Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hurtigløber ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hurtigløber — Hnsholdersk. 321
Hurtiglflber, springar, m., stor-springer.
O. Vi^.
Hurtigseilende, *snar-sigld, s.-siglande.
Surtigstrift, snar-skrift?, rad-s.?
Hnrtigftriver, snar-skriver? ra(d)-skrivar ?
Hurtigtlllende,*ra6 *kring-m. (B. B.),
*snar-m., *tid-m. (tidt-); (spotvis), *tid
kjæfta’.
Hus, hus, n. H. til Beboelse, sæte-h. (e,
sætu-h.). H., som ftaar udenforGaar
den, ut-hus, n. $aarligt H., hål(o),
n., o: Hul’. Lidet H., lc3’t(o). n.,
Ic3te(o), k. (kutu), *I<l^jte, f.; *Icoje, 1.,
*hus-kåt, hytte, f. ( nyere Ord"), n^zke
(v), n. Gl. n. kot, eng. cot, sy. kåta.
JJibet, aafcettt H., skygne, n. Ufredc
ligt H., bet-bo’1(i), n. (dete-d»le). Slet
af Huse til et enfelt Gaardsrum, tun,
n., 3: Stue, SHabßob, Lade, Fcrhus.
I Huset, ittbC i H., *in-hyses, motsat
*utliVses. Begynder i H.t, du-rejsin^,
m., nv-dolin^ (-bøling), m. Stor Stpi
t H.t, jfr. »det var, som huset stod å
ende, el. som h. stod på eM nagle«.
Hver Manll Of H.t, *man av huse’
(*det gjek —). Eiendel i H.t, hus
mon, m. Jfr. Mpbler, Indbo. Husenes
Stprrelse, hus-rømd, f. Fra H. -til H.,
*huse-millom (husane mill.). Krcrfen
med ©Cttf. til H., *husvand. Afdele
H. i Stunt (ved enkelte 2Rellemi>ægge),
gjølme(ar). Dv. tvi>^Viina(<l), tri-F.
Jfr. gjelming, in., o: Rum, som er fra
stilt ved Mellemvoeg. Jfr. gimling, o:
Mellem- el. Skillevcrg. Have eget H.,
men «den Jord, sitje busæte (e).
Komme til H., kome til husa, k. til
husane. Lade H.t staa tomt, jfr. sætje
stång(o) fere d»r(y). H.t er tomt, jfr.
»d’er korkje ZZenF elder 5e3 el. »dej
have sopat væggjerne*. Modtttge t
H.t, give Adgang til H. (behandle ven
lig), *Kvlle. Jfr. *hyllande, o: vcrrd at
modtage; hylling, f. Scette Huse paa
et Sted, *huse. Mk. *hus-arbejd, o : A.
i H.t; -båt, B. med Saftet; -bergning, f.
(-berg, .d^erss, f.), o: Husbehov, Hus
brug; -bjo(r)n, 2: H.-Tyran; -bonde
(-bond, -band, -pand) ; -bondfolk, 0 : Hus :
bond og Madmor; -bond-dreng, o : fprste
Tjener; -borg, f., o: Grundmur under
et H. ; -do’t, f., o: Aabod; -dreje (’plej,
hes-brej, -prej), o: Tordenstrald; -brå’t
(o), o: Pdeloeggelse paa H.ne; -bruk, n.
— *bergning; -bunad, 1. huslig Indr.
el. Drbning, 2. Husredflab; -Hgar; -fal’,
2: Tidens Virkning paa H.ne; -fang,
at bygge H. af — h. vwke (y), n.
(-værke, e); -folk, 1. F. af samme H.,
2. F. med H. uden Jord; -fred; -frøje
(»?«), 2: Husmoder; -gågn(o), 2: Kop-
per og Kar; -grin, m., 2: vranten Hus
bond; -grind, Rammen i en Stenbygning
(2: 58tnbinggi)ær!et) : -hald, d: Hushold
ning; -li2l6ar, 2: Husholder(ste); -hugnad,
m., 2: Glcede i Hjemmet; -hyre, f. =
lejge, f.; *husing, f., o: at bygge H. ;
-kjæring, o: Kone, som har H. for sig
selv — h.-kone; h.-kal, 3: aldrende
Mand med H. uden Jord (jfr. hus-kone,
-kjæring); -kald, 3: huskold : -lægd, f.,
o: at en Fattig fpdes paa Omgang i
en Groend; -lei^e, f. (-hyre); -lyd, m.,
2: Husfolk, Familie; -IHze, f., 2: Man
gel paa Husrum; -man, 2: Forpagter
af ikke styldfllt Jord (i Bergens stift:
*pl2s3eiuan) ; -må’t, n,2: Husbesigtigelse
(eg. H.-Vurdering) ; -mase(o), m., 2 : Hus
mos, paa el. mell. Stokkerne; -mon(u’),
o: Indbo; -navar, wet Slags Bor":
-pryde, f., 2: Pryd for H.t; -råd, f., 2:
I.Forraad i H.t, 2. simpelt Lcegemiddel;
-rådig, 2: forsynlig; -rom, n., 3: Hus
rum, Husleilighed ; -rømd, f., 2-. Husenes
Størrelse, Rummelighed; -sZete(e), f.,
Husmands Stilling (sitje hussæte, 2:
at bo i eget H. uden Jord); -styr, n., 2:
Husvaesen; Skik og Orden i H.t; -tavle,
f.; -tZellhe, f., 3: Hustag; -tuft, f.;
-va’n (om Dyr); -vand, 3: krcesen med
§enf. til H.; -varme (-fjælgde); -væ’g(e),
m., 3: Vei mell. H.ne; -vZerlc, O: hus
ligt Arbeide; -vil; -vist, f., Bolig, Op
holdssted.
Husandagt: holde H., *lial6e kor (2:
chor). Mk. h. bøn, morgen-, aften-b.
Jfr. Andagt.
Husbehov, hus-bergning, f. (-berg, f.,
-djerF, f.), -bruk, n., -tarv (H. D.). Til
H.. jfr. Forsynet (til eget Behov).
Husblas (t. Haufenblase), fiske-lim.
Husbonde, hus-bonde, m. (-bond, -band,
-pand), sælle, m. »*Sællen sjøl«, o:
Herren i Huset. H. og Madmoder, hus
bond-folk (ikke husbonds-).
Husbrug, jfr. Husbehov.
Huse (skaffe Husrum), hyse (huse i * ær
— bygge).
Husere (jfr. t. hausieren), hilde (stygt, svært)
hus med? spille hærre over, *bråte(o),
(ar), *styre, *storme (ar).
Husflid, årke(o), f.
Husfolk (som udgj^r sn Familie), hus-lyd,
m., h.-folk; (Sogerenbe), *hus-folk. H.
med egen Husholdning, busætar(e), m. pl.
Husfred, hus-fred, m. Brud paa H.,
hejm-rej(d), f., (eg.: Hjemridning).
Hnsgeraad, se Mpbler.
Husholder, kus-kaldar, ztjornar, m. Jfr.
Pkonom.
Husholderfl (t. Haush2lterisch), sparsom i
husholdningen; huslig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
