Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hylde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hylde — Hypotese, 327
spjæld, n. Lide» H. paa Skorstens-
WNr, mantel, m. (mantele). Gl. n. man
tull (mottul), o: Kappe. H. iet Stab,
golv, n., tile(i’), n. Luktet H. (Skuffe),
låk(o)-hylle, s., skuffe, f. Luttet H. i
iet Stritt, gavl, m. Jfr. Scebbif. H.
med ophoiet Kant paa Forsiden, gavl,
m. Komme paa \xn rette H., *kome
på rette hylla.
Hylde, jfr. hylle (-te), o: vise Huldfiab,
behandle venlig". (Dy. hylling, k., venl
ig Modtagelse": gl. n. hylla, gjøre huld
el. gunstig); (tilsige Lydighet» og Trofiab),
*love hol’skap og truskap.
Hyldest, hylleste, f., ..oftere" hyllest, f.,
0: ..Gunst, Velvillie". Gl. n. Qollnsta.
Jfr. hylling, f., o: ..venlig Modtagelse".
Hyle, ule(ar), B. B.; yle(ar), hyle (-te),
våle(ar), gl. n. våla, d : jamre sig ; *kvile,
tute(ar), tjote (-taut), skrike (-skreik),
stor-s., -gråte, skryle (-te), skræle (-te).
Hylle, *skjule, dække til.
Hyllike, nftlk(7), m. (h©lik, Qollik), o:
..Hovedlin for Bprn".
Hylster, fo’r, n. (»foder«) : flaske-f. (^Frem
med Foxm"), *koderal (kodrial), n. (gl.
n. k661, SV. koder), 2: Kapsel. (FrF-,
grugt’) H., hams, m.; (ifcer Frugtbcrlg),
liiZelm, m. (ikr. niZelmagt, o: bli moden).
skålm(o), f., skålme, f.; hus, n. (brille-,
nåle-, navar-hus, ikr. snigel-, mak’-h.),
hytte, f. (*tå-h. — *tå-lad), usette, f.,
husk, m., hyltre, f., hyse, f., ilåt, n.,
om-slag, vær, n. (ikr. Doekke, Omsiag);
(til Kniv, Sabel), skej(d), k., sli(d>e, f.,
fo’r, n. H. med tø Rnm, tvi-slire, f.
Hymen el. Hymencens, ægtcskaps-gud ;
bryllop.
Hymenoptera (Insekter af d. N.), åre-vin
gede (netvingede).
Hymne, lov-sang, hejsang; |h«j-lovsang.
H. P. S.
HyMNolog, salme-kænner, s.-historiker?
Hymnologi. salme-kænskap ; s.-historie ;
lov-prisning (ved hellig sang, lovsang).
HyMNologifi, salme-historisk.
Hynde (Pude at sidde paa), pute, f., stole
el. bænke-pute, kådde(o), IN. (gl. n. koddi,
o: Hovedpude; LV. kudde), sæte, n.,
Q^ende, n. (uvende, »n^^inde«). Gl. n(
Qoe^indi (av uce^, bekvem); sy. kvende.
Hyper-, ikr. *ov: ov-iin, *ov-
LtZerk. super»: 8.-nn, 3.-klok.
Hyperbel, overdrivelse, krakt-ord el. -ordlag.
Hyperborleer, overnordboer el. højnordboer
(H. P. S.); også = særling, raring.
Hyperborleifi, ovemordisk el. h©jnordisk
(H. P. S.) ; nordenkor folkeskikken.
Hyper-Energi, overdreven kraft.
Hyperitum (Kl/^e^cum qvadrangulum og
H. perforatum), *perikum, *pirkum, *ø’l
kong; pirkum-brænnevin.
Hypertataleltist, overtallig.
Hyperkritit, for stræng dom, ov-strænghet
(ov-menstring ?), laste-syke(ikke dadlesyke),
nårklaveri.
Hyperkritiker, lastesvk, kunst - dommer,
gretten el. *grinot sksnner?, liarkiftver
(Lom kunst- el. dok-dommer). Kritil,
-tiler.
Hypertultur, overnnnet, overdreven nnliet.
Hypernorfl, ikr. Super-.
Hypersrtodoz, overdreven el. altkar rettro
ende, diind-tr. vy. Hyperortodoxi, ill.
«kulsviertro».
Hyperssepticisme, overdreven tvilesyke.
Hypertrofi, for stor legems-fylle.
Hypercrstesis, overdreven pirrelighet, o.
sårhet (*sårlejk); ordsårhet, grættenhet.
Hypnum loreum, skog-måse, hus-måse(o) ;
jælre, gjældre. (Gunnerus).
Hypochæris maculata, buk-^re (Dr. Sch.),
gul’-børste (Sørens.j, gris-»jre, svæve,
Li<z’t.dlom(o). Også heste-, fante-, slåtte
blom.
Hypokauft, kæller-ovn (som sender opvar
met luft om i overliggende rum).
Hypokondri, tung-sin(dighet), milt-syke
(Molb., H. P. S.), tunge tanker, *tung
lynde (til *tunglynd?). Milte-styng, m.,
-håg’(o) og levre-håg’ i * brukes nok bare
i egentl. mening.
Hypokondrist, tungsindig; grætten, vanske
lig, sser.
Hypokondrift, milt-svk, *tung-Ivnd, tung
sindig (person).
Hypokrit, skin-hellig, skr^mter? Sy. skrym
tare. Jfr. Hykler.
Hypomoklion(ch), våg-mat, underlag, kvile
punkt (under en l»fte- el. vægt-stang).
Hypotek, (under)-pant (i fast ejendom) ;
pante-ret ; pant-sættelse, antvord (H. D.).
Jfr. Prioritet.
Hypotekar(ius), pant-haver. Hypotekar-
Kreditor, panthaver Q. L.), pante-»kre
ditor». J. L.
Hypotekarifk, grunnet på pante-forskrivelse,
pant-givende el. -havende, pant-.
Hypotekbank, pantelåns-bank? pante-bank?
Mk. landmans-bank (i Danmark).
Hypotetere, antvorde (H. D.). Gl. n. and
varda, o-. overlevere. H—t i (om Penge),
utsat i (en fast eiendom).
Hypotekgjoeld, pante-gjZeld. J. L.
Hypoteklaan, pante-lan. J. L.
Hypoteksobligation, pante-»od1.« (J. L.),
p.-brev, p.-forskrivning.
Hypotenusen, stor- el. lang-siden (i en tre
kant). Jfr. Kateterne, o: kortsiderne,
små-s., retvinkel-siderne.
Hypotese, eg. underlag, grunlag; gran-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
