Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hæss ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hæss Hø
330
n. håss); (uklar i RMen), *ram (gl. n.
råmr, sv. * råm), rasten. »Så råm som
ejn ramn». Blive h., ræmast.
Hces(s) (danss), korn-3tak ( fom sattes uden
• for Laden"). I * ser hæs(e), hæsje(e), f.
Stillads til at t^rre HD el. Korn paa".
Sy. hessja.
Hceseblcesende tale (meget fort), gåse(o).
Hoeshed, hæse, f., rærne, f. (isl. ræma),
niållejse, f.
Hcrsje, hæsje, f. (hæs, f.). Jfr. Hces(s).
Til n^en hører *stut’-ve6, d. e. lodret
stående stænger, og lang-ved, cl. e. van(d)
ret stående st.
.#æ§Hfl (t. BafiU*), *stygf, *fæ’l, motbyde
lig, *skryten (skrytleg), *styg’, stægleg,
*u-fager, *ufjælg, u^o6sle^ (-«kie^);
*3lXin (jfr. Grim), u-n2zle^, ljot (h«5),
*ljøtleg, u-^ainie^, dun6e-, bikkje- (e^t
h.- el. b.-ver, n., -levna6, m.). Jfr.
Styg. Nvget h., *styg’leg, *stygvoren,
ljotvoren. Blive h., stygne, skrytne(ar),
*ljotne. ©jøre h., van-skape(ar). H.
Billede, BkiXM3l, n., skræme, f. Jfr.
llølebittebe. H. Figur, tral’-kam, m.
H.Lyd, ulyd, u-ljod, n., stygge-læte, f.,
uiæte, f. H. Skikkelse, jfr. Heeslighed.
Stygt, NVget, styggje, n., styggjelse, n.,
stygge-ting, n. H. Person, stygging, m.;
styggen, m., stygga, f.
Heeslighed, ljotlejk, m., u-skap, n., van
skapnad, m., stæg’, m., stygdom, m.,
styghejt, f. Jfr. Modbydelig.
Hcrvd (Ret til at beholde som Eiendom),
hævd, f. (»dej hæve fænget h. på det») ;
( Vrugsret iscrr til Jord"), 571331. f.
(fygsel).
£æt>be ( erhverve sig Ret til at have el.
bruge"), få hævd på, hævde(ar) ; (holde
vedlige), *hævde, halde oppe, h. ved
lag.
Hcevdelfe (Vedligeholdelse), hævding, f.
Hlrve, hævje, e — hov — hovet el. havde
— havt; gl. n. hefja — h6f — hafit;
sv. hafva — hof — nakvit), løfte, lyfte
(-e), yppe (ar, -te), d: lette Op, løfte;
rejde (-de: »han reelle næven åt meg«);
(h. Sygdom, Strid), gøre ende på;
(©temme, Farve), gi styrke; (Penge,
Sølt), ta ut, t. imot p., hævje pengar
( maaste nyere Brug"). H. et Garn
til Vandftaden, hævle, ar. H. sig, hæv
jast («lian nav6e3t på gangaren grå«),
stige (-stejg); (rage hjllit 0p), hildre(ar),
om Ting, som vise ftg ftørre og Søtere
end be ere", Dv. hilder, n., hildring, f.
Jfr. Fata Morgana. Hcrvet, havd,
hoven(o). Indretning til ’at hoeve med,
hævje-greje, f.
Hceoelse (Betcrndelse i syge Lemmer), tråte(o),
m. (trøte, tråte, tråtå, gl. n. broti),trutning, f.,
o: Opsvulmen. vv. tl2te-v2’1(o), m., o:
langagtig Forh^ining paa Legemet, op
kommen Hcrvelse, f. E. efter et b,aarbi
©lag. (Byld), bålde(o), m. (sy. bolde}»
kaun, m. (kång), svål’(o), m., jfr. Svulst,
Sijlb; (Knude, som ligner Byld, men
som ikke bryder ud), tur-vZerK, m.; blod
tråte. H. med underlpbet Blod, blod
kyle, f. H. i Ansigtet, kusme, f., km’’
taske, f. H. i Kistdet, kva’p, n. H«
paa Legemet efter Stod el. ©log, ku’l3
IN. (kule, f.), kyle, f., huv, m. H. *
Såar (Rosen), ro’s, f. H. med Knude,
(jfr. Galler) i Hestens Fpdder, kj©l«
(»hjelt«), n. 1). * Hjalt, 0: Spat’
Hest med *h»lt siges at vare kj©lta(d:
eller kjølte-bejna’. H. i Dveret. mj»lke
båle(o), f. (-bolu). Jfr. Betcendelse. Rosen,
Byld. Stngrifie^ of H., trutne. Jfr
Hovne, Svulme, Bulne.
Hcrvn, hæmn, m., hæmd, f. Eg. hæmni
Gl. n. liekn6. 3v. håmd.
Hcrvne, hæmne, e (hæmde — hæmt). Gl
n. hefna. Sv. hamna. H. sig for si«
Harme, *hæmne harmen sin.
Hcrvner, hæmnar, IN.
Hevngjerrig, kNnin.^eroL (gi-), -3IWL.
liXinne32in.
Hcrvning, hav, n., liNv^in^, f., 2: Søft
ning: (Landets, Kystens), stig(n)ing
(Oftdragning, — saasom af Fifteredstaber)
hav, n.
Hoevnplaner, hæmne-råd, f.
Hy, høj, n. Fint H., *ul’-h.; (lort
smaat), små-høj, stut’-h.; (stort), *lang-h_
Smuldret H., høj-mug’ (H. 1..), *hø]
lnk(6) (o), n., -fræ, n. Byrde H., høj
byr(d), f. gotJttfulb H., hej-fang, n.
-fangan, n., -fængje, s. Haandfuld H.
jfr. Hpvifl. Lag af H., udbredt for o:
tirres, høj-brej(d)e, f., -flæk’, m., -rækje
f., kvarv, n., kvZervel, m., kvZervie, f
(høj-). H. of gjjifbet@ng, tø(d)e-høj, n..
-for, n. Sv. * taduho. Sobebrcenbt H.
sta(d)e-brænt h. Nystaaet H., rå-høj
ljo, f.,1.-liH, n. Jfr. ljo-rake, o: saml
og udjcrvne *rå-høj til "tørring, Sam
men^offet H. i e» Lade, høj-sta(d)e
m., -stål, n., -stabbe, m., -kagge, m.
H. og Halm sammen forn Foder, lo(d>
f. bringe H. ind, *høje, bærge h
Dy. højing, f., høj-bærgning, f. Fa«
H. sammenraget, få høj i så’ t, sæte (-te)
såte, o: fcette *såte. Dy. sæting, f
Gj^re H. Übrebe, rive. ftcette H.")
høje(ar), rake høj. Dert. højar, m.,
højing, f. Bende H., kå. Dy. kåing
o : Hjlvending. Jord til H. (god, daar
lig), K«»or6 (god, låk, klen), n^-land,
-bol, »i2en6,«, n.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
