Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - Individualisere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Individualisere — Indolent.
344
»Ejt sm. folkeslag». Ørsted: et enster.
Dærtil enstig. Stenstrup : et ene (jfr. et
hele, av hel). H. P
. S. retter dette til
et sær-ene« (jfr. særegen, av egen) og
foreslår dærtil et »enehoved« at bruke om
mskr. og dyr, idet et ene, et særene blev
sagt om ting. Andre: særvæsen, enkelt
væsen, enling. For Individuel og
I__«litet tilber H. P. S. endommelig
og e-het uten at rotformen «eiendom»
dærfor skulde brukes for Individ. I—sere
blev da endommelig-gøre.
Individualisere, eg. g«re enkelt, enkelt
gøre, framstille el. gennemgå el. tåge
enkeltvis, t. hver for sig, en for en (et
for et), 82el3ki11e? (f. e. indalHet av et
begrep).
Individualitet (Ens), særlighet, *lag, ejget
1. (Lm.); særgivna(d) (Lm.), håt, m. ?,
personlighejt (Lm.), mans-mærke (Lm.),
ejendommelighet, selvegenhet (H. Ørst.,
H. D., o: Originalitet, eiendommelig
Natur); enslighet (o: enkelt Pers.). 1.,
lagt for Dagen i Toenkning, tænke-sæt.
Individuel, egen, særegen (H. D.), særlig,
enkelt ; personlig ; selvegen (o : original)
(H. Ørst, H. D.), enslig. I. Kraft,
BNikralt (Lilke6al). I. Mening, Stem
ning, sær»følelse« (H. D.), -kænsle?,
særtykke. Molb. I. Originalitet, sær
kNnneii^net. H. D., Lirke6. I. Tanke
retning, tænke-sæt. H. D. Ferst sv. :
tånkesatt.
Indjage Frygt, skræme (-de), sætte *stæk’
i (d: 8. »Skræk«, el. egentlig bræst,
spræk, i).
Indklllde, jfr. Indstcevne. I— *til
kallad, in-klaget.
Indtassere, in-kræve, kr. in ; (med Streng-
Beb), in-drive.
Indkaft ( noget, som kastes i"), ikast, n.,
islæng, m.
Indtjstb, in-kaup, n.
Indkjyrfel, in-kjejrsle, s.
ludklamre (t. eintlammern), hake (in)?
Indtlcede, -tlcedning, iklæde, iklædning
(Molb.).
Indknibe (formindfke, gj^re knappere),
kværve (-de), rykkje i hop (o : rynke, f.
E. Kanten paa Klcrder); (gj^re smalere),
*kræppe, *knæppe (-te), fælle (-te, f. e.
på bunding, Strikketpi"); *svænge (av
*svang, smal), mjåkke (av *mjå; gl. n.
mjékka), trængje (-gde). Jfr. Indfnj)re.
Indtneben (trang), *in-kvælvd, *trængd ;
(smal, f. E. Saab), *klypen.
Indtnibelse, kniping," t.
Indtoge (t. eintochen), tvinne, ar (tvine).
vv. tvinn23t, o: formindstes.
Indkommandere, kalle in (til byen m. m.).
Indkomft(er), inkome, f., intækt, f., op-
tåke (u - o), f., in-Bt»6e, n. Ældre d.:
Indkomme. Gl. n. innstædi, n., in
-5tc«62, f., d: Kapital.
Indkredfe, ringes), r. inne; kværve (-de).
Indkroeve Gjcrld, krævje (-kravde) skuld.
Indlvartere, *lægre, give hærberg ; lægge
in. Mk. lægre seg, o: ta’ Hoerberg, ind
kvartere sig. Jfr. Kvarter.
Indlvartering, inlæg Mold.), borge-leje
(Molb.), hus-lægd, f. ? lægring, k. ? Efter
*lægre seg. Se Indkvartere.
Indlade sig paa (t. einlassen), tru seg til
(el. om: »eg trudde meg inkje om det«);
gå in på, gi seg av med, *fåst med,
*ejge ved, *ejgast med; snu seg til,
*smikke til, *slå til, *la’ skure, 1. ryk
kjast. Jfr. Befatte sig med.
Indland (forn ligger langt fra Havet), mark
land, I). Mk. og in-bygd, f., o: B. inbe
i Landet.
Indledning (t. ©inleitung), inlejding, f.;
1,,0rd, hvormed en Sag bringes paa
Bane"), ording, f.; (Forberedelfe), til
laging, f., -stelling, f., rejding, f.,
rejdsle, f.
Indledningsord (i Foredrag el. Wrende),
*fere-mæling, f. (y), ingang, m.
$nb(etjere, ingive. Se Levere.
Snbtogere, la få husvær, få hus til,
la’ bo.
Indlulke, lukke in (i huset), *late in. I—t,
*inlaten.
Indlysende (t. einleuchtend), kulkommen
Klar, over-tv6en6e, 30ie-Klar. Nyt Ord",
klolb.
Indloeg ( Noget, som bliver indlagt"), in
læg’, n. I. paa Kloeder (Kjole), jfr,
fælling, f., kræpping, f., in-drag, n.,
rvkk^in^, f. I. af Soldater, jfr. Ind
kvartering. I. i en Sag, in-læg, n.
Indlcegge: indlagt (ilagt), *ilagd.
Indlfll, (Indseiling; jfr. Munding, Vugt),
in-laup, 11., mynne, n.; (Indstrpmning),
in-renBl, n.; (indadgaaende Strømning),
in-llll’, n. Fiskens I. mod Land, in
seg(i), n. B. B. (Av *sige in).
Indl^fe, lejse (-te) atter, *1. in, in-fri.
Indlstser, lejsar, m.
Indlflsning, lejsing, f., *in-ldjsning, *atter
-1.; (Løsningssum), l»jsn, f. I. af en
Gaard, jord-lejsning, f., -1»)3n, f. Hen
stand med en 1., l^nin^-claF, m.
Indmelde, føre in, la’ ta(ge) op, skrive
tegne (in?). I. fig, la’ seg ta op, skrive
sigi tegne sig. Jfr. Melde.
$ttbocil, ulærvillig; tungnæm; ustyrlig.
Indolent, uvirksom, makelig, sløv (*sljo,
*sla, *sly), likegyldig, sorgløs, kåld-sindig,
like-glad, *utidig, *tung, *la’t; vånde-fri
(»smærte«fri). Jfr. Slpv, Slåp, Trag,
Dorst, Flegmatist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
