Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Husholderske ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Husholderske — Hvede.
322
Husholderske, hus-haldar, m., råds-kone, s.
Husholdning, hus-hald, n., styr, n., mål
styr, n., m.-stel’, n., stjorn, f. (og n.)
(3t^n’, B^«6n), Bt)ornin^, f., styrnad,
m., styring, f., bunad, m. (»sætje seg i
b.«, o: scrtte Bo), hus, n. («halde h.«),
buskap, m. (*be til b.s, o: famle Korn
til ny H.). Jfr. Madstik. Daarlig H.,
u-forsyn, f., o: Uforsynlighed. Forestaa
H.N, *Bt^re huset, °>°3tan6e fere h., halde
hus. Fcelles H., bu-lag, n. Likeså gl.
n. buiag. Jfr. sv. bolag, o: Forening,
Selstad. Fore ffjjjbeétøg H. (lo’ det
gaa paa Slump), *skarve. Ordne H.n
f. E. ester Flytning, Ombygning, bu
skape(ar). Ordne H.n fra førft af,
busætje seg, s. seg i bunad, H.s Gang
el. Tilstand, bu-far, n.
Husholdningsforraad (33ofEa&), bunad, m.,
hus-råd, f.
Husholdningsmaade, 3tyre mate, n., styr
nad, m., stjorn(oo), f.
Husholdningsfager: klsg i H., *hus-rådig.
Huske, hugse(ar), huge(ar), hå (-dde) etter,
batte(ar), "°n. på, *koine i hug, minnast.
Sv. hugsa. H. feil. *mis-hugse, m.-min
nast. Som ofte h. feil. mis-minnog,
*gløjmsam, *gl©jmen. Som MllN kan h.,
hugsande.
Huskors (— «ulidelig Pers.; %\)tan"),
ugrøt, n., u-grøde, n. Ugrøt, eg. u
grjot, 2: siet Sten el. Stenart". Jfr.
Sijran. Jfr. og §u§tt?ran.
Hufiud (jfr. Snbfalb, 3"Welfe; sv. hug
skott), *hug-skåt(o), n., d: Indfald.
Hllsleilighed. hus-være, n., hær-byrge, n.
(hærbærge), hus-rom, n., hus-vist, f. (in.).
Huslig: h. Indretning (Orden, Styre
maade), hus-bunad, m., h.-styr, n. H.
Sysler, stjorn(oo), f. (og n.). H. Ar
beide, hus-værk, N.
Husly, *hus, *h.-vær, tak over hodet. Jfr.
tzusleilighed.
føuåløQ (Sedum Telephium), smer-buk’, m.,
hus-lauk, in., *fejte-buk’. Jfr. Rosenrod.
Sedum acre, *berg-knap’, -*knup’, hus
lauk, m., *stejn-blom, *mosot-gras, måse(o)
blom. *Berg-kong, -*nutar, *mutul
(Wille). Sedum annuum, vorte -gras.
Dr. Sch.
HusMNNd, også plassing, m., *plasse-man.
I pl. *plassingar, *plasse-folk (inan og
kone).
Husmandsplads, hus-være (-vær, -værelse),
n., *plas\ torp, n. (og m.); torve, f.:
*sitje på si ejgi t.«
Husmandsftilling, nuz 3Nte, f.: «sitje n.«,
o: bo i eget Hus, uden at have Jord.
Hussinde (Ens), *hus-folk.
Hustru, kåne(o), *kjær(r)ing. H. finnes
alt i bibelen av 1550. Fra først av
bruktes hus-frue og så ænnu hos A. Vedel
ved 1575. Siden blev ordet omgjort til
Hustru. Gl. n. hiisfrii, -freya.
Hustyran, *hus-bjø(r)n, h.-gri’n, m., skas’,
n. (gl. n. skass, Troldkvinde). Jfr.
"°skjZ3BBe, Icrttekvinde ; dristig el. over
modig &binbe.
Hustgi, jfr. Bohave, Møbler, Indbo, SøSøre.
Husvalt, *lette, *lindre, *hugge, hug
svale, trøste (ar).
£ttftia(elfe, lette(ee), m., lindring, f., hug
-31N3, f. Gl. n. létti, m., léttir, m. Jfr.
gormilbelfe.
Husvant (Dyr), *hus-va’n, *folke-v.
Husvaaben: gammelt, nedarvet H., jord
værje, f., land-v., gards-våpen, n.
Husvild, *hus-vil’, *hejm-laus. Den H.
siges at bu på Vidhejm, Alstad el. Ingen
stad. »Ola Ingenstad».
Hnsvlrsen, hus-styr, n., h.-stel , n. I. Lie.
Jfr. »styr og stel» (bondens).
Hutle (t. hudeln), se Forhutle.
Hvlld, *kvaft) (i mange former); k. folk,
k. tid, k. dag? k. mænner var det? k.
for ejn? k. slag, k. for s.? Hvad enten
han lever el. t>fSV, *ænten (anten) han
1. el. d., Icort(oo) h. osv. Hvlld heller
han samtykker el. ei, ænten han s. el.
ej* Hvad om Du? om du? æn om du?
Æn om (det kom ejn storm)? Æn om
eg inkje fek det?
Hvadsomhelft, kvat du vil.
Hval, *l<va’l, m. H. med en Tov paa
Ryggen, tuve-hval, m. Jfr. Xop- Flot
fø., kval-bruk, n., hval-grind, f. H. Sch.
Vandftraale fra fø., kval-blåster, m.
fttiaibattotX, kval-tokn(oo), f., kvals-bejn, n.
Hvalfanger. *kval-fangar, k.-vejdar. Lm.
Hvalv, kvælp, IN. (gl. n. hvelpr), hunds-
unge, m.
Hvalpe, *IcvZelpe.
SotHiltati (Sperma ceti), kval-skjæl, f.
Hvalros, ros-mår, ros-mål, NI., rosmal.
Gl. n. rostungr, rosmall og rosmhvalr (»?»).
ttittlt, hvalvt, *kvælvd.
Hvalv, Hvcrlu (paa Baad), kvælv, n.
(kvålv[oj, kalv, o>.
Hvas, *kvas(Fr. Bg.J, *bejt (2: som biber),
*snarp, *skarp. Ilke h., *ukvas. Med
h. Tcender, *kvas’-tænt. Med h. Tag
ger el. Pigger (om Fjceld), *kvastinda(d).
Jfr. Spids og Skarp. fø. i Stemmen,
*kvas-mælt. H. stedskav (at hugge el.
stjcrre med), kvast (adj. n.): «bruke k.«,
»bære k. påseg«. Svare (el. tale) hvast,
*hækse, *bite.
Hvashaaret, strid-håret; (Uld), gjejten?
(2 gjejti), ragget (2 med rag).
Hvllshed, *kvaslejk, *biting, f., be’t, n. (i),
éoaåfjtet, *kvas-øjgd, *orm-ø.
Hvede, kvejte, m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
