- Project Runeberg -  Unorsk og norsk, eller Fremmedords avløsning /
336

(1881) [MARC] Author: Knud Knudsen - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - Ihu ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ihu — Ildstrøm
336
Ihn, *i hug: komme i hug. Jfr. Huste.
Ihcrndehaver (Vesidder), håvar, m., *inne-h.
Ilneumon (Ich-), farao-rotte.
Itones, avbildinger (11?), billed(er).
Ikonisl, i legems-sterrelse (billed næmlig).
Ilonvsil, dille6-ven (som lægger sig efter
at eje billed(er).
Ikonoklaft, billed-bryter, -stormer, -knuser,
(-knækker).
Ikonomaki, billed-strid.
Itonomani, billed-sot el. galskap, svær
lyst til billeder, malerier.
Iltyofag {$$tW), fisk-æter.
$fttjograft, skildring av fiskene (f.-skildr.?).
Iltyokollll, fiske-lim.
Ittyolog, fiske-kænner.
Iktyosaur, nzke-^orsVtle (Lm.), fisk-øglen.
Il (t. (Sile), drevu’). n., hast, f., brå-h.,
brålejk, in., bråskap, m., bråe, m., kvast,
n., fej, m., ku’t, m., kuting, f., skun
ding, f. Jfr. Hastighed, Skyndsomhed.
Ilbud, brå-båd(o), n. (1.M.), snar-bud.
Ild, eld (fl. eldar), m.; ljos; (som Var
mende), vZerme (varme, varme, vserm6e),
m.; fyr, m. «Helst om en ftor 1., et
Vaal". »Han skyr korkje vatn elder
værme*. (Ved, som broenber paa en
Gang), elde(e), f., elds-mål, n., elding,
f., e165-in2ele, n., fyring, f. Jfr. Npdild.
Stor 1., brising, m., da’l, n., dzi-el6,
m. Gl. n. bål. Svag 1., ro’klin3(u).
f. Bearbeide ved Ild. rense, elde (-e),
fyre (-te): »elde malm«, 0: røfte, ud
brcrnde Metal. »Fyre ej tunne», o:
waiennem4t>ibe- et nyt Kar". Bearbei
delse ved Ild, elding, f. Fatte Ild,
tårast. Jfr. Tcende, Antcende. Som
let fatter 1., el6-le’iu(i). Gl. n. eld
iilNl. Ild give (om Fyrtpi), elde (-de).
£ofte I. paa (berøre med I.), tandre
far). Watt Ild(en). elde (-e), nere^-de).
Tcrnde 1., *elde, *nøre op, *n. på (sy.
’Nora), llve^lije (-te) eld, k. op, gjære
op værme, slå ljos (ljos). Han er stillet
«tett. en dobbelt 1., j fr- »han sit imillom
tvo eldar« el. »dej stande imill. sted og
hamarc. Sikler for 1., eld-fri. Spaa
ner at tcrnde I. med, eld-kvænde, n.,
n^re, n., nsre-tli’s, f., -stikke, t., -ved(i),
m., kveM^e, n., k.-flis, -Bpo’n, f., -stikke,
kvejksl, f.
Hld- (ond, stadelig, vred), *il’ (sv. * ill,
gl. n. illr, jlem). Il i *er 1. ond,
stem, 2. bitter, smertelig, 3. hidsig, vred,
= *vil’, *vond, *fu’l. Av dette også
danske »ild-« finnes hos Molb. ænnu :
ildklog, 0: klog til at finne på noget
Ildt"; ildtaalig, 0: som ej kan tåle
3lbt"; ildvillig, 0 : som har,,Ub" vilje.
Mk. og Ildgjerning og Ildgjernings
jnanb.
Ilde, at (tcende Ild), elde (ar og -e); (op
hede), elde, hejte (hete, i), ar. I. ftoerkt
fyre (-te).
Ilde (Adv.), *ille (vær’, v»rst). »Sjå ill.
ut«, være ille ute, veer6e ille (ilt) ve«
(med). Ille baka’, malen, »tejlct; ill»
faren (med), 3: ilde tjent (med), i. komen
i. låten; ille råden, 3: stedt; ir-ne-gd
i. tilfreds, il-rusken, i. tilpas. Besind,
sig i., il-trivast. Gjere i. ved (mod
En. gjære synd på ejn. Optage i.
ille(ar). Tomke i. om, ille: »du m;
ikkje ille meg s»re(v) detc. Mk. il!
tlenlct, 3: ilde troet. Som gjor st
Arbeide i., il’-v<wken(y), ruse-v. Son
bider i., il’-dest’ (M). Ille ilde
tallez (o).
Ildebesindende, ilske, f., i’r, m., vondske
f., utidske, f. Jfr. Skrantenhed.
Ildebrand, laus-eld, m., elde-brune, m
(1.1N.). Skade af 1., eI6-ska6e, m. Jfr
Ildlxs og Vr«endsel.
Ildesmagende, iP-smakande, -smaka’, u
dæmd. Mk. udæme, n., übehaget. Sug;
el. ©mag. Jfr. ©mag.
Ildevarstende, *il’-spåen, -spåande.
Ildfast, *eldfri (3-. brandfri, filler fo-
Ild). I. Sten, jfr. eld-stejn, m., 3
©ten, som taaler megen Ild".
Ildfnng, eld-fjom, n., fjom, n. Tynv
Dlrkle af 1., eIH-tA’n (-fan), f. Jfr
Falste (til *fån).
Ildfuld, *eld-frisk. Jfr. Fyrig.
Ildfuuke, tandre, m. Gl. n. tan^ri, Ild
Ildgjcerning, il-gærning, f., mis-g., u-gær
ning, u-gjærd, f.
Ildhus, elcl-tmz. n.; lßrre), el6.stave(a),
f., mat-s. (masstove, masstu).
Slbtttg, elding, f., elde, f., hejte (hete, i), 1
Ildkngle, svcevende i Luften, ver-brand
m. (vederbr.).
Ildlos, brand, m., skad(e)-eid (Lm.*
-værme, *laus-eld, *laust ljos, hus-brand
elde-b. (Lm.).
Ildryd, *eld-raud, *gloande, glo-raud.
Ildflovl (-Skuffe), eld-skåre(o), f., gle
slejv, f.
Ildsknffe (-Skovl), se Ildfiovl.
Ildftaal, eld-jarn, n.
Ildsted i et Hus, åre, m. (B. 8., are, m."
gru(v)e, f. (J. Lic, B. B.; 035a d. * o,
sv. *), mv’r, m., omn, m., stejn, IN.
*pejs, m., *år-hælle, f., *år-stad, m.
årstejn, m., eld-stad, m.; (paa fri Mark
Nite (e). f., ejse, f. Jfr. Arne, Arnestel
I. («et. egentl. ©runben af 1., W
Gliderne samles"), ve. f. Paa SMi
m^r kaldet S3ceb". (Ve = Helligdom a
n). Hob af Gleder og Aske paa I
eld-rejd, n., glo-skj^re, f. Jfr. Emme:
Ildftrem, eld-sprut, m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:05:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/unorsk/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free