Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hvedebrødsdage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvedebrødsdage — Hvidte. 323
Hvrdcbrpdsdage, kjæledagar, m.pl., -månar,
m. pl., skrip-måne, IN., flikre-månar. Av
*flikre, o: Ijcele.
Hveden?, kvada(n)?, *kvar i fra? Jfr.
Deden og Heden. Gl. n. hvadan.
#»ege (bevcege ftg hid og did), Kveke(i),
ar; (vakle, vcere uftabig), kveke. Gl.
n. hvika ; sv. * hveka.
Hvegelsindet, se Vcegelsindet (kvekol, i).
Hvem, *kvæn (kæn, kvan’, kvær). Hvis
heter i * kvæn sin (si, sit: k. si bo’k?).
Fra, til, med hvem ? kvæn frå, åt, mæ’?
|)Denegroeå (Agrostis canina), kvejn, f.
(gvejn, vejn; sv. hven), engja-gras, n.,
*engja-strå, n., li-brod’, kjose, f. (kjese).
Hundehvejn. Søt.
§vepå (1. vespa, d. §t>e£3, Vespe, Gede
hams), kvæfs, m. (kvæps, kvæks, kvaks,
vafs, væps).
Hvepfekube, se Hveftserede.
Hvepferede, kv^fze-dol, n., -bele, n.
©Bepfeftif, kvæfse-styng, IN.
Hver, *kvar, *KvNl. Hver anden, annan
kvar, anna’-kvalt. Hver femte, tiende,
femte-kvar, tiande-k. H. of to. kvar
(kor, oo). Hver eneste, k. ejn. H. for
fig, *ser-kvar (mest ser-kvart, se’-kort).
Gl. n. hverr. Jfr. Enhver. H. sin. Det
heter ikke: vi fik hver vår daler, I fik
h. eders d., de fik h. sin d., men: vi —
n. sin, I — h. sin, o: vi fik (alle sam
men dalere, idet) liver (fik) «in (daler).
Hverandre, *kvar-andre (fl. til *ejn-annan
og kvar-annan). Jfr. HinandeN.
Hverdag, *sekne-dag(y), *verke(y), f.
(arka, v). Hverdag, kvardag. H—ne
i Ngen, verka (i veka), *søkna(y). Hver
dags, *kvardags. Mk. kvardags-klæde,
-gjæst, -mat, -la’g.
Hverdllgsagtig, kvardags, *kvardagsleg
(kvændagsl., håndagsleg).
t&erbaggbragt, sekne(y)-bunad.
Hverdagslig, kvardagsleg. Jfr. Hverdags
ogtig.
Hvergarn, værken, n.
Hverken, korkje(oo).
Hverv (t. Gewerb(e)?, n. s. Warv, Werf,
Molb.), ombud, ombod, o’ (Lm.j, gær
ning (at utføre), opgave (at løse), gøre
mål, ærend, f. og n., gjærd, f., *kal’,
pålæg. Jfr. Anliggende, Opdrag.
$t>ert»e (t. werben), *ste(de), *lej(g)e (folk,
soldater), Lm., fale(ar) ; (fe til at Vinde
Tilhcengere, Stemmer), vinne, tinge?
fale? Hvervede Tropper, lejge-hær,
-manskap, lejge-folk? -«tropper*. Lejge
folk i * ær eg. leiede Arbeidsfolk".
Hverver (til Krigstjeneste), feeZter? I^(^)er?
ste6er? (av "°3teft^e, 2: fceste til Tjeneste).
Hverv(n)ing, 3te6na6, m., 3te6su,al, n.
I Hvi? kvi? /fr. kvi-føre (d: hvorfor),
kvat-fere(y)? kvi so?, i>: hvorfor det?
Huid (Mynt, ’/» Skill.), kvit’, m. Jfr.
Penning.
£t>ib, Adj., *kvi’t. H. t Veden. *kvit
ve(d)ad (kvitvea). H. Slange (i Sagn),
kvit-orm, m. Med h. ftjoeMte (om Korn),
*kvit-mata(d). Det Hvide i Diet, kvite,
m. (sv. hvita), aug-k., kvit-augstejn, m.,
kvite-bikkje, f. Boere h., kvite(ar): »det
kvitar på kyrkja». Farvet med h.
Ringe el. Bcelter, kvit-gjor(d)ot. Gaa
i h. Belger, kvit-bære (-te), av «båre,
o : BKge : gå med kvite båror, 2 : Bplger.
«g>dtbagttg, kvit-voren, kvitleg, kvitlaten;
(Of Ansigt), *kvit-lejt. Se h. nd, kvite
(ar): »det kvitar på tænnerne*.
|>t»ib6j;jmt (Isbjørn), kvit-bjø(r)n.
Hvidbladet Piletrce, kvit-vi(d)er, m.
Hvidblommet, -blomstret, *kvit-bloma(d),
-rosot, -rosa.
#tiibe (2@flge=), kvite, IN. (mots. raude
el. gu’l-æg’).
$t»tbe=£it§bag, *fejte-tysdag.
! Hvidfarvet, kvit-leta(d), i.
I Hvidgllrve, *mænte, *sæmske. Sv. samska.
Mk. *sæmska-skin’, mæuta-brok.
Hvidgarver, *mæntar.
Hvidgarvning, mænting, f.
Hvidgraa, *ul(v)s-blak’, *el(g)s-b.; (bleg
graa), kvitgrå; (hvid og graaspcettet),
*hele-grå. Jfr. Skimlet.
Hvidhaaret, *kvit-hært; (i Øien&rtynene),
*kvit-brynt.
Hvidhed, kvitlejk, m. Tiltagende H.,
kvitning, f.
Hvidklokke (Campanula latifolia), stor
klokke, f., gauple, f.
bvidklyver, kvit-kol’, m.
Hvidlllden, hvid-let (H. Ibs.), o : *kvit-lejt.
Hvidling, Hvilling, *kviting, m. (*kvitling,
*viting), blejkje, f., blejk, m. (Gadus
Merlangus).
Hvidne, *kvitne.
Hvidplettet, *kvit-flækkot. . "’’**’#*?%%&&
étttbrtngct, *kvit-ringot.
étitbroc, se Roe.
Hvidrcev (Canis Lagopus), fjæl-rakke, m.,
mel-rakke, m. (mjøl-r., mær-r.), kvit-ræv(e),
m. Gl. n. melrakki.
Hvidsippe, (Anemone nemorosa), kvit
sømre(y), f., gjejt-s., -somar(u), gjejte
simber, kvit-vejs (-vise), in., -somar, saue
somar, m.
Hvidflummende, *kvit-bærande, -fossande.
HoidstllNge, kvit-orm, m.
é&ibfpraglet, *kvit-prikkot.
Hvidfpcrttet, kvit-flækkot, k.-prikkot,
-spræklot.
Hvidsten (Kvarts), katte-stejn, m.
Hvidte, Hvitte, kvite(ar). Snøen kvitar marki.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
