleg.
funbtieb, se £rolbßceg.
Uttger (Sult), hunger, m., svælte, f. (sv.
svalt). »*Hunger siges ofte for Madlyst,
Apftetit. Om en pinlig h. siges hellere
svelt.. Jfr. Sult. Fole H. til hvert
Maaltid, *svælte til målene. Fri for
H., *hunger-laus. Stille fttt ftørfie H.,
rive hungren av seg.
Hungrig, *hungrog, *hungren, sulten,
*svolten, *svulten. Sv. svulten.
Hunhund, se §unb.
Hunkat, se §anfat.
.pmtfjøn, ho-slag, n., *ho av slaget, *ho
utav slag, *ho-. Btf H.^ *av hoslaget.
Dyr, Kreatur af H., *na-dvr, -krøter-
H. hos M.ster skjelnes ikke så nøje i
* som i dansk-norsk. Ven og Veninde
heter bægge *ven(i), Rpgter 0g Nj)gterste
røktar, Danser og -inde langar, m.
Om dyr og ting av hunkjøn brukes iblant
ordet Ic^lle, o : Kvindfolk, Kjcerring. Se
u. Hun.
$unren, simle, f. Asbj.
Hurlumhei, renne-drev(i’), n., -få’k(o). Jfr.
Skynding, Tummel.
Hurra (for En), leve, 1.-rop.
Hurtig (t. burttg), snøg’, y (H. Werg.,
B. B.), snæl’ ( be sncrlt henfarende
Skibe", Fr. Bg.), *knap’, *snar, *fljoIt,1t,
a^t, *ra6’, *lo’l (oftest: torare, forast),
fe’m(i), *snarp, *svint, skjo’t, *røkjen,,
*kværv (kvirv), *svirp, *snærten, *ra(d)
vin, *rad-før, *snar-f»r, *snædden, *rap’!
(r. på foten; 3v. rapp), *hastig; tvi- (jfr.
Dobbelt). H. pa* Haand, *rad-hændt,,
*knap’-h. (jfr. *radgjængd, *knap-føt’).
H. til ttt bestemme sig, snar-tænkt, *snar
råd’. Jfr. Rast, ©nar. Hurtig i * lydei
hørtig(y) og ær = kneisende, — som
har en rank og stolt Holdning. Jfr.
hårtog (o-u), flink, dygtig". S3lit>e
hurtigere, fljotne. Boere h., skunde seg,,
svinte seg, ra(de) seg. £urttgett (Adv,).
*ldlt (fortare, fortast; forare, forast),
*radt, *røke(t), *kringt, *tidt, *radlege,
*kjapt; *snar-, *knap-, *tid-(snar-gjængd,
-f«t’, tid-føt1, -hændt, -giængd, knap-føt’,
-hændt). «Slå tidt, o: med hurtig«
Slag; *ro tidt, o: med raste Aaretag
Gaa h., gange frå handi.
Hurtighed, *knaplejk, radlejk, m., skj,ot
lejk, snarlejk, hastighet, Stor H., hast,
f., fu’r, m., fuling, f., skunding, f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
