Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hvis ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
Hvis — Hybentorn
rundt), *snu, «vinkar), tulle(ar), tunne
(ar), vende (-e), spinne (-span), eng. spin,
jfr. Dreie; (IBe rundt, f. E. Vand),
*laupe, *springe, *snu seg i tun, sværve
(-svarv), tulle(ar), tunne(ar), o: turne?
(gl. n. turna, vende om); sværvle(ar),
sværre, ar (dv. sværre, f. og s.-basse =
sn©re-kal’, o : Top, et LegetK); ile (ar?),
i(d)e(ar), *svive rundt ; snare(ar), o : hv.
i Luften Qfr. Fyge). H. som en MMe,
*male (jfr. *mal-straum) ; (dreie sig),
*gange rundt ; (gaa rundt), tunne seg,
tulleseg, gangeitun1, svive(-svejv); (skvulve
stoerkt), gr«jvle(ar) ; (boble, danne smaa
Ringe, om den Bevagelse, som viser sig
i Våndet over en stor Fiskestim), rævje(e)
(røvje), *yre ; *lejke.
Hvis, om, dersom, bare, i fal’, erså(o)
(= er det 82, at?); *res, æs(e), *der.
«Der du ikkje lyder, fær du skrub*.
»Bare du kan lokke, sa’ konen*. Hvis
ikke, *6er — ikkje, *anna(t), *minder,
3: med mindre. »Han vil ikkje ha’ det,
minder det er nyt«. »Du lyt kome,
anna’ du vil . . .« Hvis? (svergende),
*kvis? kven si? kvat si? Jfr. kvi-føre?
kvat fere, kvi «o?
Hviske (MUMIe), mulle(ar), umle(ar), ymje
(y?) (jfr- Imte), sose (-te), kvise(i’), ar,
kviske(i’), ar, kviskre(i’), ar, potre(u),
motre(u), ar, pese(ar), *snakke i make.
Gl. n. hviskra, kviskra.
Hvisken, kvizkrin^i’), f., kvisker(i’), n., mul
ling, f.
Hvisle, kvisje(ar), kvise, i’ (-te) ; (give sagte
Lyd, rFre sig), rusle. Nogen ruslede
ved DFren". B. B.
Hvitte, se Hvidte.
Hvitting, se Hvidling.
Hvivtlcede (om Haaret, for Hue), jfr.
*panne-tørklæ’, skaut, n., plag’, n.
Hvor (som relat. Adv.), *som, *der. Der,
hvor, *der, som. Mk. dersom = hvis.
Eg. der, som du gjer det, (så). Dette
som" for hvor" (t. W0?) finnes en
kelte gange ænnu i nyere dansk. Jfr.
Da han lom udensor den Byen, der
(som) Norgemesteren var". Asbj. »Det
lig’ der, som det låg*. «Der, som han
kom frå». «Der, som han sad« (B. B.).
(Med udeladt som): «Det lig, der det
låg». H. (som Bindeord), der, som.
Knud tænfte, at der man ingen Nytte
lunde gjpre, skulde man ikke —". Hvor?
(paa hvilket Sted? svergende), kor(oo),
*hor, *hår). Kor som relat. i Landsm
aalet" (*korføre, kortil) er efter «Dan
sken": — hvor —.
Hvoraf, kva(t)-av (ikke: av kvat). Jfr.
kvat det var føre«.
Hvorfor, *kvi? kvilsre(v)? kva(t)-l»re?
Hvorfra, *kvar-ifrå? *kvada(n) (kvå’a,
kvar i frå)?
Hvorhelst, *kvar-helst, *kvar-stad.
Hvorhen, *kvart (kort, hort). Sv. hvart.
Hvorledes, *kor (kos, hos). «Me sjå, kor
det gjæng* (korlej[d]es, koslejn).
Hvormeget end, *alt (det). Men alt
Bustapen aab, faa Kjerne stygge ud".
Asbj.
Hvornaar (Paa hvilken Tid), kå-når (ko
når).
Hvorfomhelft, overalt, kvar helst (Lm,).
Mk. kvar-stad, o: allesteds.
Hvorvidt, kort(ao), *om. «Eg ve^t ikkje,
om det var sanU.
Hvcrlv (noget, som er hvcelvet om, f. E.
Baad), kv^elv, n. (kvolv, kolv). «Kome
på kvælvet*.
Hvcelve (vende om, voelte), kvælve (-de)
(kvæve, kvolve, kolve) ; ltMme ud af
Ved at h.), *kvælve («kornet utor tunna,
vatnet or bøtta», (y). H. mod hinande»,
kvælve i hop. Vcere (ligge, staa) hveel
vet (omvendt), kvælve (— kvalv —
kvolve’); (vende fig om;, kvælve: »*båten
kvælvde*.
Hvcelving, kvælv, m., kvælving, m. (kvol
ving, kolving). Mk. kvælvings-bru, d:
Stenbro i Bueform. (Vueformigt Loft),
himling, m. (*himmel), kvælving 23^ggC
H. (*himling), himle(ar). Jfr. himla(d),
o: forsynet med himling.
Hvcefe, kvæse (-te), lcvZere (-te), fræse (B.
B.), *fr®se (*frase), sv. frusa. Gl. n. hvæsa.
Hvcrfen (hvcesende %b), kvæsing, f.
Hvoesfe (med Bryne), bryne (-te), *kvætje
(-kvatte) ; (med *hejn), *ne)ne (jfr. "°drvne);
(med Slibesten), jfr. Slibe; kvæsse (-te),
bejte (-te): »b. jåen« ; strjuke (-strauk).
Jfr. stråk(o), n., 0: Bryne; strjuke-stikke,
f. (til jå).
Hvlrssen, kvæssing, f.; strjuking, f.
Hvcesfesten, bryne, n., har(d)-stejn (gl. n.
hardstein), sænde, n. (av sand, d : ©anbs
sten; sv. * sanna, sånda, f.); (fin H.),
hejn, m. Gl. n. hein, f., sv. hen, m.
Jfr. Bryne, 8.-Sten.
Hhader, eg. regn-stjæmer; syv-stjærnen.
Hyben, njupe, f., hjupe, f., nype, en
(J. Moe). Sv. njupon.
Hybenblomst, klunger-rose, f., k.-blom,
-vise, m.
Hybenbnsi, ’hcek, klunger -run’, m.,
-r»de(y), n.
Hybentjoerne, hjupe-stejn, m.; (i Flt.),
griser, m.
Hybenkrat, klunger-kjør’, f., -buske, f.,
-ris. n.
Hybenkvift, klunger-kvist, m.
Hybentsrn, 1. klunger-nål, f., klunger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
