- Project Runeberg -  Unorsk og norsk, eller Fremmedords avløsning /
340

(1881) [MARC] Author: Knud Knudsen - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - Imprudents ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Imprudents — Indbjerge.
340
ær hær — ftludselig", «uforberedt").
H, P
. S.: stand-digte, -lave. Et stand
lavet (imp.t) selskab.
Imprudents, uforstandighet, uklogskap,
lavet, n.; uvarBoinnet. Jfr. Übesindig
hed, Übetcrnksomhed.
Imprcegnere, in-sprænge. I—t, i- el. in
sprængt med, blandet med, mættet (med
et i en nævnt flytenhet — fluidum — op
lest legem).
Impubes, umyndig, mindre-årig; ikke
gifteferdig.
ImpUdent, skamløs, *skamlaus, üblu. Jfr.
Frcrk, Uforstammet.
Impuls, st»t, fræmstet, påtryk; vækkelse,
påvirkning, tilskyndelse, tilstyrkelse. Jfr.
Opmuntring.
Impulsiv, pådrivende, -trykkende, til
styrkende. Molb.
ImpUNitet, »straf«-frihet, -Idshet (d : ref
sing-?), bot-frihet? Jfr. ©traf, Straffri.
ImpUr, uren, lortot.
ImPUtabel, tilregnelig.
Amputere, tilregne, *skulde føre(y), sækte
(sikte), ar, lægge til last, påsige. Jfr.
Bestylde.
Inadmissibel, utilstedelig, uve<ltagelig ?
Inadvertens, uagtsomhet, uvarsomhet, van
vare, gaumløjse, f., tankeløshet. Jfr.
SkjFdeslMhed.
Inadoekvat, ulike, u-samsvarende ? uhøvelig;
(inkonsekvent), tanke-stridig (Molb.), følge
stridig.
Inaktion, uvirksomhet, ørkesløshet.
Inanitet, tomhet.
Inappellabel, u-påankelig.
Inauguration, invi(g)el3e, invigsle, f.,
*vigsle.
Inaugurere, in-vie, højtidel. sætte in.
In casu, i nærværende tilfelle, i dette tilf.,
hær, denne gang.
Incessament,uopnal6elig; uavlatelig. Jfr.
Ufortsvet.
Incessibel, uavståelig (uavhændelig), *u
overlatelig.
Inceftus, blodskam.
Incident, fore-fallende, tilfeldig. Inti
bettter, tilfeldigvis (H. P. S.), i om
gående.
Inciden(t)spunkt, side-, »di« punkt el.
utenoms-sak? ; side-omstændighet ; mellem-
tildragei3e.
Incidensts)vinkel, inlal3 - vinkel. M.
Vinkel.
Ind (i et lukket Rum), *in’; (indad fra
Dberflaben el.- Übfanten), *in ; (inbab
fra Havet), *in; (sammen, til mindre
Omfang), *in («krype, turke, koke in«).
Således mere, omtr. somid.-norsk inb":
»*føre in i lista* »in under nelgi», «in
på ejt hundra’ »læggje in ejt jord-
stykke, take in eM stad, krævje pengar
in, løjse ir. ejt pant, sætje in eM man i
æmbættet, vigje in e) kyrkje, ringe in
nelgi«. Mk. og: »in og nord«, o. ind
mod Landet i nordligere Retning, i nord
pst; »in og sud», d: omtrent i Sydost;
»in og ned, in og op« ! in atter, o : ind
igjen; in-etter, d: indad; *in’, o: ind t,
indvendig; in-med, 1. inbab, langs med,
2. inbe ved, ncrrved; in-på, o: indpaa,
ncer indvaa ; inpå-komen, o : nceste» blot
tet, kommen i Mangel. Ind fra, *utan.
Ind fra Havet el Kysten, *utan av el.
or: «Vinden stænd utan av«. «Bejnt
utan or«.
Indlld, *in-etter, *utan, uten-fra, -til, in(d):
«søgte ind Sundet*. J. Lic. I. langs
Stranden, *utan med stranden.
Indagation, etter -spørsel, -*spurnad,
-*højrsle, f., -lejting, f., -røknad, gransk
ning, ut-grunning.
Indbefatte, inne-hålde; med-regne, sam
men-fatte. Jfr. sv. innefatte = innehålla.
$nbbegre6, samling (til et hele), sammen
fatning, sam(men)-hør.
Indberetning, dZ6(o), 1.M., budskap, for
tæljing (Lm.), framtæljing (Lm.), med
delelse, vitring, f., rede-gerelse. Jfr.
Melding.
Indberette, *sægje frå om, gere rede for,
aviZe^^e regnskap for, sige til, vitre(ar).
Jfr. Referere, Melde.
Indbilde (t. einbilden), *indille (-te). By.
indiiia; in-tX^e(e) (-tal6e), la til at tro,
narre, 3Zette i en, trvlcke i en(enBkrsne,
en ni3tc»rie). Bilde sig ind noget,
B. sig ind af. Indbildt, ugrunnet,
lalslit.
Indbildning, inbilling, f., drøjming, m.,
draum-syner, f. pl., hug-syn, f. (Lin.).
Store I—ner, store tanker. Jfr. Fan
tasi, Fantasme.
Indbildningskraft, tanke37n (Qrn.):
Fantasi. Foster af 1., liu(g)3vn (1.1N.,
«. v.).
Indblldst, storvar6ig(v), -v^ren^), *stor
lNl’t, *kry, *kaut, noven, (2:
storagtig"); *3^l(v)-go6, *stor-t»k, Btar
pa 3eg. *5j»I(v)-vi3, -"°klok. «lian
tvk3 nave tie inanB vet(i) og tolv rnan3
3tvrke liksom d^Vlnen». Stolt, Stor
agtig; Anmassende, Fordringsfuld, Übe
steden. Hovmodig.
Indbildsthed, 3elv-t7kke (Nolb.). 3^l(v).
v»r6na’ (v), m.
Indbjerge (HF m. m.), *ta(ke) in, *ia in,
derge(ar), *lo(6)-d., *derge in (BY. in
derga); lafte) (-6e). Hpste, Ind-
HMe. Have indbjerget (Korn m. m.),
°<°na’ i liuset, *n. av-1o(6)a, "°n. in’-la(6a).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:05:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/unorsk/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free