Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hvidtidsel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ilvilltiiigel — llvilvie.
324
Hvidtidfel (Carduus heterophyllw, Circium
heter.), kvit-mo, in. (k.-mor, -mog, moge),
*Ilvite-dla6, *olje-d., -blakke(o), f., *neste
blad, *nest-^re, f., Lau-sprZen^, in.,
skore, f., ueste-8., re^n-tiztil, ulve-lin, n.;
(VM Bladene), kvitmoge-blækkje; (om
Blomsten), kvitmoge-blom, m. Jfr. Tidsel.
Hvidtorn (Cralægus Ozyacantha), hag
to(r)n, m. (na^ton’, nav-ton). Gl. n.
hagporn.
Hvidved (Vlaaved, Gede, Albumum), yte,
f., gjejte, f.
Hvidfiiet, kvit-auga(d). H. med fort Ring
(om Heft), ka’n-»jgd, ring-».
Hvil (udhvilet), »Kvils.
Hvile, kvile, f., ro, f., kvilande, n.; (Hvile
stund), kvile, n. (»Gud signe kvilet!«),
blåsn, n. Trcengende til H., "Kvile
trængd, *liggje-t. Glad i H., *kvilekjær.
Hvilt, at, kvile (-de), ar, *puste, *blåse,
*kure, hæse (-te) *take («stokklen <Zek’e
på lni6ta«); (standse), duse (-te; dv. dus,
n., Opholdsveir ester Storm); bare stand
fet), stå. Arbeidet hviler, a. stænd.
Så om maskine, kvæm, ur. «Klokka stod
på 12«. Hans Blikte hviler paa. Sorg
h. over, jfr. Ruge. H. fig, *kvile, k.
seg, kvilast. H. paa sine gubber, stande
(-stod). H. Nb efter et Arbeide, skåfte(o),
ar. Holl. schoften. H. lidt (lcegge sig
ned for en liben Stund), halle seg. Lade
h.. kvile: »k. hænderne, feterne». Bet
stytte, fom En kan gaa übcn at h.,
kvile, n., 3k^e^, n., k.-3kjej,n., kviling-s.,
kvilande, n., blåsn, n., rast, f. (rastan,
rast, o).
Hvileland (som før var Ager), ækre, f.,
ækre-mark, atlæge(e), f. (atter-1.), B. B.;
træ(d)e, n. (tr»’e, sy. trade), kjælve, f.
(kjelve, kvolve). Mk. kjælve-hej, n.,
-fo(de)r, n., -korn, n., ækre-hoj, n. Jfr.
Engstykke, Brak, Brak-mark, -land. Til
H. ndlagt Rude el. Teig af en Ager,
træ(d)es-lag, n. Jfr. sy. trådesfalt.
fibilemort, se Hvileland.
Hvilen, Kvilin^, f.
Hvilepnnkt, se §cejlebun!t; jfr. Fals.
Vvilerum, kvile-rom, n., læge(e)-rom, n.
Hvilested, kvile, n., k.-stad, m. Jfr. Ligge
sted. Sidfte H., oeM-IZe^e, f. (e).
Hvilestund, skåft(o), n. Jfr. Slutte (Ar
beidet osv.)
Hviletid (rette), Kvile-inuncl, n.
Hvilken som Relat , *som. Paa, til, fra,
raeb osv. hvilken: Sted, paa h. han stod,
*sted, som han stod på. H. af Delene
(af to Ting), kvar? kvæn? (hakken, o,
hækken, vikken). H. i Udraab, *for .
(H. Ibs.), *til (te), *så: »for ejn stærk
gutU »og så vakker dal» »Til ejtverl*
Hvilling, se Hvidling.
Hvin, kvi’n, m., gnæl’, m., kvZe!’, kv»!
ling, f., kvining, f., gnælling, f., rikting,
f, lining, f., låt, n., læte, f.
Hvine, kvine (-kvejn), pipe (-pejp), rine
(-rejn), *skjælle (-skal’), gnælle (-gnål’),
knærke(ar), knarke(ar), gnikse, ar (sy.
gniksa), gnistre(ar), rikte(ar), låte (-le’t).
Jfr. Knirle. (©lrige), *gnaldre, *gnælle ;
(fl. hvast), *rine; (om fljcerenbe Skrig),
ræmje(ar). B. B. H. for øllene, kvine
føre ejrom.
Hvinen, gnalder, n.
Hvinende, "kvinen, *kvinal, *^n2kl’, *gnæl
len, kvæl’, *skvællen. H. Pers. (som
taler h.), kvi’n, m., gnællar, in. Talt
med h. Stemme, gnælle (-gnål1), kvelle
(-kval’), *gnældre, *gnaldre. Sv. * hvalla,
xnalia, o: gjenlyde, Mk. gnæl’-mælt.
#birbel (Kredsgang), tun’, n., tuT, in.,
kværv, m., svejv, m.; (f. E. $aarljbir;
vel, H. i Råaret), Kvervel,!»., kværv, m.,
krone(u), f., ring-våkster(o), m.; (i Vand),
svejv, m., kværvel, in., tunning, f.,»i(d)ec,
f., ævje, f. (e), atter-ævje, atter-ide, bak-
Zev^e, op-Ze.; atter-bære, f., -kippe, f.,
-renne, n., -renning, f., -rækje(e), n.,
ma’l-straum, m., *ring-s.; (Nplge-H,, som
naar noget falder i Våndet), org, m.
Small H—r (Bobler, Ringe i Vand
flaben ober en Fiskestim; Vevoegelse i
Våndet ligesom af smaa Regndraaber"),
op-far, n., lZev^e(e), f. (i^v), yr, n.,
avgjærd, f. At skyte slike H—r op heter
at *yre, rævje(e), ar, o: danne Ringe,
Bobler. (©tett Bevcegelse i Våndet),
grejvl, m. §tttb af H—r, i(d)ot. (Ring),
sVNikel, m.; (i Våndet), sværkel, m. (jfr.
Kreds); (Soegne i Æjcebe, «eecægelig
Nagle i en Kjcrde, for at denne ikke stal
sammenflynges ved Vridning"), le)Kin6e
el. lejhen6e, n., laupar, nZe’s(e),f., sVNlv(e),
m.?, sVZell<el(e), m., IcvZelvel, m., znuel, m.
Hvirveldans, svivar, m. (— *tullar?).
Hvirveldyr, rygrads-dyr. Mgbl.
©mrtoeUeb i et Saoitb, se Hvirvel (Lcegne).
Hvirvelsncetke (Tritonium nudatumf), ku
vung, in,, (ku-ung, -ungje), bu-hund,
*fj©re-kung, *ku-ho(r)n. Sy. kupunge.
Se ©øfnegl.
Hvirvelstr»m, tun-i(6)e (-Zevje). f., kring
vade, f., ide, f., ævje, f., atterrenning,
f., -bære, f., -kippe, f., svejv, in.
£mroeltop (Scegne) i en Kjoede, lejkjende,
(-kinde), n., laupar, snuel, m. Jfr.
Kjcede’, Hvirvel (Lcegne).
Hvirvelvind, kvervel- IN., knut, m.,
vind-k., kværvel-k., kværvel-flage, f.,
*tunnar-knu’t.
Hvirvle (indvirk.), kværve (-de); (svinge
om, gaa i Ring el. Bue; v. n.), Kverve
(-kvarv, kvorve’), *laupe i tun’; (svinge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
