- Project Runeberg -  Unorsk og norsk, eller Fremmedords avløsning /
333

(1881) [MARC] Author: Knud Knudsen - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Høst ... - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Høst — lagttage 333
-graut; -laut, k., o: Üben Dal el. §ViU
ning med god Grcrsmark; -lænde, n.,
o: slåtte-mark, f.; -mål, n., o: ©ng=
stykke, som udgj^r 8 Stcenger i Lcrngde
og Bredde (*stång = 6 Alen og 1 Haand
bred); -mæling, f. = 4 slåttemål (jfr.
[3orb]); -tejg, m., o: (gngftrimmel;
-ver, n.; -el, n., d: Gilde, Gjcestebuo ved
Hpstoettens Slutning.
Ost, haust, m. Mk. *i haust, *ifjor h.,
*i førre h.; *til haustes, *i h., som kjæm.
Mk. haust-bejte, n., -be’l(i), n. = h.
bålk, = h.-sida; -bær (Kv), -bære, 9f.,
o: h.-bær ku; -fiske, n.; -flaum; -håg
gen(o), o: hugget om H. ; -le’t, Hpst:
farve; -måne, o: H.-maaned; -h.-næm,
om Jord, fom faar tidlig H.; -plegje,
o: plpie om H.; -sæter; -tal, HMtid
(»pa h.-talet«, o: ud paa H.); -ve’r;
-vælte, 2: plpie el. fpade om H.; -vinna
— -ån’(o).
fftttJel, ho-stål (B. B.), hoj-stå’l, n.. h.
sta(d)e, m., -stabbe, m., -kagge, ni. Stor
H. Paa Marlen, ståk’, in., hej-s., kuv,
m. H. ien afsidesliggende Eng, vætter
hæ’s(e) (vinterhæs), f., høj-bo’l, n., o:
HMak i ttbmarfen. Hostat for en Nat,
såte: f. (sæte). Slette <&aaU, sæte (-te),
såte, få hej i så’t. Dv. sæting, f.
røftadjcibe (^nb^ftning), haust-ån’(o), f.,
-vinne, f, lo(d)ing) f., av-1.
rjgrfte (v. n., lide mod HMen; faa hpstligt
Udseende), hauste(ar); (v. a. indhpste),
bærge in, lo(d)-bærge(ar), lo(d)e(ar), av
-1., *lo’d-bære.
røfiltø, haustleg.
iftttftt (eg. Mvege, af H^ og Tvege, 2:
tbeflpftet Gren), h»j-tjuge, f. (-kjue),
h«j-fy’k, m. Jfr. h«j-krok, in., 2 : fvids
Krog el. Hage at trcrkke H^ meb i Laden"
(lps fra *h«i-sta’en). Jfr. Kornlag.
HD,terriNg, hej-tærre(e), m., -turk, Ni.
Mk. *halde hejtærre, 2: arbeide med
X. af H.
•Søtmnb (35rtffebanb for &jør, obfogt paa
§ø)r haj-låg(o), m.
I HMVMg, hevding, m. (håvding, o), hærre,
h.-man. Jjeneftcntcmb (gølgefaenb) hos
H., håv-man(o), (håmman). Gl. n. hof
ma<sr.
Hsved (Ko, Dje, Kalv), naut, n.; stor-fe, n.
éø&ebålttattb, *hevsman (»for hovudsman,
på fiskerbåt») ; *hevding (»hovding«).
Mk. *skjæv, efter fr. chef.
Høvisk, hej-dåt’(o), in,, -tap’, m., -vandel
(o), m. (vandel, vendul, valle), hålge(o),
m. 3v. * hålge, halje ; vandel, vandel.
Danne H.r, våndle (o) (vandle), hålge
(o), ar?
Hpvist (Adj.), *sameleg, *semeleg, *fin,
*folkeleg, *høvisk (gl. tysk hovisch,
hofsch; t. Bubjdj), med folkeskik (jfr.
*på folkevis). Gl. n. hæverskr. Jfr.
2lnftænbig, SSefbem, Hastig. Se og u.
§of ovenfor.
HM, hevel(y), m., låkar, o (ifcer om Lang
tøbt). Sv. hyfvel. H. for to Perfoner,
oks-hevel (okse), tvimænnings-h. Mk.
havel-bænk, m., -skaft, n,, -skåten(o),
-stok’, m.; hevels-tån’(o), f., o: H.-Tand.
Hllvle, li»vie(v), ar; skjote (-skaut).
Hovlen, 4i«g, h#vling, f.
Hpvlspaan, kurle-spo’n, m., hevel-flis, f.,
kaure, in., låkar(o)-spon, in. Sv. * kåra,
kåre.
Hflvltand: Trceftytte at flaa H. faft «cd,
tvæng, m.
QøtHZltt, h®j-mejs, m.
I
(Prcep.). I * næsten aldeles som i dansk
norsken. Mk. dog: *i sættes sammen
med ned, ov, ud, til *ni, *pi, *ti, 2:
ned-i, op-i, ut-i. Likeså brukes det som
forstavelse for i en Vis Grad, noget,
libt" : i-blå, o: blaaagtig; i-brå’en, 2:
lidt smeltet; i-grå, i-grøn, i-gu’l (jfr.
agtig). *I sættes iblant uten styrelse og
har da sterre, tyngde. »D’er ikkje mejr
«’ komet» (2 : kommet deri). Låst inkje
i være (2 -. lade, som om der Var intet i
det). I Aften, I Aftes, Aften. I Lpr-
dags, *om laurdag. Jfr., at fræmtid også
bruker om, ikke på. Sammenhænget
viser, om det menes fortid el. fræmtid.
«Han var hær *om søndag og kjæm at’
om onsdag» (o: baa Onsdag"). Likeså
i svensk.
I (Pron.), i* = *de (di), fl. til du. *I
og de brukes og for du som mere høflig
tiltale. Dv. (at) *ie (*die) ejn, 2: sige
*I, sige *de i stedet for *due, 2 : butte,
sige du. »Han *ia’ meg».
lagttage (lcegge Mcerke til), gå (-dde),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:05:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/unorsk/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free